FE-SAGEN // KOMMENTAR – Der er opstået en udbredt, men uforståelig enighed blandt mange journalister og borgerlige kommentatorer og politikere om, at anklagerne mod Findsen og Hjort ikke kan bære en sigtelse for at have videregivet eller røbet statshemmeligheder. Men hvis de sigtelser, alle mener, er rejst mod dem, holder i retten, er det den største efterretningsskandale nogensinde og et klart brud på alle de regler, der gælder for mennesker i de stillinger, de to har beklædt. I stedet er sagen kommet til at handle om proces og spin.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Opdateret den 18. februar 2022 med præcisering af straffelovens §109, som først blev omtalt som “landsforræderi-paragraffen”, men som mere korrekt handler om at have røbet eller videregivet statshemmeligheder.
Den tidligere radikale politiker, forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, satte mandag i Information ord på det, jeg længe har tænkt i den spegede sag om sigtelserne mod chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for at have røbet eller videregivet statshemmeligheder:
At selv hvis de to ”kun” er anklaget for at have røbet eller bekræftet, at Danmark tillader den amerikanske efterretningstjeneste NSA at tappe data fra de internationale kommunikationskabler, der passerer Danmark – så er det brud på samtlige regler om tavshed og diskretion, som mennesker i deres position skal overholde.
Han bekræftede blot det, vi vidste i forvejen, og det kan da ikke være en forbrydelse, synes ræsonnementet at lyde
Om det så er så alvorligt, at de to kan dømmes efter den alvorlige paragraf om at have røbet eller videregivet statshemmeligheder, som de er sigtet efter, må afklares i den kommende retssag.
Men jeg forstår ikke, at der tilsyneladende har bredt sig en konsensus blandt mange journalister, meningsdannere og borgerlige politikere om, at det ikke vil være så slemt, at det berettiger de store kanoner, der er kørt i stilling for at skyde det, de opfatter som gråspurve – og da slet ikke i forhold til Claus Hjort.
‘Han bekræftede blot det, vi vidste i forvejen, og det kan da ikke være en forbrydelse,’ synes ræsonnementet at lyde.
Forbudt at fortælle om dagsordenen
Men jo, det kan det godt, som Bjørn Elmquist minder om. Han var selv i to perioder på i alt 4 år medlem af det folketingsudvalg, der holder øje med efterretningstjenesterne.
I den forbindelse blev han på et tidspunkt politianmeldt af et andet medlem af udvalget, ene og alene fordi han på vej til et møde havde bekræftet, at en bestemt sag var på dagsordenen. Det førte til, at han blev afhørt af PET, som dog senere valgte ikke at gøre mere ud af det – måske fordi den pågældende sag meget hurtigt ikke længere var aktuel.
Det er værd at huske, at varetægtsfængslingen to gange er blevet forlænget af en dommer. Det sker ikke, hvis der ikke er substans i sagen.
Måske har tapningen af disse kabler afværget et eller flere terrorangreb et sted i verden. Det siger sig selv, at det har alvorlige, negative konsekvenser for efterretningstjenestens muligheder for at operere og sikre Danmark bedst muligt, og at det skader Danmarks anseelse på en række områder, hvis den slags afsløres på forsiden af landets aviser.
Sagen involverede heller ikke et langsigtet, strategisk og formodentligt ulovligt men særdeles nyttigt samarbejde med et andet land, rettet mod en lang række tredjelande.
Og næsten lige så skadeligt, når en forhenværende forsvarsminister bekræfter tingenes tilstand, som det skete i udsendelsen ”Lippert” på TV2. Her startede Claus Hjort endda med at sige, at han muligvis brød sin tavshedspligt, men …
Minister uden street credit
Det er også dybt forunderligt, når en række toppolitikere og topembedsmænd (sidstnævnte dog alle forhenværende) alle frejdigt erklærer, at regeringens første og største fejltrin var, at man ikke enten forhindrede det uafhængige tilsyn med efterretningstjenesterne i at offentliggøre den meget opsigtsvækkende pressemeddelelse, man i august 2020 meddelte forsvarsministeren, at man ville udsende en uge senere, eller at man i det mindste ikke undersøgte (og helst afsluttede) sagen diskret, i stedet for at hjemsende fem medarbejdere fra FE, herunder både den nuværende og forhenværende øverste chef, mens tre landsdommere undersøgte anklagerne.
Det ville være en alvorlig knægtelse af et kontrolorgan, hvis uafhængighed og vidtgående beføjelser er fastlagt i loven om FE, og jeg tør slet ikke tænke på det ramaskrig, der ville have rejst sig, hvis det var sket og efterfølgende kommet frem.
Det er nok også yderst tvivlsomt, om tilsynet ville have accepteret at få mundkurv på. Med den meget offensive pressemeddelelse, der var sendt op ”i systemet” til ministeren, fangede bordet, og det er svært at se, at nogen anden regering kunne have handlet anderledes.
Skulle man i al diskretion indgå en lokumsaftale med Lars Findsen om, at han søgte sin afsked og holdt kæft resten af livet eller sørge for, at han blev afskibet til en ambassadørpost i Langtbortistan?
Men fordi daværende forsvarsminister, Trine Bramsen, allerede på det tidspunkt havde mistet det meste af sin street credit, blev håndteringen til endnu et eksempel på hendes evne til at optræde som en elefant i en glasbutik.
Ganske vist har en lang række tidligere topembedsmænd kritiseret håndteringen og påpeget, at ”der findes procedurer” til at håndtere den slags sager, men ingen af dem har sandsynliggjort, at den slags uformelle procedurer er velegnede i sager, hvor det er selveste FE-chefen, der er under anklage.
Skulle man i al diskretion indgå en lokumsaftale med Lars Findsen om, at han søgte sin afsked og holdt kæft resten af livet eller sørge for, at han blev afskibet til en ambassadørpost i Langtbortistan?
Også her er det relevant at spørge, om det er et realistisk scenarie. For slet ikke at tale om, hvordan reaktionen ville være, hvis affæren efterfølgende kom frem.
Same, same, but very different
Da først trolden var ude af æsken, førte denne første fejlbeslutning til alle de andre, lyder anklagerne. Men de to anklager – Tilsynsrådets og den efterfølgende sigtelse for at have røbet eller videregivet statshemmeligheder – handler ikke nødvendigvis (og sandsynligvis ikke) om det samme, selv om meget peger på, at det er to sider af samme sagskompleks.
Ifølge tilsynets pressemeddelelse har en whistleblower peget på, at FE ulovligt har videregivet oplysninger om danske statsborgere i forbindelse med kabelaflytningen. Ikke mere.
Det er så tilsyneladende det, de tre landsdommere har undersøgt og ikke fundet belæg for er sket ”generelt”. Ordet “generelt” er her helt centralt, men det er en anden debat.
Den nuværende tavshed underminerer sagens potentielle – og sandsynlige – alvor
Men hvad nu, hvis PET (der blev sat til at undersøge FE) i den forbindelse har opdaget, at det er FE-chef Lars Findsen, der har stået bag det afgørende læk til medierne om, at kabelsamarbejdet har eksisteret, eller (mere sandsynligt) i fortrolige baggrundssamtaler med journalister har bekræftet det, journalisterne havde hørt fra anden side?
En sådan tolkning vil ikke være i strid med det, der er kommet frem i sagen.
Det er i den forbindelse også værd at huske, at varetægtsfængslingen to gange er blevet forlænget af en dommer. Det sker ikke, hvis der ikke er substans i sagen.
Mere substans og mindre proces, tak
At tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i denne weekend rykker ud med et forsvar at deres partifælle Claus Hjort Frederiksen og i den forbindelse endnu en gang bekræfter, at kabelsamarbejdet eksisterer, gør ikke sagen bedre.
En ulovlighed bliver ikke lovlig af at blive gentaget flere gange, og Anders Fogh klarede sig usædvanlig dårligt i Deadline i weekenden.
Der er meget, vi ikke ved i sagen, men jeg synes, fokus i langt højere grad skal være på det substantielle indhold i sigtelserne og ikke, som tilfældet er blevet, på spin og proces.
Men det bliver næppe anderledes, før regeringen lukker mere op for, hvad sigtelserne drejer sig om. Den nuværende tavshed underminerer sagens potentielle – og sandsynlige – alvor.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
