REPORTAGE – Efter opløsningen af Islamisk Stats kalifat frygter kristne i det nordlige Syrien at blive fanget i en ny konflikt mellem tyrkere og kurdere. Den armenske hotelejer Abo Sakos forældre overlevede massakrer i 1915 i Tyrkiet og flygtede til Syrien. ”Hvis tyrkerne også kommer her, rejser jeg væk,” siger han.
QAMISHLY – Den 32-årige kristne Johnny Hormez peger på en stor plakat på væggen.
”Det er mine forfædre i Tyrkiet,” siger han iført sin grønne militæruniform.
Samtalen foregår på kontoret for den kristen-assyriske Natora-milits i landsbyen Tell Tamer i det nordøstlige Syrien. Assyrerne er et kristen mindretal i Syrien. Efter massakrerne mod armeniere og assyrere i 1915 i det tyrkiske Osmannerrige, flygtede Johnny Hormez’ forfædre til Irak. Der blev de massakreret af lokale kurdere i 1933 og flygtede så til Syrien. Her oprettede de landsbyen Tell Tamer.
Den 23. februar 2015 blev landsbyen så erobret af Islamisk Stat (IS), der stillede krav til de kristne.
”Enten skulle vi konvertere til islam eller betale en beskyttelsesskat, jizya, for til gengæld at få lov at leve,” husker Johnny Hormez. ”Hvis vi ikke accepterede nogen af kravene, ville de dræbe os.”
Johnny Hormez og landsbyens befolkning nægtede at konvertere og flygtede. Flere af hans slægtninge og venner blev kidnappet af IS. Jihadisterne fjernede kors fra kirker. Efter hårde kampe mellem IS og den amerikansk-ledede koalition lykkedes det at fordrive IS fra landsbyen.
Nu er Johnny Hormez tilbage i landsbyen, som en af de ansvarlige i sin milits, der skal holde IS ude. Men selvom IS’ selverklærede kalifat er væk, efter at de kurdiske SDF-styrker i marts fordrev jihadisterne fra deres sidste bastion i Baghouz ved grænsen til Irak, lurer en ny konflikt.
Vi levede meget godt med regimet. Regimet respekterede vores religion. De tyrkiskstøttede islamister vil aldrig acceptere os. Så jeg vil flygte til Damaskus, Libanon eller Armenien” – Abo Sako
I juli varslede Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan en offensiv mod de kurdiske Folkets Forsvarsenheder (YPG), der dominerer SDF. USA erklærede, at en offensiv mod dets kurdiske allierede vil være ”uacceptabelt”. Tyrkerne sagde efterfølgende, at de var blevet enige med amerikanerne om at oprette en sikker zone i Nordsyrien. Det assyriske militærråd (MFS) ser det som et varsel om en kommende tyrkisk invasion.
”Formålet er uden tvivl at invadere Nordsyrien,” advarer MFS i en pressemeddelelse.
Johnny Hormez ønsker heller ikke tyrkerne her.
”Vi så jo med egne øjne, hvad der skete i Afrin,” siger han med henvisning til, at Tyrkiet i efteråret 2018 indtog et andet syrisk-kurdisk område vestpå, nemlig byen Afrin.
Det amerikanske udenrigsministerium skriver i en rapport fra 2018 om religiøs frihed, at den tyrkiske hær og tyrkiskstøttede syriske rebeller fordrev 167.000 mennesker, heriblandt kurdere, yazidier og kristne fra Afrin. Der er meldinger om, at de syriske rebeller har tvangskonverteret ikke-muslimer til islam. Endvidere har plakater i byen opfordret kvinder til at bære det islamiske tørklæde.
Johnny Hormez’ bekymring deles af kristne i Qamishly, der er hovedby i det SDF-kontrollerede nordøstlige Syrien. Her har næsten alle, som vi møder, rødder i Tyrkiet. Faktisk blev byen oprettet i 1926 af tyrkiske kristne på flugt fra forfølgelse i Osmannerriget. På væggen af en stor, hvid kirke hænger et banner med teksten ”Anerkend det armenske folkemord i 1915”.
Netop den tyrkiske fortid fylder stadig hos de lokale armeniere. Heriblandt den 75-årige Abu Sako, der ejer hotellet Ani, opkaldt efter en middelalderlig armensk by i det nuværende Tyrkiet.
”Mine bedsteforældre blev dræbt under folkemordet i Tyrkiet,” fortæller Abo Sako. ”Mine forældre var unge og overlevede. De flygtede til Syrien.”
Vi er interesseret i Abdullah Öcalans idéer. Ligesom folk er interesseret i Platon, Aristoteles, Einstein” – Zelal Ceger
Trods borgerkrigen og dermed faldende turistbesøg driver Abo Sako hotellet videre. Andre familiemedlemmer har opgivet Syrien og forladt landet, heriblandt en af Sakos tre børn. Måske følger han også selv efter.
”Jeg flygter herfra, hvis tyrkerne kommer,” advarer han og foretrækker hellere regimet eller kurderne fremfor de tyrkisk-støttede syriske rebeller.
”Vi levede meget godt med regimet. Regimet respekterede vores religion. De tyrkisk-støttede islamister vil aldrig acceptere os. Så jeg vil flygte til Damaskus, Libanon eller Armenien.”
Syriske kurdere er forbundet med organisation, der er i krig med Tyrkiet
Tyrkiets politik i forhold til de kurdiske områder i Syrien handler om at bekæmpe ærkefjenden Kurdistans Arbejderparti (PKK). Det forklarer Thomas Schmidinger, forsker fra Wiens Universitet. Hvis kurderne i Syrien får øget selvbestemmelse, kan det også inspirere nordpå, frygter tyrkerne.
”Tyrkiet betragter et kurdisk selvstyre som en trussel, fordi det frygter at det kan inspirere kurderne i Tyrkiet, især fordi selvstyret i Nordøstsyrien ledes af et søsterparti til PKK,” siger Thomas Schmidinger med henvisning til Demokratisk Enhedsparti (PYD) og dens militære gren YPG.
Siden PKK startede den væbnede kamp mod den tyrkiske hær i 1984, er over 40.000 mennesker blevet dræbt i Tyrkiet. PKK figurerer på EU’s terrorliste.
Zelal Ceger, leder af paraplyorganisationen Tev-Dem, der styrer selvstyret i Nordøstsyrien, afviser at have forbindelse til PKK.
En tyrkisk invasion vil formentlig betyde enden for de kristne samfund i Nordsyrien” – Thomas Schmidinger
”Vi er ikke PKK,” fastslår hun. ”Vi er interesseret i Abdullah Öcalans (PKK’s leder, red.) idéer. Ligesom folk er interesseret i Platon, Aristoteles, Einstein.”
Vi har kontaktet det tyrkiske regeringsparti AKP’s presseafdeling og den tyrkiske ambassade i København for en kommentar. Hverken presseafdelingen eller ambassaden er dog vendt tilbage på henvendelserne.
Huseyin Seyhanlioglu, lektor ved Diyarbakirs Dicle Universitet i Tyrkiet og tidligere kandidat for AKP ved parlamentsvalget i juni 2018, forklarer den tyrkiske position:
”Det er løgn, at YPG og PKK ikke skulle være det samme,” siger han og henviser til de mange PKK-flag i Nordøstsyrien.
Internationale eksperter fra den britiske tænketank The Henry Jackson Society siger, at PKK og YPG deler “medlemmer, ideologi og kommandostruktur”.
Tyrkisk lektor: Tyrkiet har et problem med PKK og YPG, ikke med kristne
Ifølge Svante Lundgren, forsker på Lund Universitet, har de kristne en ”god grund til at frygte Tyrkiet.”
”De kristne er naturligvis bange af to grunde: Folkemordet i 1915 og Afrin sidste år,” siger Svante Lundgren. ”De foretrækker ikke de tyrkiskstøttede islamister, fordi de så, hvad de gjorde i Afrin.”
Thomas Schmidinger siger, at mange kristne forlod Afrin efter det tyrkiske indtog sidste år.
”De få resterende kristne forsøger i dag at skjule sig og er permanent truet af islamiske militser, der arbejder med Tyrkiet. En tyrkisk invasion vil formentlig betyde enden for de kristne samfund i Nordsyrien,” spår han.
Det afviser Huseyin Seyhanlioglu. ”Tyrkiet har et problem med PKK og YPG, ikke de kristne,” siger han.
Det beroliger ikke Abo Sako. ”Vores fremtid er uvis,” siger han.
De kristne i Syrien og borgerkrigen
Før borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011 var der ifølge den katolske hjælpeorganisation Hjælp til Kirker i Nød cirka 1,4 millioner kristne i Syrien, altså cirka en tiendedel af befolkningen. I dag vurderes det, at der er et sted mellem en halv million og 700.000 kristne tilbage.
Armenierne, assyrerne og kaldæerne er generelt kristne, ligesom et mindretal af palæstinenserne i Syrien er det. Blandt de kristne er flertallet antiokisk ortodokse, derefter græsk katolske og armensk katolske.
Kristendommen har en lang historie i Syrien, hvor eksempelvis apostlen Paulus ifølge kristendommen viste sig for Jesus på vej til Damaskus. I landsbyen Maaloula i det sydvestlige Syrien taler de ca. 2000 indbyggere stadig Jesus’ sprog aramæisk.
Under borgerkrigen har visse kristne militser støttet regimet, mens andre har støttet de kurdiske SDF-styrker. Grundlæggende foretrækker de kristne et sekulært styre i Syrien.
Kilde: Josepha Ivanka Wessel, seniorlektor på Mellemøststudier, Lund Universitet
Fotos: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
