KURDISTAN // KOMMENTAR – Mens verdens opmærksomhed var rettet mod krigen i Gaza, intensiverede den tyrkiske leder, Recep Tayyip Erdoğan, sin krig mod kurderne gennem tre dages bombeangreb i det nordlige Syrien. Til grund for denne oversete konflikt ligger en gammel tyrkisk plan.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I begyndelsen af denne måned iværksatte Tyrkiet et tre dage langt intensivt angreb på den kurdiske region i det nordøstlige Syrien. Tyrkiet hævder, at det var gengældelse for en operation udført af to personer fra PKK i Ankara, som sårede to tyrkiske politimænd.
Hvis en journalist spurgte Erdoğan om, hvordan han vil forklare en hævnaktion i Syrien på grund af tyrkiske borgere, som begår en terroraktion i Tyrkiet, så ville han som sædvanlig svare, at gerningsmændene tilhørte en kurdisk bevægelse, og at den tyrkiske efterretningstjeneste havde bekræftet, at de kom fra Syrien.
USA giver demonstranter den kolde skulder
Umiddelbart kan det virke som et mærkeligt og letkøbt argument, men den vestlige verden har i mange år lukket øjne og ører for de letkøbte argumenter fra et diktatorisk regime, der er nødvendigt for deres egne interesser i området og et vigtigt medlem af deres militæralliance, Nato.
Ved den tyrkiske operation i begyndelsen af denne måned, angreb de tyrkiske fly målrettet civil infrastruktur i regionen. Tyrkiet bombede 580 mål, primært rettet mod elværker, som satte vandværker, kloaknettet og hospitaler fyldt med syge og sårede ud af drift.
Umiddelbart efter angrebene samledes borgerne i en protestdemonstration foran en af de amerikanske baser i området, som er en del af de vestlige koalitionsstyrker, og krævede amerikansk beskyttelse mod de tyrkiske fly. Det skete ikke. Men amerikanerne har givet en officiel undskyldning til Erdoğan, fordi deres luftforsvar var tvunget til at skyde en tyrkisk drone ned, da den nærmede sig deres base!
De amerikanske styrker, bestående af 900 soldater, gik ind i regionen for at støtte de syrisk-demokratiske styrker, der består af et kurdisk flertal, plus arabere og kristne, i deres krig mod IS. Disse styrker kæmpede indædt på jorden mod terrororganisationen og lykkedes med at smide den ud, mens koalitionen ydede luftstøtte til dem.
Dermed mistede koalitionen ikke én eneste soldat, mens de syrisk-demokratiske styrker mistede hundredvis af deres mandlige og kvindelige soldater. Det amerikanske svar til demonstranterne lød, at deres styrker kun har tilladelse til at beskytte regionen mod IS, ikke Tyrkiet.
Pudsigt, at de kalder sig for “frie”, når de modtager deres løn og ordrer fra Tyrkiet, som bruger dem som lejesoldater til at udføre beskidte operationer mod det syriske folk
“Dette tre dages angreb, er ikke det første af den slags. Vi er vant til at leve med dette mareridt. Det er en daglig ting at leve i fuldstændigt mørke og ikke have adgang til vand eller medicin,” fortalte en ven fra Qamishlo, da jeg ringede til ham. Han er heldig; han har en lille generator, som han bl.a. kan bruge til at oplade sin mobil med. Qamishlo er den største by i den nordøstlige region, som er hjemsted for omkring en kvart million mennesker, hvoraf tusinder er flygtninge eller internt fordrevne syrere.
Det sidste angreb kostede 44 civile livet, heriblandt børn og kvinder, og et luftangreb på en narkopolitiskole førte til drab på 29 aspiranter. Mere end en million mennesker blev berørt af de tre dages angreb, og de materielle tab er anslået til flere millioner dollars, som regionen ikke er i stand til at betale for uden hjælp fra udlandet. Samtidig strømmer amerikanske våben stadig til Tyrkiet.
Angrebet faldt sammen med Gaza-operationen, hvor Erdoğan som sædvanlig holdt en flammende tale, der fordømte Israel, som afbrød elektricitet og vand til “vores muslimske brødre i Gaza”, og spurgte: “Hvor er menneskerettighederne?” Derefter brød demonstrationer ud i Tyrkiet til støtte for Gaza, men ingen nævnte menneskerettighederne i det nordlige Syrien.
Tyrkiske bosættelser i det nordlige Syrien
Siden Tyrkiet i 2018 invaderede den kurdiske region Afrin i det nordvestlige Syrien med støtte fra syriske oppositionsgrupper, har de bygget bosættelser. FSA, den såkaldte Free Syrian National Army, er den største hær i oppositionen. Hæren blev etableret efter syrernes opstand mod det syriske regime i 2011, da et stort antal officerer og soldater sluttede sig til oppositionen. Pudsigt, at de kalder sig for “frie”, når de modtager deres løn og ordrer fra Tyrkiet, som bruger dem som lejesoldater til at udføre beskidte operationer mod det syriske folk.
Tyrkiet har siden 2017 organiseret FSA, der hovedsageligt består af arabere og turkmenere. Resterne af IS og Al-Qaeda i regionen, som figurer på Vestens terrorliste, tilslutter sig under andre militsnavne FSA og fortsætter deres terroraktivitet, denne gang mod kurderne, som de kalder for vantro, sammen med Erdoğan.
Ved et møde i FN’s generalforsamling i 2019 præsenterede Erdoğan en plan, som han beskrev som en genetablering af en sikker zone for syrerne. Han ville besætte hele det nordlige Syrien, en 275 km lang strækning med en dybde på 30 km.
Den tyrkiske plan blev delvist afvist af USA og Rusland, fordi begge har militærbaser i den nordøstlige del af Syrien, hvor der er mange oliekilder. Men i al hemmelighed blev der givet grønt lys for, at Tyrkiet kunne invadere den nordvestlige region, som er blottet for olie. USA og Rusland stillede sig ikke dengang og heller ikke i dag i vejen for Tyrkiets overgreb mod den kurdiske region.
Attentater, luftangreb med amerikansk-fremstillede jagerfly, droner og midlertidige invasioner. Sådan terroriserer Tyrkiet indbyggerne i den nordøstlige region. Indbyggernes levebrød har i tusinder af år været dyrkning af korn og bomuld, men det forsøger tyrkerne at forhindre dem i. Tyrkiske snigskytter skyder konstant på bønder, der arbejder på deres marker, og man afskærer vandet til området.
Samtidig bliver fordrevne personer, der vender tilbage fra flygtningelejre til deres hjem, arresteret og først løsladt, når deres familier betaler 1.500 dollar pr. person
De fleste floder, der løber i det nordlige Syrien og derfra til Irak, har deres udspring i Taurus-bjergkæden, som ligger på den tyrkiske side af grænsen, herunder Eufrat- og Tigrisfloderne, som kurderne kalder for “havet” på grund af flodens størrelse. I øjeblikket er de to floder blevet til små åer, mens de andre floder i området er tørret helt ud, og det samme er de grundvandsbrønde, der sørger for drikkevand til regionen. Derfor rationeres drikkevandet i løbet af sommeren. Skulle det lykkes nogle landmænd at dyrke deres marker, sørger Tyrkiet for at sætte ild til dem.
I slutningen af 2018 blev den første tyrkiske bosættelse bygget i den kurdiske region Afrin i det nordvestlige Syrien, nær byen Aleppo. Den fik navnet “Kuwait of Mercy”, bygget med kuwaitisk finansiering og tyrkisk koordinering.
Den omfattede 150 lejligheder på jord ejet af kurdiske familier. Da tyrkerne besatte de kurdiske områder i Syrien, overførte de arabiske og turkmenske lejesoldater til området og gav dem frit lejde til at udøve terror mod befolkningen. Lejesoldaterne overtog kurdernes jorde og ejendomme og fordrev dem. Lejesoldaternes fraktioner tvinger også deres love ned over hovedet på den oprindelige befolkning.
Den vigtigste indtægtskilde for regionens befolkning er oliventræer. Rudaw Digital Agency, et kurdisk nyhedsbureau, skriver, at lejetropperne opkræver et beløb på 3,50 USD for hvert oliventræ og 20 liter olivenolie for hver 100 oliventræer, hvilket beboerne ofte ikke er i stand til at betale. Nyhedsbureauet tilføjer også, at antallet af tilbageholdte i Afrin i årets første seks måneder nåede 500, men de løslades ofte efter dage eller måneder, når og hvis de har betalt løsesummen.
Kurderne blev frataget alle borgerrettigheder, såsom uddannelse, ejerskab af boliger, modtagelse af behandling på offentlige hospitaler og endda offentlig transport mellem byer i Syrien
Samtidig bliver fordrevne personer, der vender tilbage fra flygtningelejre til deres hjem, arresteret og først løsladt, når deres familier betaler 1.500 dollar pr. person. Rudaw skriver også, at omkring 30 fraktioner inden for rammerne af FSA deler kontrollen over regionen.
Ifølge North Press, et syrisk nyhedsbureau, som overvåger situationen, er der nu 28 bosættelser bygget af tyrkiske, kuwaitiske, palæstinensiske (fra Gazastriben) og qatariske organisationer i Afrin-regionen. En menneskerettighedsaktivist siger til Rudaw Media Agency, at Tyrkiet, Golflandene og nogle palæstinensiske organisationer arbejder på at ændre demografien i regionen.
Disse parter beslaglægger kurdiskejet jord, og lejesoldater fælder træer i de oprindelige olivenplantager for at bygge bosættelser. De demografiske ændringer sker i et hurtigt tempo, og det vurderes, at man er oppe på 75 pct. arabere i regionen, som tidligere bestod af 90-95 pct. kurdere. Tyrkiet har pålagt undervisning i det tyrkiske sprog i regionen, og det tyrkiske flag bliver hejst sammen med et flag, som lejesoldaterne fra oppositionsfraktionerne kalder for “den syriske revolutions flag.”
Gammelt tyrkisk projekt
Efter sammenbruddet af det osmanniske imperium lancerede Mustafa Kemal Atatürk, tyrkernes far, som de kalder ham, et projekt under navnet Reforming the East. Projektet omfattede en plan for at rehabilitere og udvikle grænseregionen i det østlige og sydøstlige Tyrkiet. Planen havde til formål at assimilere kurderne i den tyrkiske kultur og især forhindre dem i at tale deres eget sprog.
Projektet blev gennemført i den sydøstlige region, hvor Atatürk afbrændte omkring fire tusind kurdiske landsbyer og tvang indbyggerne til at flytte til Konya, den fattigste region i Tyrkiet. Det bjergrige område i det centrale Tyrkiet er ikke særlig velegnet til landbrug. Samtidig lagde man hindringer i vejen for skolegang for at sprede uvidenhed blandt dem. Det anslås, at 80 procent af tyrkiske statsborgere i Danmark stammer fra Konya.
Erdoğan lovede tyrkiske vælgere, at han ville fortrænge syriske arabere fra Tyrkiet for at bosætte dem i de nye bosæt
Af ukendte årsager fortsatte Atatürk ikke sin plan i andre tyrkiske regioner. I dag har Erdoğan videreført projektet, dog ikke i Tyrkiet, men på syrisk område. Som en del af sin valgkamp i 2022 for en ny præsidentperiode annoncerede han, at han havde bygget mange bosættelser i det nordlige Syrien. Der ville være tilstrækkelig plads til at huse en million flygtninge. Han lovede tyrkiske vælgere, at han ville fortrænge syriske arabere fra Tyrkiet for at bosætte dem i de nye bosættelser.
I 1963 tog det arabisknationalistiske Baath-parti magten i Syrien. Efterretningschefen i det nordøstlige Syrien, premierløjtnant Muhammad Talab Hilal, fremlagde et forslag om at arabisere den kurdiske region. Projektet fik navnet Det Arabiske Bælte. Baath-partiet og det tyrkiske projekt har samme mål: at ændre regionens demografi og fuldstændig rense området for kurdere.
Baath-projektet foreslog at huse og bevæbne arabiske tilflyttere i de kurdiske områder langs den syrisk-tyrkiske grænse i 15 kilometers dybde. Området skulle gøres til en militærzone, og man ville etablere gårdkollektiver for arabere, forudsat at de blev militært trænet, ligesom de israelske kibbutzer i grænseområderne, foreslog premierløjtnanten.
Efter i 1974 at have gennemført en folketælling i det nordøstlige Syrien, der kun omfattede kurderne, fratog regimet i Damaskus dem deres syriske statsborgerskab, og samtidig blev kurdernes land beslaglagt og givet til araberne. Kurderne blev frataget alle borgerrettigheder, såsom uddannelse, ejerskab af boliger, modtagelse af behandling på offentlige hospitaler og endda offentlig transport mellem byer i Syrien.
Til dato lider hundredtusindvis af kurdere stadig under denne diskrimination. Selvom der er fjendskab mellem Syrien og Tyrkiet, har deres efterretningstjenester altid samarbejdet, når sagen drejer sig om kurderne. Derfor komplementerer de to projekter hinanden. Kurderne skal væk! Bjergene er kurdernes eneste venner.
Læs også artiklen Endnu en runde med Erdogan
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
