CANADISK POLITIK #4 // ANALYSE – Trumps grænseoverskridende udtalelser og handlinger i forhold til Canada flyttede tyngdepunktet i valgkampen: Det vigtigste spørgsmål for vælgerne var ikke længere stigende leveomkostninger og huspriser og behov for forandring. Valget kom til at handle om identitet, eksistentiel overlevelse og stabilitet som selvstændig stat.
OTTAWA – Det canadiske valg endte med endnu en sejr til De Liberale. Historisk sjældent. Man nåede næsten de magiske 172 mandater for at sikre flertal.
Allerede på valgaftenen mandag klokken 22 Ottawa-tid var det CBC’s prognose, at De Liberale var sikret at blive det største parti. Men først tirsdag klokken 16 stod det ifølge CBC klart, at man formentlig ville ende med 169 mandater og altså ikke ville opnå flertal.
Dermed får Canada nu en ny Liberal mindretalsregering, dog med flere end de 160 mandater, partiet fik ved valget i 2021. De endelige, officielle tal fra Elections.ca skal vi vente lidt længere på.
De Liberales leder Mark Carney vil altså skulle samarbejde med andre partier for at få lovgivning igennem, igen ligesom efter valgene i 2021 og 2019. Efter 2021 skete det i en periode i et formaliseret samarbejde med NDP, New Democratic Party.
Canada befinder sig i et historisk vadested. Trump har skubbet landet derud. Med Mark Carney ved roret de kommende år er der gode grunde til at være optimistisk på vegne af de nu mere end 41 millioner canadiere
De Liberale har også tidligere gennemført politik med Bloc Québécois. I den aktuelle og specielle situation, hvor det gælder om at danne front mod Trump, vil det formentlig også kunne lade sig gøre at få De Konservative med på nogle forslag.
Formelle regeringskoalitioner er sjældne i Canada. Mindretalsregeringer vurderes at være svage, og der har allerede været forudsigelser om, at Carney-regeringen kun vil holde et til to år.
De Liberale fik 43,7 procent af de afgivne stemmer over for De Konservatives 41,3 procent, som gav partiet 144 mandater. Stemmeprocenten på 68,6 var meget høj for Canada i nyere tid.
Da Justin Trudeau og De Liberale i 2015 vandt en jordskredssejr, lå stemmeprocenten på 68,3 procent, som var det højeste siden 1993. Trump-kaosset syd for grænsen mobiliserede den politiske interesse i Canada. Folk var ivrige efter at stemme.
Allerede ved muligheden for tidlig personlig stemmeafgivning i fire dage en uge før valgdatoen havde rekordmange, 7,3 millioner, taget turen til valgstedet. De mange tidlige stemmer gjorde annonceringen af vindere på valgaftenen mere uforudsigelig og dramatisk end tidligere, for en del steder blev de tidlige stemmer først optalt sent, og mange steder rykkede det rundt på billedet af, hvem der var kredsens vinder.
Tilsyneladende har relativt mange liberale vælgere stemt tidligt.
Canada på vej til et topartisystem?
Med de to store partier, der denne gang tager mere end 85 procent af stemmerne – det er ikke set siden 1958 – og 313 af de 343 mandater, gik det voldsomt ud over de små partier.
Bekymrede røster taler om gradvis eliminering af de mindre partier
NDP fik med 6,3 procent syv mandater og mistede 18. Partileder Jagmeet Singh opnåede kun en tredjeplads i sin egen kreds i British Columbia, og han valgte at trække sig på valgaftenen.
Bloc Québécois blev med 6,3 procent reduceret fra 32 til 22 mandater. Og De Grønne opnåede med 1,3 procent kun et mandat og gik dermed to tilbage.
Valgmetoden, flertalsvalg i enkeltmandskredse, er en vigtig forklaring på de mindre partiers beskedne resultater. Oveni kom så kampen om, hvilken leder der realistisk kan hamle op med Trump.
Bekymrede røster taler om gradvis eliminering af de mindre partier. Folk med historisk hukommelse om canadiske valg peger beroligende på valget i 2011, hvor De Liberale fik 34 mandater og NDP 103. Tiderne skifter.
Boomers for bankers, millennials for mavericks
Mens de mere modne vælgere i stort omfang stemte for Carney, hentede De Konservatives leder Pierre Poilievre i større omfang sin støtte blandt yngre mænd. En overraskende tendens var, at De Konservative snuppede en del af de arbejdervælgere, der tidligere havde stemt på det socialdemokratiske NDP.
Som ventet vandt De Liberale i de to store provinser, Ontario og Quebec, samt i de små provinser ved Atlanterhavet. De Konservative gjorde dog et indhug i traditionelt sikre liberale kredse omkring Toronto.
De såkaldte prærieprovinser, Alberta, Saskatchewan og Manitoba er traditionelt sikkert konservativt terræn. Også denne gang, men det lykkedes De Liberale at vinde et par mandater i de store byer.
British Columbia var den provins, hvor de to ledende partier stod mest lige i meningsmålingerne, og der var usikkerhed mht. mandatfordelingen. Resultatet blev 20 mandater til De Liberale og 19 til De Konservative. NDP måtte nøjes med 3, og De Grønne hentede deres enkelte mandat her.
Time for experience, not for experiment
Trumps mange intimiderende udtalelser og handlinger vedrørende Canada – indlemmelse som USA’s 51. delstat og pålægning af heftige tariffer på canadiske produkter importeret til USA – flyttede tyngdepunktet i valgkampen mod eksistentiel overlevelse og stabilitet som selvstændig stat.
At Carney som politisk novice kunne springe ind på den politiske scene fra kulissen og overtage premierministerposten efter Trudeau midt i marts, blev en ekstra fordel i valgkampen
Og den erfarne bankmand og superøkonom Mark Carney – tør, men saglig og uden professionelle politikeres hang til svulstigheder – kunne tage stikket sikkert hjem. Carneys slogan var simpelt: ”This is a time for experience, not for experiment” – med henvisning til sin egen praktiske erfaring fra den private sektor og som nationalbankdirektør og Poilievre som livslang fuldtidspolitiker.
At Carney som politisk novice kunne springe ind på den politiske scene fra kulissen og overtage premierministerposten efter Trudeau midt i marts, blev en ekstra fordel i valgkampen: Han fik mulighed for at demonstrere regeringskompetence i tiden op til valget med besøg i UK og Frankrig og et vigtigt møde med alle tretten ledere af de canadiske provinser og territorier, det forlenede ham med statsmandsautoritet.
Canadierne har mistet sympatien for USA
At Trumps aggressive beslutninger har påvirket canadierne, kan ses i en nylig meningsmåling lavet af Leger Marketing. Heraf fremgår det, at canadierne nu rangerer USA på niveau med Kina, når det gælder sympati. I juni 2024 udtrykte 52 procent af de adspurgte megen eller nogen sympati for USA. I marts 2025 var tallet styrtdykket til 33 procent, mens tallet for Kina lå på 30 procent. Tallet for Europa var 77 procent.
Trumps trusler giver momentum til, at reformer, der har været talt om i årtier, måske omsider vil kunne lykkes
Trudeau-regeringen blev af mange kritiseret for at lade den offentlige gæld stige for meget.
Økonomen Carney melder ufortrødent ud, at der i den kommende periode skal bruges 600 milliarder kroner ekstra. Samtidig lover han, at der om tre år vil være balance på det operationelle statsbudget, bl.a. ved at finde besparelser på cirka 130 milliarder kroner, mens investeringsprogrammet får lov at vokse kraftigt for at lancere en række store projekter, der skal være med til øge produktiviteten og gøre Canada mere økonomisk uafhængigt af USA.
Et meget vigtigt initiativ, der allerede er taget skridt til af Carney, er fjernelse af handelsbarrierer mellem provinserne, som vurderes i dag at ”koste” 2-4 procent i det canadiske BNP. Trumps trusler giver momentum til, at reformer, der har været talt om i årtier, måske omsider vil kunne lykkes.
Farvel til Trudeaus høje cigarføring
Justin Trudeau lagde stor vægt på værdispørgsmål. Inddragelse af kvinder stod højt på listen.
Halvtreds procent af hans ministre var kvinder. Canada førte en såkaldt feministisk udenrigspolitik. Det kom specielt til konkret udtryk i udviklingspolitikken.
Vi kender endnu ikke den nye regerings sammensætning. Spørgsmålet om ligestilling fik ikke megen omtale under valgkampen. Det gælder også de såkaldte woke-spørgsmål om kønsidentitet og racediskrimination. Men i De Liberales program kan man se, at fanen fortsat skal holdes højt: ”We are stronger because of our diversity, not in spite of it. Diversity is a core value.”
De Konservative har fremført velkendte anti-woke synspunkter, som vi kender dem fra Trumps USA.
Mens den konservative Poilievre ville ”defund” CBC, lægger De Liberale vægt på at styrke den nationale TV- og radiostation CBC. ”Protecting Canada’s identity is part of securing Canada,” understreger Carney.
Canadas menneskerettigheds- og demokratipolitik under Trudeau skabte problemer med flere lande, blandt andre Saudi-Arabien, Kina og Rusland. Allerede sidst i Trudeau-perioden blev udenrigspolitikken dog omlagt under Melanie Joly til en såkaldt ”pragmatisk” udenrigspolitik efter tydelig inspiration fra Danmarks konvertering fra værdibaseret udenrigspolitik til pragmatisk idealisme under Løkke Rasmussen.
Canada kommer tættere på Danmark og Europa
Med Carney vil der blive betydelige muligheder for styrkelse af samarbejdet.
Den Arktiske Region, som udgør 40 procent af Canada, får øget bevågenhed med Carney ved roret, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det giver gode muligheder for yderligere samarbejde.
Mens Canada gradvist vender sig væk fra USA som den tætteste partner på alle områder, inklusive handelsområdet, så vil EU kunne komme til at spille en langt større rolle med en mere effektiv udnyttelse af CETA-aftalen fra 2017.
Klimapolitikken garanteret bevågenhed
Carneys taktiske opgivelse af en meget upopulær forbrugerskat på CO2-emissioner skabte bekymringer for en opgivelse af Canadas progressive klimapolitik. Men alt peger på en robust fortsættelse.
Carney har som økonom og tidligere FN’s særlige udsending mht. finansielle spørgsmål ved COP-møderne en mere markedsorienteret tilgang til klimaudfordringer. Hans ambition er, at Canada vil spille en fremtrædende rolle ved næste COP-møde sidst på året.
Canada vil skulle kridte skoene for at nå dertil på et tidspunkt, hvor målet om 40 procent CO2-reduktion i 2030 synes at forsvinde i horisonten. Det er lidt at løse cirklens kvadratur at kombinere de store energiambitioner med indfrielse af Paris-aftalens klimamål. Men det er det, der er meldt ud.
Regeringsdannelse – et kompliceret puslespil
Ser vi på tidligere erfaringer, så kan Carney først forventes at præsentere sin nye regering om et par uger for den britiske konges repræsentant i Canada, generalguvernøren, inuitten Mary Simon, der var canadisk ambassadør i Danmark 1999-2002.
Selv om Carney dannede en midlertidig regering, da han trådte til i marts efter Trudeau, må det også forventes at tage noget tid at danne den nye regering. Først skal det lige bekræftes, at de potentielle ministerkandidater er blevet valgt til parlamentet, som per tradition er en forudsætning for at være minister i Canada.
Ligesom i Danmark tages der regionale hensyn, når regeringen sammensættes. Traditionelt vil der hentes et pænt antal ministre fra det frankofone Quebec. Oveni vil der være ministre fra de store etniske grupper. Alle kan dog ikke blive repræsenteret, da Canada rummer 250 etniske grupper. Et stort puslespil med mange brikker at få på plads.
Der er solide forlydender om, at flere sværvægtere fra den seneste Trudeau-regering fortsat vil være med, bl.a. udenrigsminister Melanie Joly og industriminister Francois-Philippe Champagne, begge fra Quebec.
Carney har meldt klart ud, at den offentlige sektor skal slankes. Det skulle ikke blive svært at reducere Trudeaus seneste regering, der var svulmet op til fyrre ministre
Også den kompetente Anita Anand, med indisk baggrund, som bl.a. var forsvarsminister i en periode under Trudeau, forventes der plads til. Hun havde egentlig meldt ud, at hun ville trække sig fra politik, da det så sortest ud med Trudeau ved roret, ligesom blandt andre Jean Fraser, tidligere velanset immigrationsminister, som også er vendt tilbage med nye politiske ambitioner.
Og mon ikke der bliver en fin plads til Chrystia Freeland, som optrådte som Trudeaus banekvinde lige før jul. Freeland og Carney er begge fra Alberta og har kendt hinanden privat i mange år.
En ting er helt sikker, regeringen vil blive signifikant mindre. Carney har meldt klart ud, at den offentlige sektor skal slankes. Det skulle ikke blive svært at reducere Trudeaus seneste regering, der var svulmet op til fyrre ministre.
En gennemgang af ministeriernes porteføljer vil danne baggrund for de kommende reduktioner. Carney har henvist til Canadas omfattende AI-kompetencer som et middel til effektivisering.
Allerede inden valget udtrykte fagforeningsrepræsentanter for offentligt ansatte nervøsitet ved, hvad man kaldte en DOGE-lite i Canada. Carney har dog været fast i mælet om, at de sociale forbedringer, som Trudeau-regeringen gennemførte med støtte fra NDP, ikke skal reduceres, støtteordninger til tandpleje, medicinkøb og daginstitutioner.
”We decide what happens here”
Canada befinder sig i et historisk vadested. Trump har skubbet landet derud. Med Mark Carney ved roret de kommende år er der gode grunde til at være optimistisk på vegne af de nu mere end 41 millioner canadiere.
Landet har ligget i skyggen af storebror mod syd, men Trumps kaospolitik er blevet Canadas chance for at vriste sig fri af den historiske underdog-rolle.
Carney rakte ud til alle partier ved sin sejrstale mandag nat og talte om behovet for at “lægge splittelse og vrede bag sig. Canada skal møde USA med styrke og sammenhold. Det vil være to suveræne stater, der snart drøfter økonomisk- og sikkerhedssamarbejde.
”This is Canada and we decide what happens here!” blev det sagt med kraftfuld stemme, mens jubelen brød ud i den festklædte sal. Carney indgydede også realisme ved at tilføje: ”We have challenging times ahead, it will be difficult, but we will never give in to threats …”
Kort før redaktionens afslutning kom der meddelelse om, at Trump og Carney har talt sammen og i den forbindelse aftalt at mødes i meget nær fremtid.
”Præsident Trump lykønskede premierminister Carney med valget,” hedder det fra den canadiske premierministers kontor. ”De to ledere var enige om vigtigheden af samarbejde mellem USA og Canada – som uafhængige, suveræne nationer – og til fælles bedste.”
Og i juni er Canada vært for G7-landegruppen, hvor Trump også deltager. Snart får Carney mulighed for at demonstrere sin håndfaste tilgang til Trump.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og