POV SPORT // 3. ETAPE. Vi havde ventet så længe, været så spændte, forberedt os så meget på, at verdens største cykelløb, Tour de France, skulle komme til Danmark. Nu er det overstået. Det var stormfuldt, mens det varede, og det efterlader et tomrum.
I fredags startede cykelløbet med enkeltstarten i København. Regnvejret kunne ikke stoppe folkevandringen ind til byen. Fra alle verdenshjørner væltede det ind med mennesker. De kom med tog, metro, bus, på cykel og til fods.
Det blev den ventede gyser mellem forhåndsfavoritterne, men kroningen af Yves Lampaert til løbets første regent var en overraskelse, men på den anden side en passende hyldest til cyklingens mest sagnomspundne æt: Den flamske bonde.
Vidunderbarnet, Tadej Pogacar, cementerede sin overmenneskelighed ved at køre en tredieplads hjem
Det lå ellers ikke i kortene, at det skulle være ham der skulle tage den første gule trøje hjem til cyklingens højborg, og hans mere sofistikerede landsmand, den indtil da førende, Wout Van Aert, så både ængstelig og vantro ud i hot seat, da John Deere-piloten fra Izegem kylede sin Specialized-maskine ind på eventyrdigterens boulevard alt, alt for tidligt.
Mads Pedersen og Jonas Vingegaard leverede fremragende præstationer som nummer 6 og 7. Vidunderbarnet, Tadej Pogacar, cementerede sin overmenneskelighed ved at køre en tredieplads hjem og ved at køre lige op med verdens bedste temporyttere.
2. etape fra Roskilde til Nyborg, som gik over Veddinge Bakker inden afslutningen hen over Storebæltsbroen, som har været et af hele Tourens mest imødesete momenter, og har været regnet for et der kunne få betydning for klassementet.
Man havde set for sig, at feltet ville sidde spredt i atomer hen over broen – i 15 sekundmeter vind fra nord. Men den vind som var en forudsætning for et rigtigt væddeløb udeblev, og så er der ikke meget, rytterne kan gøre. Det blev en begivenhedsløs og skuffende dag. Kun Magnus Corts raid efter den prikkede trøje satte kolorit på dagen. På Storebæltbroen var der modvind og dem der ikke førte sad med hvilepuls og to fingre i næsen.
Voldsom spurt
Selve spurten var til gengæld voldsom og blev en kamp mellem Trek-Segafredo og QuickStep-AlphaVinyl om at få fronten. Mads Pedersens tropper trak det lange strå og kunne aflevere ham i front til han åbnede spurten med 200 meter til mål. Han mistede lidt damp på kedlen de sidste 30 meter, og verdens hurtigste mand, Fabio Jakobsen, kom farende som en raket uden om Van Aert og Pedersen.
Med tidsbonus kunne Van Aert nu passere Lampaert med 1 sekund i klassementet og tage den gule trøje.
3. etape fra Vejle til Sønderborg blev en usædvanlig affære, da den kom fredeligere fra start end det er set i mands minde i Tour de France. Magnus Cort stak ud af skolegården, og havde helt sikkert håbet på følgeskab, men i stedet befandt han sig nu i et maraton soloudbrud, hvor han uden modstand kunne sikre sig flere point til sin bjergtrøje.
Efter 130 kilometer i front alene, blev han endelig hentet af feltet, indtil da havde både Cort og publikum haft en fest, og Cort afslørede at besidde et showmanship som vist ingen vidste, han besad. Det har stået rigtig meget Magnus Cort på det danske Tour-kapitel. En sandt triumftog har det været for ham.
Lige så begivenhedsløs etapen havde været de første 175 kilometer, lige så vilde blev de sidste 10. Det sås tydeligt, at der ikke er mange chancer til sprinterne i år. Panikken og risikovilligheden var stor da alle hold med en afslutter ville og skulle frem.
Man sad med hjertet oppe i halsen, da pelotonen hamrede gennem Sønderborgs gader. For en gangs skyld var Mads Pedersens Trek-mandskab kommet til kort allerede inden spurten åbnedes. De sidste kilometer havde han kun Jasper Styuven til rådighed, og det er for stor en opgave for én mand både at køre frem og køre leadout.
Resultatet var, at Pedersen startede spurten fra en håbløs 10-12. position. Den gule trøje, Van Aert, kørte en perfekt spurt, men blev på stregen slået af den lynhurtige hollænder, Groenewegen. Også QuickStep, som ellers havde domineret de sidste kilometer, kom tomhændet i mål, da raketten, Jakobsen, blev fanget i trafikken og måtte nøjes med en femteplads.
Når man skal sætte to streger under den danske Tour-start som cykelløb, så har det været en spadseretur i parken for rytterne. Det har været en nem opgave at sidde i feltet og rigtig væddeløb har der kun været i finalerne. Det er sjældent, man savner den ellers evige hårde danske vind, men lørdag of søndag havde den været velkommen.
Den forføriske Tour
Man skal dog være en hårdkogt kyniker for ikke at blive opfyldt af stolt nationalfølelse af at se de scener, der formidles af de danske etaper på TV. Det gælder de smukke landskaber og kyster og de uendelige rækker af glade og begejstrede tilskuere på hver eneste meter af ruterne. Hvis der nogensinde er set noget lignende må det være til Grand Depart i Yorkshire i 2015 og til VM i Leuven sidste efterår. Det har været aldeles mageløst og hjertegribende.
Der er noget sympatisk, naivt Morten Korch-agtigt over det danske cykelpublikum. I modsætning til belgisk, fransk og italiensk publikum, som er mere erfarent og derfor mere kynisk, udviser danskerne genuin glæde og begejstring alene ved at være på vejene og hylde rytterne. Og det har opført sig eksemplarisk og aldrig været til fare for rytterne.
Som forførersken Cleopatra fordrejede hovedet på alle, hvor hun kom frem, kom Le Tour hertil, eksotisk, fortryllende og smuk, og lagde os for sine fødder. Hun så os så dybt i øjnene og var så nærværende og indtryksfuld, at vi troede, at forelskelsen var gensidig.
Men lige som hun var gået os i blodet og var blevet en uundværlig del af os, er hun nu fløjet bort for at erobre nye hjerter andre steder. Her er kun duften af hende hende tilbage. Lidt endnu. Afskeden gør ondt og der bliver et tomrum efter hende, men hjertesorgen er en lille pris at betale for den magi, hun bragte hertil. Den vil aldrig blive glemt…
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her