FORSKNING // KOMMENTAR – Danmarks Evalueringsinstitut [EVA] hævder i en dramatisk udmelding, at dagtilbudsforskning af lav kvalitet gør det svært at udvikle vores dagtilbud i Danmark. Men EVA’s konklusion er baseret på, at forskningen skal være politisk anvendelig, og den vil påvirke, hvilken forskning der vil blive støttet i den forestående forskningssatsning, Partnerskab for Børneforskning. Er det vitterligt en sådan politisering af dagtilbudsforskningen, danske dagtilbud har brug for?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af Jan Thorhauge Frederiksen, Lektor i Pædagogik ved Københavns Universitet og Lone Svinth, Lektor i Pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
28. marts kunne man i en pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut [EVA] læse, at ”Dagtilbudsforskning af lav kvalitet gør det sværere at udvikle vores dagtilbud”.
Den dramatiske overskrift henviser til en mini-analyse, som EVA har lavet af data fra den årlige kortlægning og kvalitetsvurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning, NB-ECEC.
Analysen viser, ifølge EVA, at sammenlignet med Norge og Sverige, så produceres der mindre dagtilbudsforskning i Danmark, samt at forskningen er af lavere kvalitet, og at den primært er deskriptiv og kvalitativ. På den baggrund konkluderes det så, at man ”… ikke nødvendigvis [kan] fæste lid til forskningens resultater… [o]g når vi ikke kan det, er vi reelt heller ikke kommet tættere på at løse udfordringer i vores dagtilbud.”
Det lyder jo grumme alvorligt. Desværre er denne konklusion hverken begrundet i forhold, der kan findes i kortlægningen eller for den sags skyld i EVA’s egne analyser. Det kan vi sige med en vis sikkerhed, da vi selv har været med til at gennemføre NB-ECEC-kortlægningen og fungerede som bedømmere af dagtilbudsforskningen i de år, som EVA har undersøgt (JTF i alle tre år, LS i 2018 og 2019).
Problemer i EVA’s kvalitetsvurdering
Det er sandt, at der er mindre dansk dagtilbudsforskning (40 studier nu mod 46 i 2018), og at der er flere studier, der får en dårlig bedømmelse (20 nu mod 14 i 2018). Før dansk dagtilbudsforskning dømmes ude, vil vi gerne fremhæve tre problemer ved måden, EVA bruger kvalitetsvurderingen på.
For det første er det kun en mindre del af dagtilbudsforskningen, der bliver undersøgt i NB-ECEC, og derfor kan man ikke bare opfatte denne kortlægning som et retvisende billede af al dansk dagtilbudsforskning.
For det andet er det nogle meget specifikke kriterier, forskningen bliver bedømt efter, kriterier, der på ingen måde kan siges at være enighed om i forskningsverdenen. Derfor kan man ikke bare tage kvalitetsbedømmelserne for gode varer.
Og endelig, for det tredje, er der intet, hverken i NB-ECEC’s kvalitetsvurdering, eller i EVA’s egen undersøgelse, der angiver, hvilken forskning der er anvendelig, og hvilken der ikke er, hvorfor det kan undre, at EVA uden videre hævder, at den danske forskning er svært anvendelig.
Når EVA alligevel konkluderer sådan, mener vi, det skyldes en forsimplet og naiv forestilling om, hvad anvendelse og forskning egentlig har med hinanden at gøre, og det har dybt bekymrende konsekvenser. Vi uddyber disse punkter i det følgende.
NB-ECEC dækker ikke al dagtilbudsforskning
NB-ECEC er en kortlægning, hvor dagtilbudsforskningen i Skandinavien indsamles, og kvalitetsvurderes, for derefter at blive samlet i en database for dagtilbudsforskning – NB-ECEC.ORG. Det forholder sig dog således, at der hvert år produceres langt mere dagtilbudsforskning i Skandinavien, end der er ressourcer til at læse i NB-ECEC.
Derfor besluttede man i 2018 at sortere en masse forskning fra – fx frasorteres al teori- og metodeudvikling og al forskning udgivet i antologier, alene for at mindske arbejdsbyrden.
Det sidste er selvsagt et problem, fordi der netop på dagtilbudsområdet er en klar tradition for at udgive forskningsresultater i antologier, og vi kan også se (bl.a. i EVA’s egen undersøgelse af litteratur på pædagoguddannelsen), at det er denne type bøger, der bliver brugt mest i pædagoguddannelsen, og det samme gælder i dagtilbudspraksis.
Når NB-ECEC ikke inkluderer antologier, bliver meget af den mest anvendte forskning altså sorteret fra, og det betyder selvfølgelig, at det er problematisk at hævde (som EVA gør), at man kan sige noget generelt om dansk dagtilbudsforskning.
Konkret sorteres der over 300 studier fra på en lang række kriterier, der er ganske vanskelige at overskue, men som langt fra alle kan siges at handle om kvalitet. Derudover er der nogle problemer med udvælgelsen af forskningen – fx søges der ikke på ordet ”dagtilbud”, hvilket selvsagt betyder, at der er væsentlige dele af dagtilbudsforskningen, der ikke kommer med.
Kvalitetsbedømmelserne er ikke neutrale
Allerførst er det vigtigt her at bemærke, at stort set al forskning, der medtages i kvalitetsvurderingen, er fagfællebedømt. Der er undtagelser, men de er få. Med andre ord er der tale om et ret højt niveau – for mere end 90 % af forskningen har gennemgået review og er blevet bedømt publicérbar af andre forskere og af redaktionen ved et forskningstidsskrift.
Af denne forskning er der så i 2020 20 danske artikler, der blev bedømt som af relativt lav kvalitet, mod 14 og 11 studier i de foregående år. I den samme periode er der produceret hhv. 46, 41 og 40 danske studier. Igen skal vi minde om, at størstedelen af disse frasorterede studier er fagfællebedømt i forbindelse med udgivelsen, så for os at se er kilden til denne frasortering derfor ikke, at artiklerne er af dårlig kvalitet.
Store dele af dagtilbudsforskningen (ikke kun den danske) er kvalitativ og deskriptiv og arbejder med interviews og observationer. Denne type forskning er fuldstændig afgørende for vores viden om danske dagtilbud
Synderen er snarere de kriterier, som forskningen vurderes efter i regi af NB-ECEC. Kriterier, som i vidt omfang er baseret på en videnskabelig tradition, der søger efter evidens, måler effekter, og fremsætter generalisérbare påstande. NB-ECEC opererer med kriterier, der stammer fra et værktøj (EPPI) beregnet til systematiske reviews af kvantitativ forskning.
Man kan sige, at NB-ECEC vurderer kvalitativ forskning efter kvantitative spilleregler, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, hvordan man forstår generaliserbarhed, validitet og reliabilitet. Kvalitetskriterierne i NB-ECEC er med andre ord langt fra neutrale, og der er derfor igangsat en revision af kvalitetskriterierne i årets bedømmelse af dagtilbudsforskningen for 2021.
Store dele af dagtilbudsforskningen (ikke kun den danske) er kvalitativ og deskriptiv og arbejder med interviews og observationer. Denne type forskning er fuldstændig afgørende for vores viden om danske dagtilbud, netop fordi den beskriver, hvad der aktuelt foregår i skandinaviske dagtilbud, så vi kan forstå, hvordan fx forskellige betingelser får betydning for konkrete pædagogiske prioriteringer og mødet mellem pædagoger og børn.
Tilsvarende findes der en stor del forskning, der er optaget af at udvikle praksis i samarbejde med praktikerne, og denne type forskning er også et vigtigt bidrag til dagtilbudsforskningen.
Dagtilbudsforskningen skal være anvendelig i praksis, ikke i politik
En anden problematisk påstand i EVA’s undersøgelse er, at man på baggrund af denne undersøgelse må konkludere, at dansk dagtilbudsforskning ikke er anvendelig nok, og at der derfor er brug for en anden slags forskning.
Den påstand er meget svær at finde belæg for. Der indgår ikke i NB-ECEC nogen bedømmelse af anvendelighed. Heller ikke i EVA’s mini-analyse er der en forklaring på, hvordan man vurderer anvendelighed.
Men i pressemeddelelsen kædes lav kvalitet af ukendte grunde sammen med overvægten af mange kvalitative studier, og på den baggrund konkluderes det, at der er for få effektstudier.
Igen siger NB-ECEC intet om, hvad der er for lidt og for meget af, og sammenligner man med fordelingen af kvantitative og kvalitative studier i Sverige og Norge, er forskellen ikke stor.
Men det er ikke desto mindre EVA’s antagelse, at man ved anvendelig forskning skal forstå effektstudier og lignende kvantitative analyser, og når der kun er 16 % af forskningen, der betjener sig af kvantitative metoder, er der således for lidt anvendelig forskning.
Det er selvfølgelig et legitimt synspunkt, at kvantitative studier er mest anvendelige. Det er dog ikke noget, der på nogen måde kan findes belæg for i NB-ECEC’s vurdering. EVA skylder os derfor en forklaring på, hvordan de når frem til denne konklusion.
Politisering af dagtilbudsforskningen
Ser man på studier af vidensanvendelse på dagtilbudsområdet, viser det sig, at de såkaldte evidensbaserede metoder ikke virker som antaget, og at de i øvrigt forstyrrer og belaster det pædagogiske arbejde på uhensigtsmæssige måder.
Samme tendens ses ikke med de kvalitative studier; de opleves netop mere anvendelige. Det er de, fordi deskriptive observations- og interviewstudier af pædagogisk praksis helt enkelt er lettere at omsætte til praksis end fx en statistisk sammenligning af forskellen på norske og koreanske pædagogers syn på trivsel.
Kvantitativ forskning er sjældent anvendelig i praksis. Men den er derimod anvendelig i politisk styring – for den giver enkle og implementérbare svar på, hvilke metoder man bør indføre i fx kommunens institutioner.
EVA’s konklusion er baseret på, at forskningen skal være politisk anvendelig og levere politisk læselige data
Den form for anvendelighed, som følger med effektstudier, er, at denne forskning gør det nemmere at administrere. Det er selvfølgelig et fuldt forståeligt politisk ønske at få mere forskning, der understøtter den politiske styring af dagtilbuddene – men det er uklart, hvorfor det skal erstatte den forskning, der understøtter udvikling og kvalificering af den daglige pædagogiske praksis.
EVA’s konklusion om at dansk dagtilbudsforskning er utilstrækkelig, understøttes ikke af NB-ECEC’s data.
De viser ikke, at der er for lidt eller for dårlig forskning.
EVA’s konklusion er baseret på, at forskningen skal være politisk anvendelig og levere politisk læselige data. Det er ikke sådan, anvendelighed opfattes i dagtilbudsforskningen og praksisfeltet, og derfor er den slags forskning ikke udbredt.
Når EVA derefter kæder sin minianalyse sammen med et ønske om, at den vil påvirke, hvilken forskning der vil blive støttet i den forestående forskningssatsning Partnerskab for Børneforskning, kan man godt blive urolig.
Vi finder det nærliggende at spørge, om det vitterligt er en sådan politisering af dagtilbudsforskningen, danske dagtilbud har brug for?
Partnerskab for Børneforskning
Partnerskab for børneforskning er en fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som i de kommende år uddeler 50 mio. kr. årligt til pædagogisk forskning rettet mod de mindste børn.
Jf. partnerskabets hjemmeside er målet at understøtte praksisrettet forskning, som bl.a. skal bidrage til en styrket faglighed i pædagoguddannelsen samt styrket viden om kvalitet i dagtilbud og betydningsfulde faktorer for børns udvikling, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet.
Partnerskabet er etableret på baggrund af en bevilling på i alt 200 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven for 2021.
Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC)
NB-ECEC er en database over forskning i dagtilbud og 0-6 årsområdet, som indsamler og kvalitetsvurderer al skandinavisk forskning på området, og gør den tilgængelig for praktikere, studerende og undervisere på fx pædagoguddannelsen i en samlet database.
Databasen har eksisteret siden 2006 og vedligeholdes i dag af Center for Research in Early Childhood Education and Care ved Universitetet i Stavanger. Den er blevet til gennem et samarbejde mellem Evalueringsinstituttet i Danmark, Skolverket i Sverige, og Utdanningsdirektoratet i Norge. Den var i 2016, anledning til omfattende diskussioner om hvordan man bedst vurderer forskning i dagtilbud. Læs mere herom her, her og her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
