STÅR EUROPA ALENE? #3 // TEMA – Den 28. september i år er der parlamentsvalg i lillebitte Moldova, som kun de færreste kan finde på landkortet. Men valget er et skæbnevalg: Hvis de prorussiske kræfter vinder, er moldovernes drøm om en europæisk fremtid forbi. Det vil ikke kun skade dem selv, men også Europa og tillige Ukraine. Det er der små og store geopolitiske grunde til.
Moldova, en tidligere sovjetrepublik med 2,4 millioner indbyggere, ligger klemt mellem Rumænien og Ukraine og spiller en afgørende rolle i støtten til Ukraine.
Landet hjælper med at udskibe korn fra Ukraine gennem sin Donau-havn og mindsker dermed presset på Ukraines Sortehavsruter, som ofte er afskåret af russiske blokader.
72 procent af verdens befolkning – 5,7 milliarder mennesker – lever i dag under autoritært styre, og det er uden at medregne det døende demokrati i USA
Hvis Moldova vender sig mod Moskva, vil Ukraines støttestruktur blive svækket, og det vil underminere EU’s modstandskraft mod øst og øge risikoen for militære angreb omkring EU’s grænser, hvor Rumænien ser ud til at være særligt truet.
Skræmmende perspektiver
Dokumenter, som Ruslands forsvarsministerium offentliggjorde den 30. august i år, tyder på en plan om at indtage Odessa og Kharkiv oblast langs Sortehavet. En prorussisk regering i Moldova kunne tilbyde russerne en østlig base for angreb – eller endda åbne en ny front.
Desuden har Rusland allerede omkring 1.500 tropper udstationeret i Transnistrien, en prorussisk udbryderregion i Moldova langs grænsen til Ukraine.
Sidste år udgav magasinet Politico en forside med Putins profil, der ildevarslende kiggede ind over Europa, men i år kan vi med sindsro indsætte Donald Trumps profil i billedets modsatte side
De større geopolitiske perspektiver er ikke mindre skræmmende: 72 procent af verdens befolkning – 5,7 milliarder mennesker – lever i dag under autoritært styre, og det er uden at medregne det døende demokrati i USA. Det er ingen overdrivelse at sige, at de europæiske demokratier er under pres.
Sidste år udgav magasinet Politico en forside med Putins profil, der ildevarslende kiggede ind over Europa, men i år kan vi med sindsro indsætte Donald Trumps profil i billedets modsatte side.
Trump har nemlig også et par ting, han gerne vil ændre i Europa, som han for nylig lod FN forstå. Presset mod de europæiske demokratier kommer nu fra to meget forskellige retninger: autoritær aggression udefra og institutionel tilbagetrækning indefra.
Putin er optaget af valgene i sit såkaldte ”nære udland”, de små republikker, der engang var en del af Sovjetunionen, og han håber via valgurnerne at kunne få dem tilbage i sin indflydelsessfære. Donald Trumps blik er mere kompliceret.
Hvert eneste valg i hvert eneste europæiske land er eksistentielt for Europas pressede fremtid. Der er ikke råd til at miste ét eneste land, der rækker hånden op efter indlemmelse i klubben af liberale demokratier.
I oktober er der tillige parlamentsvalg i Tjekkiet, hvor den nationalistiske og euroskeptiske Andrej Babiš fører klart. Som om en Orban og en Fico ikke var nok.
Det er de fleste bekendt, at Putin har travlt med at destabilisere Nato, EU og Europa som sådan: Der er russisk bistand og rådgivning til Farages Reform, Tommy Robinson og AfD, for eksempel; det samme gælder Trumps vicepræsident, JD Vance, som offentligt tilkendegiver støtte til AfD og skoser den angiveligt fallerede ytringsfrihed, der efter hans opfattelse præger Europa.
Kristi Noem, Trump-regeringens minister for indenlandsk sikkerhed, holdt på regeringens vegne tale til fordel for Polens kulturelt stærkt konservative præsidentkandidat Karol Nawrocki, og Donald Trump Jr. har turet rundt i Serbien, Rumænien, Ungarn og Bulgarien og forsøgt at samle støtte til kandidater med konservative og højrepopulistiske synspunkter, samtidig med at han promoverede amerikanske og især egne investeringer.
Så diskret er Putin som bekendt ikke. Han går til stålet med destabiliseringsindsatser som ildspåsættelse af våbendepoter, cyberkrig mod regeringer, strategisk infrastruktur og store virksomheder
Det er en del af en strategi om at omforme EU indefra ved at styrke illiberale alliancer og komme liberale, ”woke” værdier, EU-bureaukratiet og indvandringspolitikken til livs.
Så diskret er Putin som bekendt ikke. Han går til stålet med destabiliseringsindsatser som ildspåsættelse af våbendepoter, cyberkrig mod regeringer, strategisk infrastruktur og store virksomheder – med likvideringer og likvideringsforsøg, kabeloverskæringer samt massive desinformationsindsatser.
Russisk hybridkrig har siden Ukraine-krigens start alene kostet Europa 2.984-3.730 milliarder danske kroner i direkte omkostninger – tabt handel, energiprischok/infrastruktur, forstyrrelser i forsyningskæden, tab i finans- og servicesektoren samt bureaukratiske og lovgivningsmæssige omkostninger.
Hertil kommer langsommere økonomisk vækst, inflationspres, sociale udfordringer fra flygtningestrømme og omkostningerne ved at støtte Ukraine både økonomisk og militært.
Massiv russisk påvirkning
I USA kulminerede en af de mere kendte russiske indflydelsesoperationer, da influenceren Tim Pool sad i sit studie og råbte: ”Ukraine er USA’s fjende, finansieret af Demokraterne.”
Tim Pool var ligesom andre influencere rekrutteret til ”Det gode, gamle USA-projekt”, som det hed i retsdokumenterne, en russisk propagandaindsats, der havde til formål at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2024, primært for at støtte Donald Trump ved at udnytte amerikanske kulturkrigsemner og samfundsmæssige splittelser samt tale amerikansk støtte til Ukraine ned.
Russisk-ortodokse præster, der er efteruddannet af den russiske sikkerhedstjeneste, sendes til navnlig Sverige og Finland for at sprede Kremls desinformation og rekruttere fortalere
Samtidig kørte indflydelsesoperationen Dobbeltgänger, som blev indledt i 2020: Falske versioner af Le Monde, Bild, 20 Minutes, The Guardian og Fox News blæste russisk desinformation ud over den vestlige verden med indhold, der var skræddersyet til det pågældende publikum – franskmænd fik historier om Nato, tyskere om energi, amerikanere om Ukraine.
Indflydelsesoperationer og destabilisering er altid individuelt tilpasset de forskellige lande:
I landene, der grænser op til Rusland i vest, sendes fly fulde af immigranter fra Mellemøsten ind over grænserne, vel vidende at push-backs giver problemer med menneskerettighedsorganer.
Russisk-ortodokse præster, der er efteruddannet af den russiske sikkerhedstjeneste, sendes til navnlig Sverige og Finland for at sprede Kremls desinformation og rekruttere fortalere. Finland har nu lukket grænserne mod Rusland hermetisk.
I Baltikum aktiverer Rusland de russiske og russisktalende minoriteter til modstand, bl.a. ved at fortælle dem, at de bliver behandlet dårligt. På grund af Natos Enhanced Forward Presence i Baltikum angår desinformationen her ofte historier om Nato-soldaternes depraverede opførsel, herunder påståede voldtægter.
Fortællinger om LGBT, det ”sataniske” EU, der her kaldes Geiropa, og familiens resulterende forfald har vist sig særligt virksomme – i USA såvel som i hele Østeuropa. Derudover går det lystigt for sig med bl.a. eksploderende sexlegetøj og senest brandstiftelse i en IKEA i Vilnius, Litauens hovedstad.
Georgien har fået en russisk trojansk hest. Her blev en georgiskfødt oligark, Bidzina Ivanishvili, der har tjent sine formuer i Rusland, og hans parti Georgisk Drøm demokratisk valgt i 2012 efter at have foret både kirken og landdistrikterne med 3,29 milliarder (danske kroner).
Men Georgisk Drøm var aldrig kommet til magten, hvis ikke partiet havde lovet at fortsætte forgængerens proeuropæiske kurs, for over 80 procent af befolkningen ønsker medlemskab af EU.
Stort set hver dag siden valget i 2024 har georgierne demonstreret foran parlamentet og krævet omvalg, men den trojanske hest slår hårdt fra sig og strammer grebet
Men lige så stille begyndte regeringen at vise sit sande ansigt: først ved indførelsen af ”den russiske lov”, der kræver, at NGO’er og medier, der får over 20 procent af deres finansiering fra ”fremmede magter”, registrerer sig som organisationer, der tjener fremmede interesser – en model inspireret direkte af Ruslands lov fra 2012 – dernæst fængsling af oppositionspolitikere og hårde tiltag mod demonstranter samt omfattende valgsvindel i landdistrikterne.
Stort set hver dag siden valget i 2024 har georgierne demonstreret foran parlamentet og krævet omvalg, men den trojanske hest slår hårdt fra sig og strammer grebet.
I Georgiens russiskbesatte områder, Abkhasien og Sydossetien, som udgør 20 procent af landet, praktiseres ”borderization”, hvilket betyder, at folk, der gik i seng i Georgien, kan vågne op i Sydossetien eller Abkhasien, fordi grænsepælene blev flyttet i nattens mulm og mørke.
Gamle dyder i en rovdyrverden
Akut gælder det Moldova. Kun få dage efter at russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, ansøgte Moldovas præsident Maia Sandu om optagelse i EU. I september i år talte Sandu for EU-Parlamentet for anden gang, og denne gang om, at EU-landene skal fokusere på at forsvare deres demokratier – ”med tænderne og sammen”.
”Hvis vores demokrati ikke kan beskyttes,” sagde hun, ”så er intet demokrati i Europa sikkert.”
Siden landet erklærede sin EU-kurs i 2022, har Moldova været hårdt ramt af enorme, ulovlige russiske pengestrømme og desinformation, særligt op til afgørende valg som det forestående.
Det sørger landets helt egen oligark, Ilan Shor, for. I 2014 røvede Shor en milliard dollars, svarende til 12 procent af Moldovas BNP, fra tre moldoviske banker. Han stak af til Rusland i 2019, da en appeldomstol forhøjede hans straf til 15 år, og har siden postet egne og især Kremls penge i russisksindede partier og områder i Moldova.
Sidste år var der præsidentvalg i Moldova, og Maia Sandu bibeholdt med nød og næppe præsidentposten til trods for massiv russisk desinformation og sabotage til en værdi af over 1.493 milliard i danske kroner.
Pengene betalte for stemmekøb, deltagelse i demonstrationer mod Sandu og massive og perfide indflydelseskampagner, der i år er mangedoblet ved hjælp af AI. De sædvanlige skræmmebilleder bliver brugt: Hvis Sandu bliver genvalgt, vil Moldova slutte sig til det korrupte og illegitime EU, ende i krig mod Rusland side om side med Ukraine, familierne vil blive ødelagt af LGBT, og landets identitet vil forsvinde.
I år, hvor der er parlamentsvalg, er der endnu flere russiske penge i omløb, og kampagnerne mod Maia Sandus centrum-højre-regering – også fra den russisk-ortodokse kirke – er næsten hysteriske, inklusive historier om, at den barnløse og ugifte Sandu køber sæd fra homoseksuelle kendisser som Ricky Martin og Elton John for at få et barn.
Men som sagt: Putin får betydelig hjælp af det gryende autokrati i USA, der kunne stoppe hans fremfærd i Ukraine, men afstår.
Putin angriber udefra, Washington afmonterer indefra – og lige nu står Moldova i skudlinjen
I USA har Trump-regeringen systematisk afmonteret landets værn mod udenlandsk indflydelse: Hele kontorer er lukket, taskforces nedlagt, internationale samarbejdsaftaler opsagt. Institutioner som Global Engagement Center, FBI’s taskforce for udenlandsk indflydelse og agenturet for cybersikkerhed er skrottet eller stærkt beskåret.
Officielt sker det i ytringsfrihedens navn, men i praksis betyder det, at Rusland, Kina og Iran nu kan operere uhindret og uimodsagt. Som Margarita Simonyan, præmiepropagandist og chefredaktør for RT (Russia Today), jublende sagde i kølvandet på nedlæggelsen af Global Engagement Center: ”I dag er en fridag for os.”
Tulsi Gabbard, som russerne i 2022 kaldte ”vores veninde” på russisk stats-TV på grund af hendes modstand mod amerikansk støtte til Ukraine og Nato-ekspansion, har nu – som direktør for de nationale efterretningstjenester – fyret og tilbagekaldt sikkerhedsgodkendelserne for flere nuværende og tidligere efterretningsfolk, herunder de mest vidende Ruslands-eksperter.
Kort sagt: Putin angriber udefra, Washington afmonterer indefra – og lige nu står Moldova i skudlinjen.
Kig på et kort. Europa er lille. Vores forsvar er elendigt; vi snakker for meget og handler for lidt, fordi vi stadig tror, at gamle dyder kan bruges i en rovdyrverden.
Derfor strømmer EU-notabiliteter, senest den franske præsident Macron, den tyske kansler Merz og den polske premierminister Tusk, til Moldova for at vise deres støtte til Maia Sandu ved det forestående parlamentsvalg. Lad os håbe, det hjælper.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Susanne Staun har netop udgivet Håndlangerne, 3. og sidste bind i Østeuropa-trilogien, der udspiller sig i de tidligere sovjetrepublikker Litauen, Georgien og senest Moldova. Håndlangerne foregår i månederne op til præsidentvalget i Moldova i 2024, hvor agenterne hyres til en international enhed, der skal modgå Ruslands massive forsøg på at indsætte en prorussisk regering i landet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og