CANADA // ANALYSE – Hvordan er det gået til, at Det Liberale Parti fra at være håbløst bagud først kunne vende en truende ydmygelse til en klar sejr i 2025 og etablere en stærk mindretalsregering? Og dernæst her for få dage siden sikre en flertalsregering, uden at der har været afholdt almindeligt parlamentsvalg? Alt sammen inden for 16 måneder.
OTTAWA – I begyndelsen af januar 2025 var den politiske situation klar. Den liberale premierminister Justin Trudeau var efter ni år i regering uhjælpeligt bagud i meningsmålingerne. En forskel på 26 procentpoint mellem De Liberale og De Konservative (21 vs. 47 procentpoint). Ingen troede på, at De Liberale ville kunne indhente en sådan forskel. De Liberale var dømt ude.
Så skete tre mirakler. I begyndelsen af 2025 besluttede Trudeau sig til at gå af i lyset af de håbløse perspektiver for Det Liberale Parti.
Canada havde i en situation med frygt og utryghed valgt en mand, der repræsenterede stabilitet, myndighed og kompetence
Donald Trump mobbede Canada og truede med at gøre Canada til den 51. stat i USA og fulgte kort tid efter op med at lægge 25 pct. told på import fra Canada. En alvorlig handelskrig var under opsejling. Canadierne blev mere og mere bekymrede, og der blev akut behov for stabilitet på de indre linjer.
Det tredje mirakel bestod i, at den tidligere nationalbankdirektør, først i Canada og siden i England, Mark Carney, blev hentet ind fra kulissen og hurtigt fremstod som Det Liberale Partis stærkeste kandidat til at afløse Trudeau, trods mangel på politisk erfaring. Den 9. marts 2025 blev han med overvældende flertal valgt som formand for partiet og dermed premierminister uden at være medlem af parlamentet. Hurtigt viste meningsmålingerne, at De Konservative nu ville få kam til deres hår. Og den 25. april vandt De Liberale ved parlamentsvalget en klar sejr over De Konservative og fik med 169 mandater ud af de 343 næsten et flertal i parlamentet. 172 mandater er det magiske tal for flertal.
Canada havde i en situation med frygt og utryghed valgt en mand, der repræsenterede stabilitet, myndighed og kompetence.
Historiske partihop
Den simple forklaring på den nye og historisk unikke situation her i april 2026 er, at Canada siden efteråret 2025 har været vidne til usædvanligt mange ”cross-overs”, som partihopperne kaldes. Parlamentsmedlemmer, som krydser gulvet i parlamentet fra den ene til den anden side, fra oppositionssiden til regeringssiden. Siden november sidste år har fire konservative medlemmer forladt oppositionen til højre og sluttet sig til regeringspartiet. Og helt usædvanligt har også et medlem fra oppositionspartiet til venstre, fra NDP, det socialdemokratiske parti, taget turen over gulvet. Repræsentanten kommer fra Nunavut-regionen med et flertal af inuitter.
Partiskifte er ikke ukendt i Canada. Alle partier har haft nytte af det over årene, men det er første gang i canadisk historie, at det har medført, at en mindretalsregering er blevet til en flertalsregering uden behov for valg.
Bitter og sur konservativ partileder
Ligesom i Danmark kan den valgte tage sit mandat med sig. Og ligesom i Danmark er der forskellige opfattelser. Nogle mener, at mandatet bør tilhøre partiet. Andre, at mandatet er personligt. Og som i Danmark er forfatningen klar: Mandatet er personligt, jf. de seneste afskalninger fra Borgernes Parti.
Ikke overraskende har Pierre Poilievre, lederen af Det Konservative Parti, reageret negativt. ”Dirty backroom deals” har han vredt og surt kaldt det og anklaget De Liberale for systematisk at forsøge at lokke folk fra hans parti. ”Politisk kynisme” og ”udemokratisk adfærd”.
Samtidig har han i krasse vendinger fordømt sine tidligere partikammerater. Nogle observatører har opfordret ham til at kigge sig selv i spejlet og stille sig spørgsmålet, hvorfor mon det er sket i det omfang? Og på rygtebasis tales der endda om muligheden for 8-9 flere partihoppere fra De Konservative. Det ville formentlig medføre et internt oprør mod Poilievre. Det er dog ikke der, man er i dag.
Poilievre har dog formået at fastholde en solid position i partiet. Så sent som ved De Konservatives regelmæssige lederreview i januar fik han overvældende støtte fra 87 procent af de delegerede
Ved det katastrofale valg i april 2025 måtte De Konservative vinke farvel til alle ministerposterne, som efter sigende allerede var blevet fordelt i januar mellem De Konservative, da man havde et mere end komfortabelt forspring. Poilievre har dog formået at fastholde en solid position i partiet. Så sent som ved De Konservatives regelmæssige lederreview i januar fik han overvældende støtte fra 87 procent af de delegerede. Og selv om de tabte valget i april 2025, opnåede De Konservative med 41,3 procent faktisk en højere stemmeprocent end i flere årtier.
Og for første gang var partiet i stand til at blive det største blandt de unge vælgere (18-34 år). Minus i regnskabet var dog, at Poilievre mistede sin egen kreds og senere på året måtte stille op i en helt sikker kreds, hvor der skulle være nyvalg/suppleringsvalg, efter at en loyal partikammerat havde trukket sig fra sit netop vundne mandat. Ingen fra De Konservative, bortset fra de fire, har offentligt vovet at stille spørgsmål ved Poilievres formandskab. Men det er en offentlig hemmelighed, at han styrer partiet med fast hånd og er meget centralistisk.
Med udsigt til tre år mere i opposition frem til 2029 er spørgsmålet, om han vil være i stand til at forhindre, at flere partikammerater ”går over gulvet”. Mange vil miste deres positioner i udvalgene i parlamentet, hvor den samlede opposition har haft flertal indtil nu og har kunnet fordele de interessante roller og have indflydelse på fremdrift, eller mangel på samme, i lovarbejdet. Nu kan de i stort omfang blive tilskuere til realiseringen af De Liberales politik.
Suppleringsvalg skabte usikkerhed
De fem partiskifter gav håb for De Liberale, men det var først efter suppleringsvalg i tre kredse den 13. april, at De Liberale kunne være sikre på flertallet. For i modsætning til Danmark, hvor en suppleant fra samme parti vil træde til, hvis et folketingsmedlem får forfald, så skal der i Canada være suppleringsvalg (by-election), hvis et parlamentsmedlem træder tilbage.
Udfordringen for De Liberale var nemlig, at de inden for de seneste måneder måtte sige farvel til tre mandater og således var nede på 166 mandater uden de nye. To af de mere solide mandater i Toronto-området tilhørte dels en tidligere erfaren minister, der var blevet hyret som rådgiver af Zelinskyj, dels en tidligere forsvarsminister, der blev udnævnt til den vigtige post som ambassadør i London. En tredje kreds i Montreal-området blev også ledig, da Canadas højesteret i februar dømte et valg, der efter omtælling var vundet med en enkelt stemme i 2025, ugyldigt på grund af procedurefejl.
De to Toronto-kredse, som de tidligere repræsentanter havde vundet med over 60 procent af stemmerne i 2025, blev sikret igen med endnu højere procent af to nye kvindelige kandidater. I den ene kreds en læge, der var aktiv og kendt i sin kreds. I den anden kreds opstillede en kvinde, som de foregående år havde repræsenteret det socialdemokratiske NDP i provins-parlamentet i Ontario. Hun blev som første føderale parlamentsmedlem med bangladeshisk baggrund valgt med overvældende næsten 70 procent.
I Montreal-kredsen var valget i 2025 overraskende blevet vundet af den 24-årige liberale kandidat Tatiana Auguste, ankommet som ung fra Haiti med sine forældre. Kredsen havde ”tilhørt” Quebec-partiet, Bloq Quebecois (BQ) i mere end ti år. BQ mobiliserede kraftigt for at tilbageerobre mandatet. Men alligevel lykkedes det De Liberale at vinde mandatet igen, snævert men dog med mere end 700 flere stemmer.
For De Konservative gav suppleringsvalgene stof til eftertanke. I Montreal-kredsen dykkede støtten fra 18 til bare 3 procent. Og også Toronto-kredsene gav markante fald.
Carney trækker læsset
Med sejrene i de tre suppleringsvalg gav matematikken (166 + 3 + 5) 174 mandater til Carneys regering og dermed et flertal, omend spinkelt. Det blev første gang siden 2019, at de Liberale igen kunne dominere parlamentet. Historisk har der været flest flertalsregeringer, men over mere end de seneste tyve år har der været flest mindretalsregeringer.
Carney-effekten for De Liberale har været markant. Siden han selv blev valgt til parlamentet for et år siden, er hans personlige popularitet steget stødt, og partiet er fulgt godt med. Ved de seneste meningsmålinger udført af NANOS, et af de mest anerkendte firmaer inden for feltet, fører De Liberale komfortabelt med 45,3 pct. foran De Konservative med 32 pct. på trods af frygten for stigende inflation og høj arbejdsløshed (6,7 pct.) Helt tydeligt er det Carney, der trækker læsset med 52,1 pct. som foretrukne premierminister foran Poilievre med beskedne 24,5 pct. Selv om tallene har givet anledning til spekulationer om et hurtigt nyvalg for at indhøste den aktuelle popularitet og give De Liberale et mere robust flertal, så forventes det ikke at ske. Risikoen for negativ vælger-reaktion over for nyvalg efter et år er én ting. En anden, at Carney gerne ser samarbejde med oppositionen. Situationen byder på national samling.
Hvor mange kan det store liberale telt rumme?
Bevæggrundene for dem, der skifter parti, kan være mange. At være på vinderholdet er altid en attraktion. For de konservative partihoppere er det også gjort lettere, at Carney, siden han kom til bordet, har gennemført en række tiltag, der ligner konservativ politik. Afskaffelse af forbruger carbon-skat, lettelse af skat for middelklassen, reduktion af kapitalgevinstskat, hårdere straffe, strammere immigrationspolitik, mindre vægt på den woke-dagsorden, som Trudeau stod for, fremme af nye store projekter for olie-gas-rørledninger, nedskæringer i den offentlige sektor. Alt i konservativ retning. Nogle iagttagere har betegnet Carney som en progressiv konservativ. Det har gjort det sværere for Poilievre at profilere sig.
Med de nytilkomne parlamentsmedlemmer, og måske flere på vej, er spørgsmålet, hvor bredt partiet kan favne. Da 64-årige Marilyn Gladu, konservativt medlem siden 2015, i april valgte at hoppe over til De Liberale, blev spørgsmålet yderligere accentueret. Gladu var indtil da mest kendt for klart social-konservative synspunkter, bl.a. som modstander af fri cannabis, for begrænset adgang til abort, modstander af hjælp til kønsskifte.
Og så sent som i januar støttede hun et forslag om tvungent suppleringsvalg, hvis parlamentsmedlemmer valgte at skifte parti. Offentligt og over for Carney har hun erklæret, at hun (selvfølgelig) nu støtter den liberale værdipolitik. Det menneskelige sind er en fleksibel størrelse.
Ofte er Det Liberale Parti blevet betegnet som et ”stort telt”. I forhold til dansk politik ville det kunne favne fra SF til Radikale Venstre, ja måske Venstre. I lyset af de mange partihoppere er det blevet foreslået at kalde partiet ”Vandrehallerne”.
Fuld turbo på liberal politik?
Med et flertal i parlamentet og kontrol over udvalgene i parlamentet får Carney mulighed for hurtigere at gennemføre sin politik. Indtil nu har oppositionen med et flertal kunnet bremse De Liberales lovforslag, og resultatet er, at kun halvdelen af regeringens fremsatte lovforslag er blevet vedtaget inden for det første år.
Der er ingen tvivl om, at det nye flertal vil blive benyttet. Blandt andet er det blevet nævnt, at et liberalt forslag om begrænsning af børns adgang til internettet, som De Konservative har bremset indtil nu med henvisning til ytringsfrihed, nu vil blive gennemført. Men Carney har været meget omhyggelig med at signalere fortsat samarbejdsvilje og behov for enighed i en tid med store udefrakommende udfordringer. Ikke plads til arrogance og selvtilfredshed. Det blev klart signaleret i den tale, han holdt ved partikonventet sidste weekend, hvor han henviste til fælles canadiske værdier som venlighed, beslutsomhed og pragmatisme og samtidig understregede behovet for samarbejde på tværs af partierne.
Carney er rationelt tænkende og ved, at hans flertal er spinkelt og hurtigt kan forsvinde ved liberale parlamentsmedlemmers sygdom og behov for nye suppleringsvalg af andre grunde. Carney er kendt for en hård, central styring af regeringen. Men han må også forvente, at nogle på hans eget hold kan gøre sig kostbare og forsøge at stille krav om initiativer og reformer nu, hvor det enkelte mandat kan blive afgørende for gennemførelsen af regeringens politik. Han må derfor sætte tid af til at pleje sin egen parlamentsgruppe.
Med Carneys orientering af partiet i en mere centrum-højre retning, blandt andet med mindre vægt på en woke-agenda, skabes der mere plads til Avi Lewis, der netop er blevet valgt som ny leder af det socialdemokratiske NDP, som gik fra 24 til 7 pladser i parlamentet ved valget i 2025. Og efterfølgende reduceret til 6, da en hoppede til De Liberale. Hvor NDP samarbejdede med De Liberale under Trudeau, må vi nu forvente at se en klar drejning mod venstre og klare markeringer på det sociale og værdispørgsmål.
Hvordan vil Carney bruge sin politiske kapital til svære projekter?
Mark Carney har i vidt omfang brugt sit første år på at udbygge Canadas internationale aftaler mht. politiske, forsvars- og handelsmæssige spørgsmål. Målet har været at mindske afhængigheden af den store nabo syd for den 9.000 km lange grænse. Det er lykkedes i betydeligt omfang med 10-15 aftaler, bl.a. med Kina, Indien, Japan, Australien og EU.
Afgørende bliver det, om Mark Carney i sit forsøg på at skabe langvarige forandringer i Canada er parat til at anvende den nødvendige politiske kapital
Den kommende tid må vi forvente at se gennemførelse af lovgivning og initiativer, der skal styrke Canadas økonomi, bl.a. ved nødvendig forbedring af produktiviteten, der halter klart efter udviklingen i USA. En stor opgave bliver også at forbedre de almindelige levevilkår, inklusive kontrol af prisstigninger og kraftig mobilisering mht. nybyggeri, som er de største bekymringer, hvilket også fremgår af meningsmålingerne.
Mulighederne eksisterer nu for Carney. Første dag med flertal blev populistisk brugt til at annoncere en reduktion i afgifterne på benzin og diesel. Også her en imødekommelse af De Konservative.
Afgørende bliver det, om Mark Carney i sit forsøg på at skabe langvarige forandringer i Canada er parat til at anvende den nødvendige politiske kapital til at gennemføre store energi- og infrastrukturprojekter, som ikke kan undgå at skabe modstand hos nogle befolkningsgrupper.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og