USA2024 // ANALYSE – Ukraines sikkerhed er essentiel for USA’s nationale sikkerhed. Det mener et bredt flertal i Senatet. Men Donald Trump har forhindret en afstemning om mere hjælp til Ukraine i Kongressen. Samtidig har Højesteret besluttet sig for at se på hans påstand om, at han nyder absolut immunitet i sagen om oprøret 6. januar 2021. Det kan skyde retssagen til efter valget i november, hvilket er en fantastisk sejr til den tidligere præsident, siger POV’s korrespondent i Washington, Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON, D.C. – “Det er Game Over for retssagerne mod Donald Trump. Ingen af sagerne vil blive afgjort før præsidentvalget.” Det forudser Joyce Vance, tidligere United States Attorney for The Northern District of Alabama og nuværende juraprofessor ved University of Alabama.
Hendes vurdering, som hun fremlagde i et interview med radiostationen NPR torsdag, deles af et flertal af juridiske eksperter, omend enkelte mener, at en afgørelse i en af de 4 retssager endnu ikke helt kan udelukkes.
Kritikere har indvendt, at “absolut immunitet” ville betyde, at en præsident fx kunne beordre et lejemord på sin politiske modstander, uden at det ville udløse nogen straf
At sagerne bliver kraftigt forsinkede, er ikke til diskussion, efter USA’s Højesteret i denne uge besluttede sig for at acceptere en anmodning fra Trumps advokater om at tage stilling til den tidligere præsidents påstand om, at han nyder såkaldt absolut immunitet som præsident.
Sagt på almindelig dansk: at enhver handling, Trump foretog, mens han sad i Det Hvide Hus, er beskyttet af hans stilling.
Kritikere har indvendt, at “absolut immunitet” ville betyde, at en præsident fx kunne beordre et lejemord på sin politiske modstander, uden at det udløste nogen straf. Trump har omvendt fremført, at absolut immunitet er en forudsætning for, at “enhver præsident kan udføre sit job”, da det ellers ville være muligt at afpresse eller fængsle vedkommende, efter embedet er udløbet:
Trump har én strategi for sine retssager: “Delay, delay,delay”
Grunden til, at sagen er endt i Højesteret, er, at en appeldomstol i Washington, D.C. besluttede det modsatte: at præsidenter ikke er beskyttet mod at blive retsforfulgt (og dømt) for ulovligheder. Afgørelsen ved appeldomstolen blev truffet i enstemmighed mellem sagens 3 dommere – og som medierne hæftede sig ved, da afgørelsen faldt, er en af dommerne kendt som en “meget konservativ jurist”.
Der er ikke megen tvivl blandt jurister om, at Trump derfor også vil tabe sagen i Højesteret enten med stemmerne 9-0 eller muligvis 8-1.
Men det er formentlig heller ikke, fordi den tidligere præsidents advokater tror, de vil vinde sagen for deres klient, at sagen er blevet anlagt. Men fordi Trumps strategi for samtlige de retssager, han p.t. er involveret i, kan opsummeres kort som delay, delay, delay.
Og hvis man tvivler på, at Trump vandt en kæmpe sejr i denne uge, kan man se med her, hvor organisationen af Never Trumpers over dem alle, The Lincoln Project, giver deres version af ugen, der gik:
Enhver forsinkelse af sagerne betyder nemlig, at man kommer tættere på valget til november (og den officielle nominering af de to kandidater, Biden og Trump, ved partikonventerne i hhv. juli og august).
Er man først valgt, stopper enhver retssag – en siddende præsident retsforfølges ikke
Og er man først valgt, stopper enhver retssag – en siddende præsident retsforfølges ikke – og han kan derudover også benåde sig selv, hvis han er blevet dømt i en federal case før valget.
Ydermere er der præcedens for, at det amerikanske justitsministerium freder kandidaterne via en såkaldt grace period på 60 dage før valget, hvor kandidaterne er fredet, når det gælder anlæggelsen af nye sager eller undersøgelser, der måtte skade vedkommende. Dette er dog blot en praktisk regel, ikke en egentlig lov (og den blev brudt i 2016, da Hillary Clintons e-mails blev undersøgt helt op til få uger før præsidentvalget).
Højesterets beslutning om at tage sagen og først høre oral arguments i april er med andre ord en massiv og uvurderlig sejr for Trump – måske den største i den indeværende valgkamp.
De fleste meningsmålinger viser nemlig, at en dom, der anbringer Trump bag tremmer som en felon, vil føre direkte til et valgnederlag (eller måske endda til, at konventet ville vælge en anden kandidat). Derfor gælder det for alt i verden for ham om at sørge for, at sagerne ikke bliver afgjort før valget.
Hvis Trump dømmes, vil han blive den første præsident i USA’s historie, som samtidig er “a convicted felon” (en dømt kriminel, red.)
Det gælder især sagen, der handler om hans rolle i stormen på Kongressen 6. januar 2021, som føres i Washington, og en anden i Florida, som handler om Trumps håndtering af fortrolige dokumenter, som han ulovligt hjemtog og viste frem i sin bolig, Mar-a-Lago, og hvor den generelle vurdering er, at han vil blive dømt. Hvis Trump dømmes, vil han blive den første præsident i USA’s historie, som samtidig er a convicted felon (en dømt kriminel, red.).
Og den situation er ikke en, som forfatningens fædre havde forudset, hvilket er en af grundene til, at loven ikke siger noget om en præsidents absolutte immunitet. Det er nu op til Højesterets flertal at afgøre.
Billedet ovenfor er fra Trumps besøg under den konservative CPAC-konference, afholdt i staten Maryland i den forgangne weekend.
En legende siger farvel til Senatet – Mitch McConnell stopper som leder
Men som om dette ikke var rigeligt med gode nyheder til Trump, så fik han endnu en uventet gave, da hans ærkefjende i Senatet, minoritetsleder og mesterstrateg Mitch McConnell, overraskende meddelte onsdag, at han ikke genopstiller til posten som partiets leder i Kongressens øverste kammer – omend han bliver i Senatet, til hans valgperiode udløber i 2027.
Den 82-årige politiker fra Kentucky er den længst siddende leder af et parti i Senatet nogensinde og anses som den mest indflydelsesrige nogensinde også.
Og om end han var en solid støtte for Trump i flere tilfælde – især da dennes skattereform skulle vedtages og i nomineringen af 3 konservative højesteretsdommere, der alle blev indstillet til deres stillinger i de 4 år, Trump sad i Det Hvide Hus – har han ikke talt med ham i over 3 år. McConnell har flere gange givet Trump skylden for, at partiet ikke genvandt Senatet ved midtvejsvalget i 2022, og efter stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 lagde McConnell ansvaret på Trump.
Trump har omvendt gjort nar af McConnell adskillige gange, kaldt ham en “gammel krage” og hånet hans asiatisk-amerikanske hustru, Elaine Chao, med det racistiske øgenavn “Coco Chow”.
Nu vil Senatet, hvor de få Trump-kritikere, der er tilbage i partiet, sidder, få en leder, som er mere venlig over for præsidentkandidaten, hvilket vil gavne ham betydeligt.
McConnell er den eneste i den republikanske partiledelse, der endnu ikke har givet sin støtte til Trump før konventet i august.
Mitt Romney: Jeg ville aldrig kunne stemme på Trump – og ikke kun pga. udenrigspolitikken
En anden senator, der ikke genopstiller, er Utahs Mitt Romney, som onsdag i et interview med CNN meddelte, at han hverken anbefaler eller selv vil stemme på Trump ved valget:
“Det vigtigste for mig er ikke engang det politiske – jeg er lodret uenig med Donald Trump om udenrigspolitikken, men enig med ham i mange indenrigspolitiske sager, især om situationen ved grænsen mod syd.”
Jeg skal kunne se både Gud, mine børn og mine børnebørn i øjnene, når min politiske karriere slutter – det gør den til november. Og det betyder, at jeg aldrig kan stemme på Trump
Afgående senator og tidligere republikansk præsidentkandidat Mitt Romney (R-Utah)
“Men det afgørende for mig er en persons moralske habitus, character,”, lød det fra Romney, der også sagde, at han skal kunne se både Gud, sine børn og børnebørn i øjnene, når hans politiske karriere slutter – og det gør den til november. “Og det betyder, at jeg aldrig kan stemme på Trump.”
Trump vandt stort i Michigan – den store taber i valgkampen er Ukraine
Sluttelig vandt Trump også overlegent primærvalget i staten Michigan i denne uge – om end den tredjedel af de republikanske primærvalgs-vælgere, som konsekvent stemmer på hans rival, Nikki Haley, bør give hans kampagne noget at tænke over.
For stemmer disse ca. 30 % moderate konservative vælgere i stedet på Biden, eller bliver de hjemme til november, fordi de simpelthen ikke vil stemme på Trump, taber han.
Imens primærvalgskampen kører derudaf, er der dog allerede fundet en taber: Ukraine og delvist Taiwan.
For om end der et kæmpe flertal på 70 mod 29 stemmer, når det gælder spørgsmålet om bistand til Ukraine, Israel og Taiwan, der for længst er vedtaget i Senatet, kan loven ikke komme igennem i Kongressen. Heller ikke selvom lovforslaget – hvis det blev sat til afstemning i Repræsentanternes Hus – også ville blive vedtaget der uden de store problemer.
Og det er, fordi formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, nægter at bringe loven til afstemning.
Forhistorien er denne: Da præsident Joe Biden opfordrede til at få loven vedtaget tilbage i oktober 2023, insisterede Republikanerne på, at de ikke ville beskytte “USA’s nationale sikkerhed i udlandet uden at adressere de trusler, der er mod os ved den sydlige grænse”.
Der kommer ikke yderligere hjælp fra Washington, og det antages i sikkerhedspolitiske kredse, at Ukraine ikke kan vinde uden aktiv opbakning fra Washington
En tværpolitisk gruppe af senatorer brugte herefter fire måneder på at udarbejde et lovforslag om immigration og sikring af grænsen. Igen nægtede republikanere i Repræsentanternes Hus at deltage, efter Trump opfordrede dem til at stemme imod. Senatet vedtog herefter et nyt lovforslag – kun om bistanden til Ukraine, Taiwan og Israel. Også dette er Trump modstander af, og derfor er der ikke sket noget, og forventningen er nu, at Kongressen ikke kan vedtage noget herom, før lovgiverne går på sommerferie, og naturligvis heller ikke, når valgkampen er på sit højeste i sensommeren og efteråret.
Og medmindre Det Hvide Hus finder en måde at hjælpe på via en executive order, der ikke synes sandsynlig eller juridisk mulig, er afgjort. Der kommer ikke yderligere hjælp fra Washington, og det antages i sikkerhedspolitiske kredse, at Ukraine ikke kan vinde uden aktiv opbakning fra Washington.
Det eneste, der er tilbage, ville være en historisk ny linje fra Natos europæiske medlemmer med langt flere våben, penge og måske endda troppeforstærkninger – noget, der da også diskuteres for første gang i de europæiske lande – herunder Danmark – lige nu.
Læs mere om USA og amerikansk politik af POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
