TEATER // ANMELDELSESREPORTAGE – I forestillingen STATEN lever den mundtligt overleverede fortælling i bedste velgående, hvor det egentlig ret abstrakte koncept “staten” gøres til monster, moder og moderne moralkompas i unikke, rodede og overraskende performative fortællinger rundt i et København, der pludselig får lidt flere nuancer.
Jeg bliver lukket ind gennem de skudsikre døre på Berlingske Media en regnvejrsdag i marts. Jeg er lidt stresset, for metroen er gået i stå, og jeg er bange for at blive forsinket. Forestillingen, jeg skal se, har nemlig kun plads til otte personer. STATEN er et meget intimt koncept, og jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente.
Faktisk er jeg på en eller anden måde lidt nervøs, men kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor. Måske er jeg bange for at føle mig dum. Det hele virker sådan lidt intellektuelt. Jeg har i øvrigt også lidt en aversion for “deltagelsesteater”, hvor man ufrivilligt stilles til skue. En gut med et skilt, hvorpå der står STATEN, guider mig ind i et venteværelse med de andre gæster. Allerede her tager min personlige oplevelse altså af STATEN sin start. For selvom det på intet tidspunkt føles som at blive stillet til skue, formes oplevelsen uvægerligt af dem, man deler oplevelsen med.
Vi skal se episoden Newsroom, den første jeg når af det store samarbejde STATEN af fix+foxy i samarbejde med Toaster. De kalder selv deres koncept “en megaloman iscenesættelse af en by”, en form for doku-teater opdelt i episoder, som man kan abonnere på og melde sig til løbende. Og jeg starter altså mit abonnement ud med at besøge Anders Krab, administrerende direktør i Berlingske Media. En vigtig mand og en, der sidder tungt på den fjerde statsmagt, medierne.
NEWSROOM: Fri os fra den værdiløse borgerlighed
Anders Krab giver først en rundvisning i mediehuset, og selvom det er interessant at besøge de historiske lokaler i Pilestræde og træde ind i maskinrummet med en milliard skærme, er det først da vi inviteres ind i direktørens kontor, er det, at episoden tager rigtig fat.
“Vi er jo et borgerligt hus”, lægger Anders Krab ud og pointerer, at de bevidst har det skrevet på væggen i foyeren. Man fornemmer, at episodens hovedperson vil ryste sit publikum, som primært består af folk, der på et fordomsbarometer ville bonne ud mod venstre. Konceptet er, at hovedpersonen får lov at tale omtrent 40 minutter – vi er blevet instrueret i, at vi må stille spørgsmål efter.
Formen skrider lidt, Anders Krab skæver til det notespapir, han nok har udviklet sammen med instruktøren Tue Biering. Vi kan mærke, vi sidder til bords med et ægte menneske. Et menneske, som er vant til at styre.
Gæsterne deltager lystigt i samtale på tværs af bordet. Vi taler Grønland og graverjournalistik, de røde lejesvende på DR og mediehusets samfundsansvar og politiske rolle. Det bliver lidt intellektuelt, men jeg føler mig ikke dum
Ikke desto mindre findes der i episoden en mærkbar dramaturgi. Fortællingen spidser til, Anders Krab erklærer sig udpræget kapitalist. Det skælver lidt i mit røde hjerte, og det begynder at spænde i min fordomsmuskel (jep, der er både et fordomsbarometer og en fordomsmuskel, så ved du det). Men Anders Krab fortsætter. Han tegner en hermeneutisk figur over individualisme og fællesskab og udbryder: “Fri os fra den værdiløse borgerlighed!”
Gæsterne deltager lystigt i samtale på tværs af bordet. Vi taler Grønland og graverjournalistik, de røde lejesvende på DR og mediehusets samfundsansvar og politiske rolle. Det bliver lidt intellektuelt, men jeg føler mig ikke dum. Tværtimod klogere på statens væsen og faktisk på fin bølgelængde med en kapitalist. Hvem skulle have troet det? Der er ikke et øje tørt, da vi til sidst synger I Danmark er jeg født, mens vi ser ud over byens tage.
TAXA – forvrængede facts og James Bond
Bidt af en gal STATEN-entusiast får jeg booket mig på taxatur i glimrende solskin. Min anden episode hedder ganske simpelt Taxa og foregår udelukkende i taxachaufføren Ivans store, elektriske taxa, som triller fra Kastellet til Kgs. Nytorv, Vesterbro, Nørrebro og tilbage igen.
På midterste række sidder jeg ved siden af et par, som nåede at få en kop kaffe med. Stemningen er i top, og joviale Ivan, som er socialdemokrat og søn af en gammel tillidsrepræsentant, fortæller os om sit liv som chauffør i anekdoter og namedropping.
Det her er altså en helt anden oplevelse end det borgerlige bord på Berlingske. Jeg går fra taxaturen beriget med følelsen af, at Fix+Foxy har fat i den lange ende her
Tal fra finansloven danner den dramaturgiske ramme om netop denne episode, der bliver løbende holdt tal op, som vi passerer ministerier og offentlige bygninger. Men vores hovedperson er en loose cannon, og vi får facts om alt fra vikinger til James Bond, og det er ikke så ringe endda, for til tider bliver finansloven sgu lidt tør, og jeg kommer til at drømme om, det var mig der sad med kaffen.
Det her er altså en helt anden oplevelse end det borgerlige bord på Berlingske. Jeg går fra taxaturen beriget med følelsen af, at Fix+Foxy har fat i den lange ende her. Det vilde væsen, vi kalder staten, er en lidt anden figur i taxamandens overlevering end hos mediedirektøren. Jeg begynder at ane, at STATEN i bund og grund vil vise os, hvor performativ og skrøbelig vores stat er, at den beror på fortællinger, og at de fortællinger er formet af hvem og hvor man er.
BORGEN – Kulturen, what a Joy!
I politik er navnegenkendelse et enormt vigtig værktøj i en valgkamp, og det er det altså også inden for kunsten. Da jeg skal vælge min næste episode, bliver jeg nemlig pirret af, at man kan komme helt tæt på den skandaleombruste tidligere Roskilde-borgmester og tidligere kulturminister Joy Mogensen.
Hvilke fortællinger vi får af den tidligere minister, bestemmer vi selv, gennem en form for choose you own adventure-model. Et politisk spil Sværd og Trolddom, om man vil. På en aprildag får jeg at vide, hvorfor Joy hedder Joy og desuden en længere historie om noget med opdelingen af typer og kunst, og hvordan kunstpolitik føres. Ja altså, jeg har faktisk lidt oplevelsen af, at Joy Mogensen lidt er hoppet på denne idé for at belære den kulturradikale klasse lidt om, hvor kulturstøtten kommer fra, og at folk som hende altså ikke er fjenden.
I en tid præget af splittelse, politikerlede og mistillid til systemet, er det ikke bare relevant, men nødvendigt at møde staten som andet end et abstrakt system
Borgen er det strammest kuraterede af de første tre episoder, jeg oplever af STATEN. Tiden holdes, og spilleplanen er firkantet. Jeg savner her lidt Ivans sludder for en sladder og Anders Krabs kapitalismesnak. Ikke desto mindre ser jeg også i Joy Mogensen et helt almindeligt, akavet menneske, stå der og tale om sit job i staten. Det er altså spændende! Jeg går derfor igen fra en episode yderligere beriget og med en splinterny nuance på den stat, jeg er en del af.
Det skal i øvrigt nævnes, at STATEN også tilbyder fortællinger lidt tættere på andre hjørner af samfundet. Man kan møde en nynazist, en kvinde på kontanthjælp, se ensomheden i øjnene og tage på cruise med en bankrøver. En guide til de store doku-teaterprojekt er heldigvis allerede delt her, for det kan ærlig talt være svært at finde hoved og hale i STATENs væsen, men jeg lover, det er tiden værd!
STATENS Væsen
Der er en grund til, at denne anmeldelse er så subjektiv. STATEN er ikke én forestilling, men mange små, sammenvævede fortællinger, og det er i mødet med de enkelte personer, at staten træder frem som et sammensat, levende væsen.
Ligesom algoritmerne på vores streamingtjenester, der tilpasser sig vores valg, formes STATEN af den vej, vi vælger at gå igennem den. Min oplevelse er én blandt mange – og det er netop pointen: Staten er ikke noget entydigt. Den lever i vores fortællinger om den.
I en tid præget af splittelse, politikerlede og mistillid til systemet, er det ikke bare relevant, men nødvendigt at møde staten som andet end et abstrakt system. STATEN viser os, at staten ikke blot er love og budgetter – den er mennesker, stemmer og værdier. Den er os. Og måske er det i fortællingen – ikke forordningen – at vi bedst forstår, hvem vi er.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og