MEDIEMAGT OG DEMOKRATI // ANALYSE – Elon Musk er på vej ind i en dobbeltrolle, der rejser fundamentale spørgsmål i et spændingsfelt mellem magt, politisk ansvar, økonomiske interesser, frihed og ikke mindst demokratiets modstandskraft i den digitale tidsalder.
I Tyskland og på nettet kan man for tiden følge en dramatisk eskalering af en konflikt mellem Elon Musk og tyske politikere. Det seneste højdepunkt blev nået, da verdens rigeste mand kaldte forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier for en antidemokratisk tyran. Det kommer efter flere opslag på Musks medieplatform X (førhen Twitter) og en kontroversiel gæstekronik i den tyske ugeavis Welt am Sonntag, hvor han erklærede det højreorienterede parti AfD for ”Tysklands eneste håb”.
Generelt har Musks politiske indblandingsforsøg sørget for stor debat og forargelse i det tyske politik- og medielandskab. Den første og umiddelbare reaktion efter Welt am Sonntags publicering af Musks kronik var opinionsredaktør Eva Marie Kogels øjeblikkelige opsigelse.
Også fra politisk side har der været talrige holdningstilkendegivelser. Regeringens talsperson Christiane Hoffmann konstaterer tørt, at Musk bevidst forsøger at påvirke det tyske valg, og tilføjer med tydelig ironi, at ytringsfriheden naturligvis også omfatter det rene nonsens.
SPD-formand Lars Klingbeil knytter klare paralleller mellem Elon Musk og Vladimir Putin, idet begge arbejder målrettet på at påvirke det tyske valg og bevidst støtter AfD. Målet er ifølge Klingbeil at destabilisere Tyskland.
Vicekansler Habeck taler om en systematisk strategi for at svække Europa, drevet af tech-giganter, der betragter regulering som en uvelkommen begrænsning af deres magt.
Ligeledes ytrede sundheds- og europaminister Karl Lauterbach bekymring for demokratiets fremtid. På X advarer han om de alvorlige konsekvenser, hvis politisk magt bliver noget, der kan købes.
Historiske paralleller
CDU-formand og partiets kanslerkandidat til valget Friedrich Merz betegner situationen som historisk. Han kan ikke mindes en lignende indblanding i et venligsindet lands valgkamp i vestlige demokratiers historie.
Måske giver det i den forbindelse mening at betragte det historiske perspektiv nærmere, særligt i lyset af Tysklands erfaringer med koncentration af mediemagt.
Nye afsløringer viser Musks selektive forhold til ytringsfriheden, idet han offentligt forsvarer retten til fri debat, men kritikere (endda fra den konservative MAGA-fløj i USA) af hans synspunkter har på det seneste fået begrænset deres rækkevidde på X og mistet deres verificeringsbadges
I 1930’erne kontrollerede mediemogulen Alfred Hugenberg store dele af den tyske presse gennem sit imperium af aviser, nyhedsbureauer og filmselskabet UFA.
Det siges, at Hugenberg bidrog betydeligt til nazisternes popularitet under Weimarrepublikken og dermed muliggjorde Hitlers magtovertagelse.
Efter magtovertagelsen blev alle medier gleichgeschaltet – ensrettet under statslig kontrol. Særligt radioen, som ny teknologisk opfindelse, blev et centralt værktøj og åbnede en hidtil uanet kommunikations- og manipulationsmulighed for regimet med befolkningen.
Disse historiske erfaringer har bidraget til en særlig opmærksomhed på mediemagt i Tyskland (det ses bl.a. i den regionalt opdelte public service). Og måske forklarer det yderligere den skarpe reaktion på og forargelse over Musks forsøg på at påvirke tysk politik gennem sin platform X, som i dag kan tilskrives en lignende nøglerolle for den politiske debat, som radioen havde i 1930’erne.
Der skal selvfølgelig ikke trækkes konkrete paralleller mellem Musk og Tysklands mørke fortid. Selvom bekymringerne hos mange vokser. Nye afsløringer viser Musks selektive forhold til ytringsfriheden, idet han offentligt forsvarer retten til fri debat, men kritikere (endda fra den konservative MAGA-fløj i USA) af hans synspunkter har på det seneste fået begrænset deres rækkevidde på X og mistet deres verificeringsbadges. Samtidig har Musk fiflet med platformens algoritme, så hans egne opslag bliver fremhævet betydeligt mere end andres.
Der tegner sig et mønster: Han støtter konsekvent partier, der er skeptiske eller direkte fjendtlige over for EU
Men vi er langt fra en reel Gleichschaltung: Muligheden for at fravælge X som kommunikationsplatform er altid givet – hvilket på det seneste også igen og igen blev italesat gennem alternativer som Threads, Bluesky og lignende.
Kekius Maximus
Det handler ikke om privatpersonen Elon Musks ret til at ytre sig – den har han naturligvis. Hans ageren på X illustrerer dog, hvor omfattende hans indflydelse er: Ved nytår 2024/2025 ændrede han sit profilnavn til ”Kekius Maximus” og sit profilbillede til ”Pepe the Frog” – et meme, der bl.a. er blevet et kendt symbol i højreradikale kredse. Alene denne handling fik to kryptovalutaer til at stige markant i værdi, den ene med hele 240 procent. Det demonstrerer, hvordan selv tilsyneladende simple ændringer på hans profil kan have omfattende økonomiske konsekvenser, samtidig med at de sender politiske signaler til bestemte grupperinger.
Denne sammenblanding af roller er særligt problematisk, når man ser på hans samlede position: Som verdens rigeste mand med enorm økonomisk magt, som platformsejer af X og senest som politisk aktør udpeget af USA’s president-elect Donald Trump til at lede et nyt statsligt effektiviseringsorgan (Department of Government Efficiency, DOGE) tilfalder ham en dobbeltrolle, der rejser fundamentale spørgsmål i et spændingsfelt mellem magt, politisk ansvar, økonomiske interesser, frihed og ikke mindst demokratiets modstandskraft i den digitale tidsalder.
Ved at støtte EU-skeptiske og nationalistiske partier undergraver Musk det eneste politiske fællesskab, der har styrken til at regulere hans og andre tech-giganters indflydelse
Det tyske erhvervsmedie Handelsblatt advarer ganske passende om, at magt kun er værdiskabende, så længe den kan udfordres. Når magt bliver ubestridelig, fører det uvægerligt til tab af frihed.
Musks systematiske støtte til højrefløjspartier rækker imidlertid langt ud over Tyskland – fra Reform UK i Storbritannien, som han vil støtte med op til 95 millioner euro, til hans ros af italienske Meloni. Der tegner sig et mønster: Han støtter konsekvent partier, der er skeptiske eller direkte fjendtlige over for EU.
Dette er næppe tilfældigt. For mens enkelte europæiske lande står magtesløse over for tech-giganters indflydelse, er EU med sin lovgivning og regulering den eneste aktør, der reelt kan sætte grænser for deres magt. Ved at støtte EU-skeptiske og nationalistiske partier undergraver Musk dermed det eneste politiske fællesskab, der har styrken til at regulere hans og andre tech-giganters indflydelse.
For Danmark og andre mindre europæiske lande burde læren derfor være klar: Beskyttelsen af demokratiet mod digital magtkoncentration kan ikke ske på nationalt plan. Det kræver et stærkt europæisk samarbejde – præcis det samarbejde, som Musk gennem sin støtte systematisk forsøger at svække.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
