MUSIK // ANMELDELSE – Efter syv års pause er TV-2 tilbage med deres 20. studiealbum. Alligevel er spørgsmålet, om de overhovedet har været væk. Nej, mener Bo Nygaard Larsen, der placerer Som om vi ikke har mere at sige… blandt bandets bedste albums. Steffen Brandt & Co. prikker både til moralen og taler med myndighed ind i det modne liv. Samtidig turnerer det flot mellem bandets samlede produktion og vil derfor ikke have nogen udløbsdato. I aften giver bandet en udsolgt koncert i Royal Arena i København.
TV-2 er tilbage. Hvis bandet da nogensinde har været væk, for selv i de album- og koncertpauser, der naturligt hører til en årtier lang karriere, er det, som om de fire sortklædte mænd fra Aarhus af altid har været her.
Som om de til stadighed har haft noget at tilføje dagsordenen, for når først Steffen Brandt, frontfigur og manden bag teksterne og melodierne, holder inde, bliver det hele en kende for kedeligt – selv når afsenderen er Danmarks Kedeligste Orkester, som bandet ynder at kalde sig selv.
Drengestreger og modenhed
Som om vi ikke har mere at sige… er da også en underdrivelse, en typisk brandtsk underspillethed med antydningens kunst, for det skulle jo nødig hedde sig, at man var blevet lidt vigtig på den på sine gamle dage.
Ligesom dengang bandet i 1990 med deres 8. studiealbum, Vi bliver alligevel aldrig voksne, forsøgte at bilde os ind, at de dybest set var et drengestregsorkester uden længere perspektiv end de nærmeste timer.
Vi var flere, der lod som ingenting, andre skreg måske af grin, fordi vi alle vidste, at udsagnet ikke holdt vand.
bandets allerbedste albums.
Allerede på Beat fra 1983, det tredje studiealbum, var der optræk til en voksen modenhed, der blev videreudviklet på Nutidens unge fra året efter for at springe ud i fuldt flor i 1985 med legendariske Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl, der til dato er bandets største succes med omkring 250.000 solgte eksemplarer.
Dengang var Steffen Brandt 32 år, men trådte alligevel frem som hele landets naturlige sjælesørger og solide holdepunkt. Her blev det ham, som rigtige og forkerte mænd, koner, kærester og kællinger, ja, selv ”Line Jørgensen, Voldum”, kunne gå til, når livet gik i stå eller bare passerede forbi både Gare du Nord og Randers Station.
Den position har Steffen Brandt stadig, ikke mindst for min generation 1969, og det er egentlig i det lys, at Som om vi ikke har mere at sige… også skal høres.
Minksagen og hykleriet
På den måde giver det mening at tale om en tilbagekomst med nytestamentlige dimensioner, pauker og fanfarer. Som om er ikke bare som om, det er sikkert og vist. For TV-2 har her så meget på hjerte, at albummet kan måle sig med Rigtige mænd… , En dejlig torsdag, Nærmest lykkelig og Vi bliver alligevel aldrig voksne fra de fem forrygende år 1985-1990.
Det bliver tydeligt på de allerførste toner på åbningsnummeret, ”De græder i Jylland”. Med bløde og melodiske synthesizerstryg er vi straks så trygt i havn, at de fleste, uden forhåndskendskab, vil gætte på en sang af TV-2.
Hvor albumtitlen kredser om usikkerheden, går Steffen Brandt anderledes direkte til stålet i denne første sang:
Burene er tomme
kassen smækket i
den sidste mink er pelset
der er ikke mere at sige
Minksagen, hvor regeringen i 2020, under en af Corona-nedlukningerne, beordrede alle landets mink aflivet og lovede minkavlerne milliarder i erstatning, har fyldt meget i debatten. Og når noget gør det, konkluderer Steffen Brandt.
TV-2 bliver næppe inviteret med til årsfest i resterne af minkindustrien, men – for eller imod – teksten kredser generelt om denne mig-selv-før-alle-mulige-andre, som Steffen Brandt så ofte prikker til:
De kalder det for livsværk
ku’ ikke lige finde andre ord
Hvad med dyrplageri eller
har du en bedre metafor?
I omkvædet får vi sat geografi på. Vi er, igen fristes jeg til at sige, i det mørke Jylland et sted – her, hvor man kun græder, når det er alvorligt, og der er lidt skilling på spil:
Der er intet i verden
så gribende som gråd
De græder i Jylland
de skal ikke nyde noget
Men for Steffen Brandt er det salte tårer, og uanset hvor svært det ser ud, kan vi skimte håbet. Måske det her vitterligt og uden ironi er samfundets skyld, men desto mere kalder han på det kærlighedsbidrag, den enkelte kan give, og rejser den konkrete sag op til det eviggyldige:
Det kan selv kolde
hjerter godt forstå:
Vi er alle lærkesangen
på et spinkelt strå
Det dybe livstema
De to sidste linjer står som et tema for hele albummet. Hvor TV-2 tidligere skrev meget om det aktuelle og fremtidige liv, er der på denne udgivelse god grund til at skue mere tilbage og gøre status.
Anderledes kan det ikke være, når både bandmedlemmerne og vi stamgæster har mere at se tilbage på end frem til – som i ”Åben din dør,” hvor det måske ligefrem er dødsangsten, der spøger:
Fremtiden strejfer rundt derude
hvem byder den indenfor?
Der er ingen som vil ha den
den er bare et andet ord
Det bagudskuende går igen i flere af sangene som for eksempel ”Kys din kæreste på rejsen”, ”Jeg skulle have været din sommer”, afslutningsnummeret ”Fra nu af” og titelnummeret ”Som om”, der bedst og uden omsvøb fortæller, hvad de er på spil i de fire århusianeres hjerter:
Som om vi ikke alle ved
at alting har sin tid
Det er her, at jeg får både klumpen i halsen og tanken om, at dette meget vel kan blive TV-2’s sidste studiealbum. Nuvel, det er bare ord, og noget skal Steffen Brandt jo skrive om, men der er over Som om vi ikke har mere at sige… noget opsummerende, der både i tekster og melodier har referencer til stort set hele den foregående produktion.
For eksempel er der lyriske krydsklip mellem ”Tak Rebecca” og ”Hele verden fra forstanden”, der er melodiske træk mellem ”De græder i Jylland” og ”Det mørke Jylland” (1988). ”Tal til mig nu” er en direkte fortsættelse af ”Tal til mig” (hun bed åbenbart ikke på den første opfordring) fra det eksperimenterende album Slaraffenland (1991), og den megafonagtige lyd i ”Åben din dør” kunne ligeså være et turstop for Fantastiske Toyota (1981).
Albummet har en god energi, og især flowet på de fem første numre er umanerligt godt sat op, og selvom der er stilskifter undervejs – sådan er det heldigvis med TV-2 – får vi en helstøbt oplevelse, der nok byder på alvor og modenhed, men som også har plads til de velkendte TV-2’ske kys med masser af sommer og smil på læben og andre steder på kroppen.
”De græder i Jylland”, ”Som om” (i duet med Mumle), ”Sol i hver eneste sommer” (i duet med Mads Bjørn) og ”Jeg skulle have været din sommer” står som de oplagte hits.
En formidabel komponist
Steffen Brandt skriver ikke bare gode tekster, han er også en formidabel komponist, der karrieren igennem har vekslet flot mellem de hurtige riff, de både glade og melankolske omkvæd og de pompøse melodier.
Det er da heller ikke tilfældigt, at de fire bandmedlemmer først spillede sammen i Taurus, dannet i 1978, der blev defineret som et symfonirockband. Samme år udsendte albummet Whatever Happened to the Sixties, hvor der både er lange instrumentale indløb og mellemspil.
Med dannelsen af TV-2 ved årsskiftet 1980/81 blev stilen lagt om og sproget gjort dansk, men på sange som ”Er det her vores dans” fra Fantastiske Toyota, ”Isbryderen Lenin” fra Verden er vidunderlig (1982), ”Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl” fra albummet af samme navn og ”Gi mig Lige” fra En dejlig torsdag får vi hele det musikalske udtryk oprullende frem til de forløsende ord.
På Som om vi ikke har mere at sige… får vi anløb til noget af det samme, om end nogle af indløbene sagtens kan tåle mange flere ordløse sekunder. Det gælder for eksempel ”Vandet i vandhullet”, hvor de mystiske toner lader os forstå, at dette nummer kan ende hvor som helst.
Det er nemlig også TV-2, og med fremførelsen bliver det nok en gang tydeliggjort, at det er et band, der spiller sammen, og som spiller godt sammen, båret af dygtige musikere.
TV-2 har aldrig været væk. På dette album er de lyslevende, og når det store rampelys en dag går ud, går vi med dem til en fest et helt andet og smukkere sted – som i ”Fra nu af”:
Nå men, så en dag har man vokset sig stor
det kommer til de fleste som årene går
Fik du så et som du håbede at få?
Med tiden rykker svaret tættere på
Kære Hans Erik, Georg, Sven og Steffen: Jo, tak. Jeg har fået det, jeg håbede på – og mere til. Tak for nedslidte pickupper på teenageværelset, for de svedige koncerter i 80’erne og 90’erne i Aalborghallen og for også her i 2025 at give modne og morsomme ord med på vejen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og