CANADA // ANALYSE – Danske og britiske monarkier får ekstra ilt ved at spille politiske roller i en postmoderne tid, hvor selve monarkiet som institution ellers af mange ses som en anakronisme. Og det nye liv kommer i høj grad fra en overraskende og uventet kant – nemlig Donald Trump.
For få uger siden aflagde Kong Frederik besøg i Grønland. Det var et besøg med åbenlyse politiske konnotationer. Trump har gentagne gange truet med at overtage Grønland. På den ene eller anden måde.
Kong Frederiks besøg var et vink med en vognstang til Trump og hans håndgangne mænd: Hold fingrene væk.
Trump har på sin egen helt omvendte måde givet monarkiet en ekstra dimension her i en postmoderne tid
Samhørigheden mellem Kong Frederik og den grønlandske samlingsregering var slående, især når man tænker tilbage på de mange kritiske grønlandske røster over de senere år om alskens dansk misbrug på mange områder, på det personlige plan, på det kulturelle plan, på det økonomiske plan.
Trump har på sin egen helt omvendte måde givet monarkiet en ekstra dimension her i en postmoderne tid. Som bekendt elsker Trump personligt monarkiet med dets pomp og pragt. Han har selv leget med fantasien som en amerikansk monark. Og Det Ovale Værelse, med den nye guldbelægning overalt, giver associationer i retning af Louis XIV’s Versailles.
Derfor er det paradoksalt, at han ved sin ageren har bidraget stærkt til at gøre de konstitutionelle monarkier til et værn mod sine egne neo-imperialistiske ambitioner.
Først fik det danske monarki en (quasi-) politisk rolle, og senest har han hjulpet den britiske Kong Charles III, som har haft en lidt svær start efter kroningen, med at få mere luft under vingerne ved et 24-timers tour de force besøg i Canada 26.-27. maj.
Kong Charles III som politisk aktør
Canadas nye premierminister, Mark Carney, udvirkede kong Charles’ besøg, da han var i audiens kort efter sin tiltræden som midlertidig premierminister i marts. Det var et helt bevidst redskab til at sejle op mod Trumps aggressioner, Canada som 51. stat og heftige tariffer.
Det har tilsyneladende ikke været vanskeligt at overtale Kong Charles til at komme til Canada for at oplæse den traditionelle ”Speech from the Throne”, som indleder den nyvalgte regerings arbejde i parlamentet.
Normalt er det generalguvernøren, den britiske monarks formelle repræsentant i Canada, der oplæser regeringens program i brede termer.
Carneys syv år som nationalbankdirektør i Bank of England har bragt ham sammen med kronprins Charles flere gange. Oveni er Carneys broder, Sean Carney, leder af kabinettet for kronprins William. Det er kun tredje gang i canadisk historie siden 1867, at den britiske monark oplæser regeringens programtale. Sidste gang det skete, var i 1977.
Canada – mindre afhængigt af USA
Kong Charles tilføjede selv et par ”hilsener” til Trump i talen, da han ved indledningen talte om Canadas ”renewed sense of national pride, unity and hope” og ved afslutningen refererede til den canadiske nationalsangs ikoniske ”The True North is (indeed) strong and free”.
Talen var i øvrigt fyldt med let skjulte meldinger til Trump: ”Canada’s unique identity”, ”the world faces unprecedented challenges …”, ”Canada faces another critical moment. Democracy, pluralism, self-determination and freedom are values … to protect”.
Talen var kendetegnet af fraværet af en række af Trudeaus mærkesager og vægt på ”wokeism”. Og Trudeaus omtale af Canada som det første post-nationale land er forsvundet og ikke en del af vokabulariet hos en premierminister, der skal forsvare landets suverænitet.
Talen var i øvrigt stort set en bredere udlægning af det ”Mandate Letter”, som premierminister Carney den 21. maj sendte til alle sine 28 ministre, heraf 14 kvinder. Over et par sider angiver ”brevet” syv hovedprioriteter, der danner rammen for regeringens arbejde.
I modsætning til under Justin Trudeau, hvor hver minister modtog en detaljeret liste over, hvad der forventedes gennemført inden for det enkelte ressortområde, overlader Carney tilsyneladende mere initiativ til den enkelte minister.
Folk med personligt kendskab til Carneys sans for detaljer er overraskede over den mere åbne tilgang. (For flere detaljer om regeringens program, læs min artikel i POV International 30.04.2025).
Nogle iagttagere har kaldt programmet ”Conservative Light”. Det Konservative Partis leder, Pierre Poilievre, mener selv, at Carney har overtaget flere konservative programpunkter, herunder skattelettelser, hårdere kriminalpolitik og opgivelse af forbrugerafgift på CO2-emission.
Man kan kun håbe, at Trump vil spille en mere positiv rolle, end han gjorde ved seneste G7-møde i Canada i 2018
Normalt slutter det canadiske parlament sit forårsarbejde før udgangen af juni. Med 169 mandater er regeringen tre mandater fra et flertal og må derfor sikre sig opbakning fra anden side.
Der bliver pres på for at kunne nå at realisere bare enkelte dele af det ambitiøse program, bl.a. fjernelse af alle føderale barrierer for handel mellem provinserne, som Carney har lovet gennemført inden Canada Day, den 1. juli. Møder ind i juli kan meget nemt blive nødvendige.
Oven i det pressede arbejde i parlamentet er Canada 15.-17. juni vært for G7-landegruppen. Det forventes, at Trump selv vil deltage i mødet, der finder sted i den rebelske provins Alberta i byen Kananaskis.
Man kan kun håbe, at Trump vil spille en mere positiv rolle, end han gjorde ved seneste G7-møde i Canada i 2018, hvor Trudeau var vært. Mødet endte med, at Trump forlod mødet tidligt og tog afstand fra en fælleserklæring. Og efterfølgende kaldte han Trudeau ”dishonest and weak”.
Det britiske Commonwealth under pres
Det har næppe krævet megen overtalelseskraft at motivere kong Charles og dronning Camilla til at krydse Atlanterhavet. Da Charles blev kronet i maj 2023, var forventningerne til ham beskedne, og det britiske monarkis fremtid usikker.
Hans popularitet i Canada var for nedadgående og var faldet til 37 procent hos canadierne kort før hans kroning, og seks ud af ti canadiere ønskede folkeafstemning om monarkiets rolle. I det hele taget var der en bred opfattelse af, at det britiske kongehus’ rolle som toppen af British Commonwealth var blevet en anakronisme.
Barbados var blevet republik i 2021. Jamaica var i gang med at opnå samme status. Og flere andre lande ønskede revision af det britiske kongehus’ rolle ved slavehandlen. Også i Australien rørte republikanske kræfter mere synligt på sig.
Monarkiet som leverandør af ”soft power”
Inden for de seneste måneder har kong Charles ved offentlige symbolske handlinger markeret sin støtte til Canadas suverænitet. Lige fra at plante et canadisk ahorntræ i parken ved Buckingham Palace til at kalde det canadiske flag ”a symbol of a proud, resilient and compassionate country”.
Canadierne har honoreret Charles aktive rolle, og ifølge en nylig meningsmåling er hans popularitet steget otte procentpoint til 40 procent inden for det seneste år. Og næsten 50 procent syntes for et par dage siden, det var en god idé, at han skulle holde talen i parlamentet.
Stort set alle canadiske observatører, til højre og venstre, finder, at Carneys invitation af Kong Charles III næsten var en genistreg over for Trumps trusler.
Andrew Cohen, internationalt anerkendt journalist og professor på Carleton University i Ottawa, kommer dog malurt i bægeret og kalder besøget et tegn på Canadas reelle svaghed. Canada skulle for lang tid siden have sagt farvel til forbindelsen til det britiske kongehus.
Man forsøgte det ikke under Dronning Elizabeth II af respekt for hendes person (og måske også fordi man ved, at det forfatningsmæssigt er meget svært at få klart flertal i alle ti provinser). Men ved hendes død, hvor man stod med en afløser, som havde meget beskeden opbakning i ryggen, skulle det være prøvet.
Cohen refererer til Carneys opfordring “to think big” og anbefaler, at dette kongelige besøg bliver det sidste, og at Canada omsider griber chancen for at blive af med monarkiet og blive et modent demokrati.
De europæiske monarkier synes at befinde sig i en overraskende ny situation, hvor de har mulighed for at genopfinde betydningen af den konstitutionelle rolle
Men med besøgets overvældende succes blandt almindelige canadiere og den markante forøgelse i Kong Charles’ popularitet vil der næppe være bred politisk opbakning til at bringe monarkiet til afstemning i meget lang tid.
Trump reagerede hurtigt på talen på Truth Social og refererer igen til Canada som en mulig fremtidig 51. stat i USA. Bemærkningen synes dog af en mere drillende, end seriøs karakter. “Hvis Canada bliver en del af USA kan de spare 61 milliarder dollars til “The Golden Shield” og betale ingenting”.
Trump refererer til sit forslag om et missilbeskyttelsesskjold over Nordamerika, som Carney har meldt ud, at Canada vil kigge nærmere på.
Trump skal nok være forsigtig med, hvor aggressivt han fremover går til værks over for Canada. Måske den invitation om et nyt statsbesøg i England, som premierminister Starmer har fået udvirket til Trumps store tilfredshed, kan få lange udsigter til at blive realiseret.
De europæiske monarkier synes at befinde sig i en overraskende ny situation, hvor de har mulighed for at genopfinde betydningen af den konstitutionelle rolle, efter at de i en længere periode har bevæget sig mere og mere mod den bredere kategori af ”celebrities” sammen med skuespillere og sangere.
Trumps autoritære tendenser, som man genser flere steder i verden, inklusive i Europa, ser ud til at kunne give ny ilt til de tilbageværende konstitutionelle monarkier, som baserer en betydelig del af deres legitimitet på historiske rødder og tradition, som Trump og hans autoritære fæller synes at have mere respekt for end det moderne demokratis spilleregler.
Monarkiet bliver et bolværk mod autoritære angreb på demokratiet og staternes suverænitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og