
TRUMPISME // KOMMENTAR – “Millioner af amerikanere stemmer næppe på Trump, fordi de alle er kvindefjendske racister. Trump har selvfølgelig opbakning, fordi mange mennesker føler sig kørt over af en hastig samfundsforandring med voksende ulighed og manglende forståelse for arbejderklassens virkelighed. Jeg håber virkelig, at ansvarlige politikere i USA går sammen om at løse de problemer, der har næret trumpismen.”
Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Nå, nu er det vist game over for Trump.
Hvis man som jeg holdt med Biden, må man drage et lettelsens suk og måske tillade sig et par sekunders skadefryd over Trumps nederlag, selv om det er en grim følelse.
De starter NU!
Og 3, 2, 1… skal slutte nu.
Problemet er, at trumpismen ikke forsvinder med Trump
For problemet er, at trumpismen ikke forsvinder med Trump. For det første er det ikke umuligt, at han genopstiller om fire år, da han tydeligvis har smag for det politiske realityshow, han har igangsat.
Og for det andet er det tankevækkende, at omtrent 70 millioner amerikanere har stemt på en person, der skamløst og systematisk lyver, praler, opfinder egne fakta, taler nedsættende om kvinder og minoriteter, puster til racismen, fremmer konspirationsteorier, ignorerer videnskabelig viden og – måske mest alvorligt – nægter at tage klodens største problemer med klimaforandringer alvorligt.
Millioner af amerikanere stemmer næppe på Trump, fordi de alle er kvindefjendske racister.
Trump har selvfølgelig opbakning, fordi mange mennesker føler sig kørt over af en hastig samfundsforandring med voksende ulighed og manglende forståelse for arbejderklassens virkelighed.

Jeg håber virkelig, at ansvarlige politikere i USA går sammen om at løse de problemer, der har næret trumpismen.
Vi risikerer at få en ny trumpist som præsident om fire år, der måske ovenikøbet er bedre begavet og mindre frastødende som person
Ikke bare for amerikanernes egen skyld, men også for det internationale samarbejdes skyld.
Ellers risikerer vi at få en ny trumpist som præsident om fire år, der måske ovenikøbet er bedre begavet og mindre frastødende som person.
Og dermed endnu farligere.
Topillustration: Donald Trump er ikke alene skyld i trumpismen. Foto fra Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.