Vinterlige betragtninger om at tælle

af i Danmark/Debat/Debat & Klummer/Liv & Mennesker/Politik & Samfund

HJEMLØSHED // DAGENS POV – “Flere og flere fortæller, at de tidligere har levet såkaldt almindelige liv med bolig og familie. Men sygdom med kon­sekvenser for økonomien, arbejdsløshed, skilsmisse kan ramme alle mennesker. Mange sidder fast i hjemløshed og dermed i for­tvivlelse og afmagt. Udsigten til egen bolig bliver længere og længere. Mulighederne lukker sig. Den udvikling skal vendes, hvis vi vil være os selv bekendt i det danske samfund. Det er ikke en uoverkommelig opgave, og det bliver gjort i f.eks. Finland”, skriver Helle Christiansen.

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.”

Om det er sagt af Albert Einstein eller William Bruce Cameron, må citatdetektiver afgøre, men det er kloge ord at dykke ned i.

Dokumentations- og evidenskrav synes at overgå sig selv i en ustoppelig spiral af kontrollerende kontrol. Det er en vej, som man, når man først er slået ind på den, ikke kan se enden på.

For hvem tør sige, at effekt ikke kun er et entydigt, måleligt begreb, og at vi, hvis vi ikke vil æde os selv op indefra i kontrollens kontrol af kontrollen må leve med utilsigtede fejl og tilsigtet snyd? Derfor tælles og dokumenteres og kontrolleres der, også på områder, hvor tælling ikke er det rigtige redskab til at opnå kvalitet.

Det udspandt der sig en spændende debat om på konferencen ”Det fælles ansvar”, arrangeret af Aarhus stift d.31. januar.

En dag, hvor kommuner, provstier og sociale, kirkelige organisationer mødtes for at tale om, hvordan vi i fællesskab kan få endnu bedre og endnu mere gavn af indsatsen i det sociale arbejde. Hvordan kan der skabes mere sammenhæng til gavn for udsatte mennesker?

Konferencens formål er ikke at finde frem til facit, men at sætte menneskene i gang med at tænke og planlægge fælles, lokalt, med viden om hinandens arbejde og muligheder for samarbejde på den baggrund. Her er det vigtigt at afklare, hvad der skal ”komme ud af det”.

Men mens vi holder møder, skriver rapporter, kontrollerer dokumentation og debatterer årsager til hjemløshed, fryser våde mennesker på gaderne.

Et møde mellem forskellige organisationskulturer i kommune, kirke og frivilligt baserede organisationer skal også afklare, hvad det gode resultat er, for at alle parter kan se sig selv i samarbejdet.

Fra konferencen. Foto: Pressefoto.

Hver madras tæller

Men mens vi holder møder, skriver rapporter, kontrollerer dokumentation og debatterer årsager til hjemløshed, fryser våde mennesker på gaderne. Så der skal også handles her og nu, og det bliver der heldigvis i mange forskellige konstellationer.

Siden 2016 har Kirkens Korshær sammen med Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København drevet nødovernatning henover vinteren. Madrasser bliver lagt ud mellem kirkebænkene fra kl. 22.30 6 nætter om ugen.

Gennemsnitligt sover der 37 hjemløse mennesker på madrasser mellem kirkebænkene hver nat. Så det meste af tiden er der plads til alle. Hvis temperaturen falder til det livsfarlige, kommer alle ind uanset pladsmangel.

Der er desværre et stigende behov for hjælp til hjemløse mennesker

I forrige uge åbnede Røde Kors, Blå Kors og Kirkens Korshær sammen med Folkets Hus på Nørrebro fællesspisning tre dage om ugen. Her kan alle komme og få et måltid mad, og mange nye frivillige har meldt sig til opgaven.
Tæller det? Spørg deltagerne!

Hjemløsetælling

I denne uge er der blevet talt hjemløse i Danmark.

Det er det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, der står for tællingen hvert andet år, og det foregår ved, at herberger, væresteder, varmestuer og opsøgende gademedarbejdere bliver bedt om at hjælpe med at opgøre, hvor mange mennesker i hjemløshed, de møder i denne uge. Der er desværre et stigende behov for hjælp til hjemløse mennesker.

Hjemløsheden i Danmark har været stigende siden i hvert fald 2009, da man første gang talte, hvor mange mennesker i Danmark, der ikke har et sted at bo. I 2009 var der 4998 hjemløse mennesker i Danmark, hver gang man har talt siden, er tallet steget. I 2017 var der 6635 mennesker uden et sted at bo.

Seneste tælling i 2017 blev sammenfattet således af forsker Lars Benjaminsen:
”Kortlægningen viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende. I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af hjemløse, som vurderes at have en psykisk sygdom, også er stigende. I 2017 vurderede fagfolk, at over halvdelen af de hjemløse borgere også har en psykisk sygdom.”

Den viden er vigtig som udgangspunkt for, hvordan vi gør det bedre og hvad vi mere kan gøre for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed.

Mere vigtig viden

Organisationerne Arbejde Adler og Overførstergården har udgivet en rapport ”Efter ophold på hjemløseinstitutioner”, og forleden deltog jeg i præsentation og debat ud fra undersøgelsens fund.

Rapporten føjer sig ind i en række beskrivelser af den seneste tid af hjemløseområdet: Ankestyrelsen, Vive, Rådet for Socialt udsatte og sikkert endnu flere fremlægger solid viden, som ikke modsiges, men som der alligevel ikke handles på.

En stor del af de mennesker, som flyttede ud i bolig fra hjemløseinstitutionerne, er tilbage på institutionerne efter ganske kort tid. Der kører altså en cirkelbevægelse, hvor hjemløshed, herberg, bolig, hjemløshed afløser hinanden igen og igen for det samme menneske

Arbejdet på herberger og forsorgshjem, der drives ud fra Servicelovens §110, går ud på at bringe mennesker i varig bolig. Bolig kan i sig selv være et problem, for der bliver færre og færre betalelige boliger for mennesker med lav indkomst.

Rapporten dykker ned i den triste kendsgerning, at en stor del af de mennesker, som efter ophold på hjemløseinstitutioner flyttede ud i bolig fra hjemløseinstitutionerne, efter ganske kort tid er tilbage på institutionerne. Der kører altså en cirkelbevægelse, hvor hjemløshed, herberg, bolig, hjemløshed afløser hinanden igen og igen for det samme menneske.

Find rapporten på www.ogtal.dk.

Sendt til tælling og blev liggende

Det er nærliggende at spørge: Hvorfor handler vi som samfund ikke på den omfattende viden, der findes om, hvad der kan forebygge og afhjælpe hjemløshed? For hjemløshed er en katastrofe. Et menneske er sendt til tælling og kan ikke rejse sig ved egen kraft.

Ud over den konkrete ulykke for et menneske eller en familie, som hjemløshed er, er det stigende antal desværre også et tegn på, at vi i det danske samfund accepterer hjemløshed. Årtiers fremhævelse af ”det frie valg”, og at man må tage sig sammen og klare sig selv gennem modgang har medført en stiltiende eller åbenmundet accept af, at nogle mennesker i Danmark skal være hjemløse. Den holdning må vi konfrontere i os selv og hos vores omgivelser.

Et stigende hjemløsetal i Danmark er katastrofalt, for den enkelte og for samfundet … Når hjemløshed bliver konsekvensen, er der så meget desto længere tilbage til et sted med fast grund under fødderne

Det er aldrig et aktivt, positivt valg at være hjemløs. Kirkens Korshær møder undertiden mennesker, der foretræk­ker at være udenfor, men det er på baggrund af utal­lige og utålelige erfaringer med udstødelse, overfald og afvisning gennem mange år af deres liv. Så kan livet udenfor blive det mindre onde.

At være hjemløs er at være i en af de mest udsatte situationer, og at opleve hjemløshed er en katastrofe i tilværelsen. Det gør noget ved et menneske pludse­lig at befinde sig udenfor, bogstaveligt talt. Flere og flere fortæller, at de tidligere har levet såkaldt almindelige liv med bolig og familie. Men sygdom med kon­sekvenser for økonomien, arbejdsløshed, skilsmisse er noget, som kan ramme alle mennesker.

Når hjemløshed bliver konsekvensen, er der så meget desto længere tilbage til et sted med fast grund under fødderne.

Mange sidder fast i hjemløshed og dermed i for­tvivlelse og afmagt. Udsigten til egen bolig bliver længere og længere. Mulighederne lukker sig. Den udvikling skal vendes, hvis vi vil være os selv bekendt i det danske samfund. Det er ikke en uoverkommelig opgave, og det bliver gjort i f.eks. Finland.
Et stigende hjemløsetal i Danmark er katastrofalt, for den enkelte og for samfundet.


Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær.


Topfoto: Pressefoto fra konferencen omtalt i artiklen.

Helle Christiansen er født i 1957 og uddannet cand.theol. Opvokset på Sydsjælland og i Vendsyssel, har boet og arbejdet i mange egne af Danmark og hentet inspiration fra de forskellige måder at udfolde sig på i Danmark.

Præsteembeder i folkekirken 1985 – 2001; lektor på Præsteuddannelserne 2001-2006 Udgivet teologiske fagbøger om liturgik og embedsteologi i den periode.

Siden 2016 udviklingschef Kirkens Korshær og fra 2011 chef for Kirkens Korshær. Chef er den lederbetegnelse, Kirkens Korshær har brug siden begyndelsen i 1912, hvor Kirkens Korshær blev stiftet. Det svarer til, hvad andre foreninger kalder generalsekretær. Kirkens Korshærs varmestuer, hjemløseherberger, familiestøttende og rådgivende arbejde er tilbud til mennesker med behov for basal hjælp. Mad, bad, tøj, menneskeligt fællesskab er kerneydelser, og nærvær, omsorg, respekt er kerneord for det sociale arbejde, som Kirkens Korshær står for på basis af det kristne menneskesyn.

Gennem mange år aktiv i foreninger og bestyrelser, primært inden for kirke og socialt arbejde, bla. tidligere formand for præsternes faglige organisation, Præsteforeningen. Aktuelt formand for bestyrelsen for Sankt Lukas Stiftelsen, hvor børne- og voksenhospices, krisecenter og børne- og plejeinstitutioner drives med høj faglighed og stærk menneskekærlighed.

Udpeget fra 2018 som medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Diverse artikler, bogredaktion, kronikker mv. gennem årene i relation til Kirkens Korshærs arbejde.

Foto: Iben Kauffmann

Seneste artikler om Danmark

Hvad nu Ibrahim?

TAXAMANDENS KLUMME  – “Jeg er tilbage i kulden og tvivlen om kulturens