Under vandoverfladen, under de grønne bølger sidder en ensom kvinde og skaber stor kunst. Kun bølgeslagene og de små metalliske hak fra skrivemaskinen bryder tavsheden.
Hun søger efter kærlighed. Hvert et ord virker som et håb om, at kærligheden måske er til.
Sådan begynder anden akt af Toves værelse, skrevet af dramatiker Jakob Weis, der tager os med ned under vandet, ind under huden på en af de største kvindelige litterære talenter, Danmark har set.
Når teater er godt, glemmer man for en stund, at man sidder på en stol omgivet af mennesker man ikke kender. I stedet lever man sig ind i handlingen.
Når det er fremragende, som den forestilling jeg så på Folketeatret i denne weekend, mister man pusten.
De mange Tover
Paprika Steen spiller ikke Tove Ditlevsen. Hun er Tove Ditlevsen og i løbet af to akter formår hun med overlegenhed og skrøbelighed at flå hjertet ud af kroppen på sine tilskuere og gøre med det hvad hun vil. Til man ikke kan holde det ud mere, og man heller ikke kan bære det hvis hun stopper. Som man mere end fornemmer Tove Ditlevsen formåede så forbandet smukt og forbandet opslidende for de, der elskede hende, i det alt for korte liv, hun selv valgte at sætte et punktum for med et glas piller.
I Toves værelse er der mange Tover. Der er den berusede, den hæmningsløse, den seksuelt opkørte, den skarpe, den kloge, den charmende Tove og Paprika Steen bor overbevisende i dem alle.
Overvåget af lille pige-Tove med fletningerne, der ligner noget fra en gyserfilm og med jævne mellemrum dukker op for at minde forfatterinden om, at livet koster.
Jakob Weis har med frygtløshed og stor indføling i Ditlevsens forfatterskab skrevet et stykke, der hugger dybt ind i hjertet af den folkekære digter, men sådan at man som tilskuer må sidde tilbage med blødende hjerte sammen med hendes komplekse og svære person.
Når teater er godt, glemmer man for en stund, at man sidder på en stol omgivet af mennesker man ikke kender. I stedet lever man sig ind i handlingen. Når det er fremragende, som den forestilling jeg så på Folketeateret i denne weekend, mister man pusten.
Stykkets omdrejningspunkt er det stormfulde ægteskab med Victor Andreasen, eminent spillet af Lars Brygmann – tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, der var Tove Ditlevsens fjerde ægtemand i årene 1951-73.
Set udefra ligner det et 22 år langt trafikuheld for eksempelvis den purunge Klaus Rifbjerg, der i skikkelse af en veloplagt Anders Jebro kommer i hjemmet og ufrivilligt bliver inddraget i en version af kærlighed, han kæmper med at forstå.
Tonen mellem de to ægtefæller er perfid og til tider så rå, at den får selv George og Martha fra Edward Albees stykke Hvem er bange for Virginia Wolf til at virke som om det amerikanske ægtepar står i et hyggeligt samtalekøkken.
Victor latterliggør blandt andet Toves digte og kalder et af hendes mest elskede digte om de to mænd, der krydser hendes vej for ”en ren banalitet”.
Paprika Steen spiller ikke Tove Ditlevsen. Hun er Tove Ditlevsen og i løbet af to akter formår hun med overlegenhed og skrøbelighed at flå hjertet ud af kroppen på sine tilskuere og gøre med det hvad hun vil. Til man ikke kan holde det ud mere, og man heller ikke kan bære det hvis hun stopper.
Mens Tove ikke holder sig tilbage for at håne Victor for hans unge elskerinde.
Hver gang den unge Rifbjerg reagerer ved enten indtrængende at bede Tove Ditlevsen om at forlade sin ondsindede mand eller direkte går i rette med Victor Andreasen med replikker som ”Jeg synes De er usympatisk”, pådrager han sig ikke andet end hån og spot fra ægteparret, der skiftevis kalder Rifbjerg for ”naiv” og ”borgerlig”.
For sandt er det, er Rifbjerg som udeforstående kun ser den halve sandhed om Toves kærlighed.
Se i øvrigt her Klaus Rifbjerg forklare om sit forhold til Tove Ditlevsen:
https://www.youtube.com/watch?v=VavUqgeqOyU
Når Rifbjerg kom med sine rationelle slutninger, trumfede Tove: ”Jamen, jeg elsker ham!”
I digtet Sommernat skriver hun selv om sit vaklende hjerte:
Kys min mund og lær mig hvad det er mit hjerte vil.
Når jeg ler og græder er det bølgerne, der brister
mod de sorte skibe – tror du kærlighed er til?
Ved du hvad du vinder nu – og ved du
hvad du mister?
Der er et liv derude
Kærligheden mellem Victor og Tove unddrog sig enhver almindelig definition og de konventioner, der var fremherskende på Tove Ditlevsens tid. Men det var også en kærlighed, der på mange måder også endte med at brænde sig selv op.
Ligegyldig eller banal blev den aldrig. Selv efter skilsmissen var det Victor Tove Ditlevsen længtes efter. Ham, som ingen andre mænd helt kunne fortrænge. Og heller ikke han kunne slippe hende. Han ville være den vigtigste mand i hendes liv. Det blev han. Til hun en dag stoppede det hele og dermed berøvede Danmark og verden for et stort forfatterskab.
Tilbage sidder man med ærefrygt. Over så stor kærlighed. Over så stor kunst. Se den hvis der er billetter tilbage.
Selv ikke Rifbjergs indtrængende bønner, kunne få Tove overbevist om, at der var et liv tilbage at leve.
”Der et liv derude”, siger Rifbjerg, da han besøger hende på hospitalet, hvor hun er indlagt med endnu et nervesammenbrud.
”Vi får se”, siger Tove.
”Nu skriver jeg.”
Tilbage sidder man med ærefrygt.
Over så stor kærlighed. Over så stor kunst.
Se den hvis der er billetter tilbage.
Hvis DR’s dramaafdeling har nogen som helst sans for hvad der er pragtfuldt og nødvendigt, så håber jeg der er en filmatisering på vej. Alle fortjener at få lov til at træde ind i Toves værelse.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med. Donér, hvad du selv synes en artikel skal koste. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Min Mobile Pay: 21632400
Foto: Folketeateret Toves Værelse – eget foto
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
