HANDELSKRIG // KOMMENTAR – Trump har kastet verden ud i handelskrig, men det er ikke Kina, der får de største slag. USA og lande som Danmark vil mærke konsekvenserne i form af dyrere varer, svækket eksport og tabte arbejdspladser. Kina finder nye markeder, mens Vesten må betale prisen for Trumps kurs, skriver Laurids Mikaelsen, forhenværende ambassadør i Kina.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er gået op for de fleste, at Donald Trump har udløst en global handelskrig, som rammer os alle, også amerikanerne. Danmark bliver også ramt, både vores eksport til USA og danske virksomheder med produktion i USA. Lad os se lidt mere på det.
Kina er indtil videre pålagt langt den største straftold sammenlignet med andre lande. 145 %. Læs lige tallet igen. Ja, 145 %. Det er kommet gradvist, men hurtigt.
Donald Trump annoncerede den 2. april, at alle lande 3 dage senere ville blive pålagt en told på 10 %. Allerede den 9. april blev den fordoblet til 20 %. For Kina derefter til 54 %. Så blev den skruet op til 104 %. Derefter til 125 %, og nu – midt i april – 145 %. Har denne skrue ingen ende?
Kineserne har næsten verdensmonopol på sjældne jordarter, som er nødvendige for denne del af produktionen, fx til produktion af TV- og computerskærme
Kina svarer igen med selektive toldsatser på områder, som vil ramme USA hårdt. Kina nedskærer også eksporten til USA af produkter, som indgår i den amerikanske produktion, fx batterier til el-biler og andre dele til bilproduktionen.
Kina står imod – mens amerikanerne selv betaler
Kina har tidligere, nemlig under Donald Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021, været ramt af en specifik høj told på varer eksporteret til USA. Det har Donald Trump og hans hjælpere glemt, for hvad skete der? Der skete to ting.
For det første har kinesiske virksomheder produktion i mange lande, ikke kun i Kina. Kineserne kunne derfor omgå den specifikke amerikanske told ved at eksportere deres varer fra kinesiske virksomheder i andre lande, som ikke var pålagt straftold. Det kunne være fra andre lande i fjernøsten eller for den sags skyld lande i Afrika. Men nu i 2025 er fx det fattige land Lesotho pålagt en straftold på 50 %.
Vil Trump ramme Danmark hårdere end de andre lande i Europa, fordi vi jo netop har været vidner til Trumps ambitioner om at få fat i Grønland?
For det andet viste det sig dengang, hvem der egentlig blev ramt af tolden. Det gjorde amerikanerne. Enten måtte amerikanerne betale tolden på importerede kinesiske varer, måske underbukser. Men ellers, hvis hensigten var at trække produktion hjem til USA, ved at de konkrete amerikansk producerede varer blev dyrere. De amerikanske lønninger er højere end de kinesiske. Amerikanerne kunne dengang mærke en faldende levefod.
I den nuværende handelskrig er det (igen) blevet afsløret, at USA ikke har egenproduktion af raffinerede højteknologiske produkter. Det gælder ting, som vi alle har, fx mobiltelefoner og computere. Kineserne har næsten verdensmonopol på sjældne jordarter, som er nødvendige for denne del af produktionen, blandt andet til produktion af TV- og computerskærme.
Danmarks økonomi i farezonen
Indtil videre er der for Danmark sket det, at EU er pålagt 10 % told, men Trump har annonceret, at en fordobling vil komme inden for tre måneder.
I Danmark ryster vi i bukserne. USA er Danmarks suverænt største eksportmarked. Eksporten til USA er på ca. 300 mia. kr. Det svarer til ca. 15 % af Danmarks eksport. Straftold mod EU kan derfor koste mange milliarder og mange arbejdspladser i Danmark. Mere end 900 danske virksomheder er aktive på det amerikanske marked. Det genererer varer og tjenesteydelser for ca. 300 milliarder kr. og 150.000 jobs i Danmark.
Endnu værre: Vil Trump ramme Danmark hårdere end de andre lande i Europa, fordi vi jo netop har været vidner til Trumps ambitioner om at få fat i Grønland? Han er rede til at bruge økonomisk og militær magt for at opnå det, har han sagt. Det vil koste endnu flere milliarder og endnu tusindvis af arbejdspladser, hvis USA på grund af historien om Grønland lægger ekstra told på import fra Danmark i forhold til det øvrige EU.
I midten af april kalder Donald Trump EU en fjende af USA. Hvad har han gang i? Og hvad vil det koste os? En specifik handelskrig mellem USA og EU vil selvfølgelig også ramme Danmark.
Amerikanerne må indstille sig på, at deres penge kan købe mindre. Det bliver dyrere at handle dagligvarer i det lokale supermarked
Danske virksomheder med eksport til USA og/eller produktion i USA er ramt, og der spekuleres i mange direktionslokaler. Hvad vil der ske? Novo Nordisk, Rockwool, Vestas, Ørsted, Grundfos, Danfoss, Lego, Carlsberg, Mærsk, DSV og andre danske virksomheder grubler. Der grubles også i resten af Europa, og det kan også have effekt for Danmark.
Det er pudsigt, men handelskrigen mellem USA og Kina er også dyr for Danmark. Det skyldes, at den gigantiske kinesiske eksport til USA vil finde alternative markeder. Det vil primært være Europa. Det vil koste os dyrt, også fordi den vil ramme danske virksomheder, som kun opererer på det danske marked og ikke uden for landets grænser. Disse sidstnævnte vil naturligvis også blive ramt af en stigning i kinesisk eksport til Europa.
Donald Trump siger, at han også vil have Canada og Panama. Det med Panama er vistnok opgivet eller indtil videre sat i bero, fordi det nu ikke mere er Kina, som opererer Panama-kanalen. Den er åben for alle, og de store havne ved begge ender af kanalen er amerikanske, ikke kinesiske.
Protester og huller i Trumps toldmur
Amerikanere er nu trætte af toldkrigen. Der demonstreres i gaderne i mange stater. I Los Angeles deltog 36.000 i et protestmøde indkaldt af den demokratiske senator Bernie Sanders, skrev Jyllands-Posten. Og Trumps ”approval rate” er stærkt faldende, selv om mange amerikanere stadig støtter Make America Great Again-filosofien. De håber selvfølgelig på en forbedret økonomi for den enkelte, men er det realistisk?
Klare meldinger til Trump om, at det vil koste amerikanske virksomheder konkurrenceevne, har tvunget Donald Trump til at slå et kæmpe hul i toldmuren. Trump fik klar besked fra topchefen i Apple, som kæmper med konkurrenterne, især kinesiske Huawei og sydkoreanske Samsung.
53 % af amerikanere mener, at økonomien går i den forkerte retning. De giver Donald Trump skylden. Det er ikke Joe Bidens skyld. Kun 21 % mener det
Endnu en dårlig nyhed dukkede op for Donald Trump. Microsoft, som er en gigantisk amerikansk it-virksomhed meddeler, at de opgiver at bygge en ny kæmpebygning i Ohio, hvorfra de kan få internettet i den del af verden til at fungere hurtigere og til gavn for flere, fordi efterspørgslen er stærkt stigende. Det ville ellers være en investering på en milliard USD, men Microsoft henviser til de stigende omkostninger ved at operere i USA. Microsoft opererer i mange lande, også i Danmark (siden 1989).
Trumps store straftold, som rammer mange lande, rulles nu tilbage. Nu er smartphones, computere og mikrochips ikke mere omfattet af straftolden på 145 %. Det er et stort hul i muren. Det svarer til en fjerdedel af den amerikanske import fra Kina.
Andre store amerikanske virksomheder er fortsat plaget af de høje toldsatser, fordi de er afhængige af importerede teknologier. Det gælder fx Amazon, Google, Netflix, Facebook og Starbucks. Også den amerikanske bilproducent Tesla er truet. Prisen på bilen falder og falder. Salget af Tesla i Danmark er i januar 2025 faldet med 48 % sammenlignet med januar 2024. Og det samme gælder mange andre amerikanske virksomheder, som er afhængige af importerede teknologier. Verden er globaliseret, og det kan Donald Trump ikke ændre på. Det forstår han tilsyneladende ikke.
Han burde ellers huske, hvad han gjorde med tolden, da han var præsident fra 2017 til 2021. Det gør han ikke. Hvem vinder handelskrigen? Kina. Hvem taber? USA. Amerikanerne må indstille sig på, at deres penge kan købe mindre. Det bliver dyrere at handle dagligvarer i det lokale supermarked, fx Super Fresh og Walmart, verdens største handelskæde, som opererer under mottoet: ”Save Money. Live Better”.
Dansk boykot og global mistillid til USA
Donald Trumps frembusende adfærd vækker ikke sympati uden for USA. Det gælder også i Danmark. Regeringen holder sig tilbage fra at sige noget, som kan bringe USA længere væk fra Danmark og Nato, men befolkningen i Danmark er af egen kraft ved at sætte forbruget af amerikanske varer ned. Det gælder butikskæder, som finder alternative leverandører, men også mange menige danskere, som i stigende grad boykotter amerikanske varer. Vinhandlere i Danmark melder om fald i salget af amerikanske vine på 75 %. Det samme gælder i andre lande.
I Danmark er der en Facebook-gruppe, som hedder ”Boykot varer fra USA”. Mere end 75.000 danskere er aktive her med gode idéer og råd, fx at Heinz er amerikansk, mens Beauvais er fransk (Beauvais er grundlagt af en franskmand, men virksomheden er faktisk dansk, red.).
Hvad mener amerikanerne? Generelt bakker flertallet op om MAGA-politikken, Make America Great Again. Men når det gælder toldkrigen, kniber det. CNN har lavet en meningsmåling, som viser, at 53 % af amerikanerne mener, at økonomien går i den forkerte retning. De giver Donald Trump skylden. Det er ikke Joe Bidens skyld. Kun 21 % mener det.
Så hvem taber handelskrigen? Det gør amerikanerne. Lad dette være slutningen på denne kommentar.
Læs også Laurids Mikaelsens kronik “Trump skubber Grønland tilbage i armene på rigsfællesskabet”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og