MENNESKER MED HANDICAP // KRONIK – “Hvorfor glimrer socialpolitikken også i valgkampen med sit fravær i nogle af de publicistiske medier? Blandt andet har TV 2 og DR valgt at udelade socialpolitisk stof fra deres kandidattest,” skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dansk Blindesamfund har i et interview i netmediet NB Social den 3. marts rejst en debat om, at socialpolitikken og mere specifikt det specialiserede socialområde er fraværende i de store kandidattest hos TV 2, DR og Altinget (DR og Altinget har et samarbejde).
Debatten har organisationen rejst efter at have gennemgået de tre mediers kandidattest. Her spiller socialområdet en meget lille rolle. Dermed sætter disse medier en ikke helt neutral politisk dagsorden i valgkampen til ugunst for mennesker med handicap, mener man i Dansk Blindesamfund.
For mennesker med handicap er det blevet særligt svært at opnå medierepræsentation og synlighed
“Der er ingen, der nævner handicap. Og der er ingen, der nævner udsatte borgere,” siger Diana Stentoft, formand for Dansk Blindesamfund, til NB Social, hvor hun også siger: “Alle kan blive ramt. Så udover at vi har flere hundrede tusinde mennesker, der i dag er helt afhængige af den hjælp, de skal have i forhold til deres handicap eller funktionsnedsættelse, som garanteret gerne vil vide, hvad politikerne tænker om den sag, så er der jo også en risiko for alle mennesker, der lige pludselig kan blive ramt.”
NB Social har foreholdt TV 2 og DR kritikken og i endnu en artikel 3. marts formidlet deres svar. Ledende redaktionschef i DR Nyheder, Anders Emil Møller, svarer:
“Der er mange relevante temaer og spørgsmål, vi kunne have taget med, men vi har måttet begrænse os for at lave en test, som det skal være overskueligt at gå til for vælgerne, og relevant for flest mulige. Det betyder, at der desværre også kan være temaer eller spørgsmål, som for nogle er meget relevante, men som vi desværre ikke har fået plads til.”
Han understreger også, at en kandidattest ikke er en facitliste, og at DR har “dedikeret en lang række programmer og formater til at dække valgkampen og de temaer, som fylder hos vælgerne i de kommende uger”, og at der “sikkert også [her vil] blive plads til nogle af de temaer, der ikke er fundet plads til i de store generelle kandidattest.”
Chefredaktør på TV2.dk, Kristoffer Pinholt, svarer:
“Spørgsmålene i TV 2s kandidattest er blevet til i et stort samarbejde mellem TV 2, TV 2 Regionerne og Megafon. De overordnede temaer bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.”
Af hensyn til brugerne bliver vi nødt til at foretage nogle fravalg, så kandidattesten ikke bliver så lang, at brugerne ikke ønsker at deltage
Han anfører, at socialområdet ikke har rangeret i toppen af denne undersøgelse, og at det er en af grundene til, at det ikke er med i kandidattesten. Han siger endvidere: “Af hensyn til brugerne bliver vi nødt til at foretage nogle fravalg, så kandidattesten ikke bliver så lang, at brugerne ikke ønsker at deltage.”
Han mener dog, at TV 2’s valgdækning “først og fremmest [består] af journalistisk vigtige historier, og her er alle områder interessante.” Han siger, det er TV 2’s “ambition at dække de politiske temaer bredt set.”
En undtagelse fra reglen
Det skal tilføjes, at TV 2 i samarbejde med TV 2 Østjylland faktisk 10. marts afholdt en partilederdebat i Fængslet i Horsens, som er en undtagelse fra reglen om socialpolitikkens fravær i public service-medierne. Her havde TV 2 og TV 2 Østjylland struktureret debatten på en højst usædvanlig måde ved at give mikrofonen til nogle borgere, som skulle stille de spørgsmål, som panelets politikere skulle besvare, fint ledet af TV 2-vært Mads Frimann.
Her stillede blandt andet Janie Ryberg, der er mor til en dreng på 10 år med infantil autisme og ADHD og stifter og formand for Solsikke-netværket Hedensted, et spørgsmål om fejlslagen inklusion: ”I snakker rigtig meget om folkeskolen, og om der skal investeres i folkeskolen og lilleskolen og tillidsskolen. Hvad med specialområdet? Vil I også investere i specialskoler med dagbehandling, så børn som min dreng kan få den hjælp, når de skal i skole?”
Førtidspensionist Rasmus Lund-Sørensen, kredsformand i CP Danmark Sydøstjylland, stillede spørgsmålet: ”Hvorfor fanden fylder mennesker med handicap så lidt i valgkampen?”
Det kom der en relevant og god debat ud af, hvor de forskellige partiers positioner kom frem i lyset.
Et gængs billede
Jeg bliver vred over, at redaktionschefer på public service-medier såsom DR og TV 2 generelt nedprioriterer temaer, der hører under socialområdet eller socialpolitikken i bredeste forstand. For det er det samme, der sker igen og igen.
Det har i årevis været svært at opnå omtale her af selv alvorlige forringelser af lovgivning og retssikkerhed på socialområdet, handicapområdet, beskæftigelsesområdet og mere overordnet om socialpolitikken. Det er et gentagent mønster, som tilrettelæggelsen af kandidattests bare eksemplificerer.
Hvorfor fanden fylder mennesker med handicap så lidt i valgkampen?
Allerede i 2012 var min erfaring, at store dele af pressen havde svigtet som vagthund og været uvillige til at dække daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reform af førtidspension og fleksjob og konfrontere politikerne med den kritik, reformen affødte blandt andet fra mennesker med invaliderende sygdom og handicap og deres repræsentanter.
For mennesker med handicap er det blevet særligt svært at opnå medierepræsentation og synlighed. Det dokumenterede Ulla Kehlet Nielsen og Amaya Bøgeskov Echeverria i en specialeafhandling om repræsentationen af handicap og mennesker med handicap i DR’s nyhedsudsendelser i 2010-2011 (Aarhus Universitet 2013).
Personer med handicap optrådte kun i 0,47 procent af den undersøgte DR-nyhedssendetid, selv om målgruppen efter den tids vurdering udgjorde cirka 10 procent af befolkningen. Fremstillingen var ej heller kvalitativt repræsentativ, men diskriminerede og skabte stereotyper, konkluderede de.
DR udgør en betydelig andel af det samlede mediebillede, så undersøgelsen er ikke uvæsentlig som udtryk for en tendens, selvom den nu er nogle år gammel.
Samtidig er det politiske spin-apparat blevet stadigt større, og det kan være svært for den enkelte borger at se igennem politisk framing fra især skiftende regeringer.
Kritik fra FN’s Handicapkomité
I 2024, 15 år efter ratificeringen af FN’s Handicapkonvention, fik Danmark meget alvorlig kritik fra FN’s Handicapkomité for ikke at leve op til konventionen på en lang række områder. Manglende bevidstgørelse om mennesker med handicap var et af komitéens vigtige kritikpunkter i forhold til efterlevelse af specifikke artikler.
Synlighed af mennesker med handicap i mediebilledet er en grundlæggende forudsætning for, at politikere, vælgere, embedsmænd og en lang række andre interessenter forholder sig positivt til dem. Hvis de ikke er synlige, eller de er synlige på en ikke retvisende måde, så bliver deres vej til grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og inklusion svært fremkommelig.
Derfor findes der i FN’s Handicapkonvention en meget vigtig artikel 8 om bevidstgørelse. Deltagerstaterne forpligtes til at vedtage passende foranstaltninger til at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap:
- De skal øge forståelsen for dem og skabe respekt for deres rettigheder og værdighed
- De skal bekæmpe stereotyper og fordomme om dem og fremme en positiv holdning til dem
- De skal fremme anerkendelsen af deres færdigheder, fortrin, evner og bidrag i blandt andet uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
- De skal fremstille dem på en måde, der er i overensstemmelse med konventionens formål
Det skrev jeg i en artikel i POV International, hvor jeg også påpegede, at pligten til at efterleve artiklen om bevidstgørelse ikke kun gælder politikere, men også mediefolk.
Medier, tag jeres ansvar alvorligt!
Derfor må jeg altså opfordre alle publicistiske medier og ikke mindst DR og TV 2: I har et stort ansvar for at løfte forpligtelsen om positiv bevidstgørelse om mennesker med handicap. Det sker ved at give de mennesker og temaer plads i medierne, ikke ved at fratage dem repræsentation.
Der er utroligt mange andre emner at behandle i valgkampen end dem, som statsminister Mette Frederiksens parti og sekundært andre regeringspartier sætter dagsorden med. For mennesker med handicap er nogle af de gennemgående bekymringer, at der løbende sker politiske forringelser af rettighederne, og at der er kommet en stadigt mere omfattende mangel på retssikkerhed over de seneste 15-20 år.
Derfor må jeg altså opfordre alle publicistiske medier og ikke mindst DR og TV 2: I har et stort ansvar for at løfte forpligtelsen om positiv bevidstgørelse om mennesker med handicap
Derfor burde medierne se det som en af deres fremmeste opgaver at spørge de afgående regeringspartier, hvorfor de har medvirket til en politisk udvikling, der har fremmet og set igennem fingrene med denne retsusikkerhed i så mange år. Og de burde mere bredt spørge alle partierne, hvad de vil gøre for at genoprette retssikkerheden for borgerne –hvis de overhovedet vil dét.
Den slags spørgsmål er ikke perifere, men helt grundlæggende og centrale for et samfund, som kalder sig for en retsstat og et velfærdssamfund.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og