Amerikansk matematik er vigtig. Når man tænker på store, amerikanske matematikere, tænker man formentlig primært på folk fra Boston-universiteter som Harvard og MIT.
Men tirsdag aften var New York hjemsted for noget ret afgørende matematik. Og hvis man ellers kan tale om et matematisk opgør, en matematisk lussing eller måske en matematisk bredside, så skete det i to tilfælde under tirsdagens to primærvalg i staten New York.
Aftenens første, store, matematiske lussing kom bagfra og ramte Ted Cruz lige midt i ansigtet. Hans rival, Ted Cruz havde været så usmart tilbage i januar at tale om New York Values – storbyværdierne – som værende inferiøre eller underlegne over for de sydstatsværdier, Cruz selv repræsenterer. Det gør man ikke ustraffet overfor New Yorks beboere, der på ingen måde kan tåle, at man ikke nødvendigvis synes, New York er det bedste sted at bo i verden (tro mig, det ved man, når man som jeg bor i og elsker Los Angeles).
New Yorkerne langede Cruz en massiv lussing, og håndryggen var dækket til med rødblondt Donald Trump-hentehår. Cruz fik så mange tæv, at det lykkedes for guvernør John Kasich at hente delegerede i New York som det første primærvalg efter at Kasich ellers udelukkende havde vundet sin egen hjemstat, Ohio. Og dermed blev Cruz placeret på en tredje- og sidsteplads.
Men der var i virkeligheden kun én vinder: Donald Trump, der tog hele 60 procent af stemmerne i staten New York.
Sanders knockoutet
Men knapt havde ekkoet fra denne syngende lussing nået Amerikas ører, før lyden af en knockout overdøvede det. Kæberasleren kom fra den demokratiske side, hvor Hillary Clinton sendte udfordreren Bernie Sanders fuldkommen i gulvet.
Clinton-holdet havde oprindeligt nedtonet forventningerne en hel del. De regnede med at vinde, lød det. Men det regnede de også med i Michigan, hvor Bernie Sanders endte med at tage sejren. Så Clinton-kampagnen var forsigtige og sagde, at de ville vinde, men formentlig kun med enkeltcifrede procentpoints.
Det viste sig dog ikke at blive tilfældet. Langt fra.
Sanders er en søn af New York. Han er født, opvokset og tilmed uddannet i Brooklyn. Hans negative budskaber om Wall Street har en vis resonans i byen; En exit poll fra NBC i New York viste for nylig, at vælgerne på både den demokratiske og republikanske side mente , at Wall Street var til mere skade end gavn. Ganske vist et lille flertal på den republikanske side, men dog alligevel en majoritet. Sanders samlede endda sin største skare af tilhørere i hele valgperioden i New York., da 28.000 mennesker dukkede op og hørte ham tale i en prak i Brooklyn søndag.
Det var ikke nok.
Under det meste af optællingen aftenen igennem stod det klart, at Hillary Clinton ville vinde med tocifrede procentpointa. På et tidspunkt så det endda ud som om, hun ville vinde med mere end 20 procentpoints. Hun endte med mindre, men forskellen på tocifrede procentpoints var nok. Det var endda nok til, at alle hurtigt glemte noget tidligt kaos ved nogle af valgstederne i Brooklyn, der kunne have haft betydning, hvis valget var blevet tæt.
Når det har så stor betydning, er det naturligvis fordi, det på den demokratiske side af primærvalget er næsten ligegyldigt, hvem der vinder det enkelte primærvalg. I sidste ende handler det om, hvor mange delegerede, man kan få til at forpligte sig til at stemme på en kandidat ved konventet til sommer.
Clinton har længe været langt foran, når man tæller de såkaldte superdelegerede med. Men disse kan omvendes på konventet, og det håb har Sanders og hans tilhængere holdt fast i. Strategien har været at forsøge at få lige præcis nok delegerede til at forhindre Clinton i at vinde allerede inden konventet, og så omvende de superdelegerede i Philadelphia, når konventet begynder.
Men i aften blev det håb mere eller mindre slukket med den matematiske lussing. På nuværende tidspunkt er det, som de fleste kommentatorer har bemærket, meget, meget svært for Sanders at komme i vejen for Clinton. Rent teoretisk er det ikke umuligt. Problemet er, at Sanders skal vinde fuldkommen usandsynligt store procentdele af de kommende primærvalg for overhovedet at komme i nærheden af at være en konkurrent til Clinton over de næste uger. Og det er vel at mærke uden at tælle de superdelegerede med. Hvis man regner med, at disse forbliver på Clinton-siden, kan Sanders lige så godt opgive ævred nu.
Kun et mirakel kan redde Sanders
Med andre ord skal Sanders håbe på et mirakel for overhovedet at have en chance. Et sådan ”mirakel” kunne være en udvikling i email-skandalen, hvori Hillary Clinton netop nu bliver undersøgt af FBI. Hvis hun bliver formelt sigtet for at have foretaget sig noget ulovligt, der ikke er en bagatel, kan hun blive nødt til at forlade valgkampagnen. Men i det tilfælde får den gode Bernie Sanders et helt andet problem. For i en sådan situation kan en Joe Biden eller en Elizabeth Warren pludselig komme på banen. Warren ville næppe prøve at komme i vejen for sin åndsfælle Bernie Sanders. Men Biden ville. Og det er meget tvivlsomt om Sanders vil kunne overvinde en vicepræsident, når det gælder kampen om, hvem der høster bred popularitet.
I skrivende stund er kommentatorer på forskellige medier i gang med at stille ét meget vigtigt spørgsmål: Hvornår og hvordan vil Bernie Sanders ”lande flyet” som man siger i USA. Hvornår og hvordan vil han forlade kampagnen, uden at hans mange ivrige tilhængere bliver så desillusionerede, at de helt mister modet og ikke stiller sig op bag Clinton under den egentlige præsidentvalgkamp. Og hvor længe kan han blive ved med at føre kampagne mod Clinton, når det er tydeligt at han ikke kan vinde, uden at det bliver pinligt. Eller skadeligt for Demokraterne.
Sanders valgte da også en meget stille exit efter New York-primærvalget. Han var egentlig i Pennsylvania for at føre kampagne og forberede primærvalget der i næste uge. Men han fløj hurtigt hjem til hjembyen Burlington i Vermont efter nederlaget i New York, for, som han sagde, at ”genoplade sin batterier.”.
Hvilket lyder mere som en mulighed for at overveje en exit-strategi.
Donald Trump er begyndt den klassiske vandring, alle amerikanske præsidentkandidater, demokratiske som republikanske, foretager, når primærvalget bliver til præsidentvalg. Han er begyndt vandringen fra de ekstreme politiske positioner til den politiske midte. På den måde er han faktisk allerede i gang med kampen mod Hillary Clinton.
Det er lidt den samme situation, Ted Cruz og John Kasich står i. Efter New Yorks primærvalg er det næsten lige så svært for dem at komme i vejen for Trump, som det er for Sanders at komme i vejen for Clinton. Hvornår går de fra at være seriøse kandidater til blot at være en distraktion i den egentlige præsidentvalgkamp?
Men de to har en anden fordel end Sanders, nemlig at det republikanske parti på ingen måde er begejstrede for Trump. Der for håber de begge stadig på en contested convention, hvor Trump lige præcis ikke når op på de afgørende 1237 delegerede før konventet, så at alt kan blive kastet op i luften. Og at en Cruz, en Kasich eller sågar en Romney eller en Rubio (ikke en Ryan. Paul Ryan venter klogeligt til 2020, hvor han efter undertegnedes mening ganske sandsynligt tager præsidentposten) kan blive kandidaten.
Det bliver et lokalt New York-præsidentvalg
Men efter i aften ser også dette meget svært ud. Efter i aften skal Trump ikke stramme sig ret meget an for at vinde kandidaturet. Især fordi, han har skruet ned for sin grove retorik. Eksempelvis kaldte han ikke Ted Cruz for “Lyin’ Ted” i aften, men “Senator Cruz”. Han er begyndt at være mere respektfuld i sin måde at udtrykke sig på. Og han er begyndt den klassiske vandring, alle amerikanske præsidentkandidater, demokratiske som republikanske, foretager, når primærvalget bliver til præsidentvalg. Han er begyndt vandringen fra de ekstreme politiske positioner til den politiske midte. På den måde er han faktisk allerede i gang med kampen mod Hillary Clinton.
Ud af fem præsidentkandidater havde tre af tirsdagens kombatanter en slags hjem i New York. Hillary og the Donald har hjemme i New York nu, og Sanders tilbragte sin barn- og ungdom der. To af dem vandt. Og nu skal de videre til resten af staterne i det nordøstlige USA, såsom Connecticut og Delaware. Her bliver det meget svært for alle, der ikke har en adresse i New York at vinde, som det ser ud lige nu.
Scratch that, som man siger her i USA. Det bliver svært for alle kandidater, der ikke bor i New York, at vinde noget som helst fra nu af.
Hovedfoto: Gage Skidmore.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her