POV SPORT // 2. ETAPE – I sportslig forstand blev 2. etape af Tour de France ikke helt så dramatisk, som den var talt op til. I smukhed og bjergprikker overgik den alle forventninger.
Tour de France skal ses i… fjernsynet. Godt gammeldags flow-tv med indlagt spurt, lur og lir på ruten, som da danske Magnus Cort (EF Education-Easy Post) midt på eftermiddagen til næsten kuldegysende helikopterbilleder hen over det smukkeste danske landskab klædt i blå himmel, dannebrog langs vejene og gule kreationer i alskens Tour-forklædning kørte sig i den prikkede bjergtrøje med begge arme i vejret og knyttet næve efterfølgende.
Den slags er vi ikke så vant til at se midt under de store etapeløb. Sikke en stemning langs de danske landeveje. Med symbolske første tråd ved Roskilde Domkirke inden den reelle start blev flaget i gang fra den letgenkendelige røde SKODA af løbsdirektør Christian Prudhomme, og Magnus Cort stak fra spids i en fart så selv overskægget nærmest tog cykelstyrsform i slipstrømmen.
Så mange geografiske fikspunkter undervejs, at det næppe giver den store mening af forsøge at gengive på skrift. Billederne på skærmen talte for sig selv og givetvis også for det halve Nordvestsjælland, der havde pakket bakketoppe, dale og lige vejstykker ind i en ramme som egentlig sjældent set selv til et Tour de France.
Danmark er cykelland. Nogle gange et håndboldland. Andre gange et fodboldland. Men denne lørdag kørte Danmark på to hjul. Alt hvad den kunne trække i nationalbegejstring og det stolteste bygningsværk af dem alle, Storebæltsbroen, til at markere afslutningen på den godt 200 kilometer lange 2. etape.
Endda så perfekt timet, at både Kongeskibet Dannebrog og en Maersk-supertanker passerede under i samme moment, rytterne kørte over broen. Jamen, du kæreste landskabsmaler, hvad vil du mere? Det var rent rådyr i guldmeleret ramme over divaneseren dagen igennem.
Ej at forglemmer turen igennem Mads Pedersens hjemby Holbæk med rørende billeder fra sportspladsportrættet af afdøde Chris Anker Sørensen og hashtagget #forchris. Da blev der stille i kommentatorboksen, Rolf Sørensen sagde ingenting, mens Dennis Ritter lod tårerne trille igennem de få afdæmpede sætninger.
I sportslig forstand blev den så hypede etape med potentiel sidevind, viftekørsel og total splittelse af feltet ikke rigtig til noget. Jo, et gigantisk styrt knap tre kilometer før mål, som ikke ændrede noget i klassementet, fordi tiderne bliver neutraliseret, når det sker netop inden for tre kilometer.
Til gengæld blev finalen tænderskærende tæt, da det trak op til en direkte duel om den gule trøje mellem danske Mads Pedersen (TREK-Segafredo) og Wout van Aert (Jumbo-Visma). De to lå så tæt på hinanden efter fredagens enkeltstart i København, at bonussekunderne kunne ændre deres respektive placeringer og vippe til hver side, hvis Mads vandt og van Aert endte uden for top tre.
Wout van Aert i gult
Og selvom Mads Pedersen kørte spurten fra spids, og ofte formår at holde den, så kunne han hverken holde Wout van Aert og især ikke hollænderen Fabian Jakobsen (Quick-Step – Alpha Vinyl) bag sig på målfotoet.
Dermed fik danskerholdet Quick-Step endnu en etapevinder, som det var tilfældet i København, men måtte dog give afkald på den gule førertrøje, som Wout van Aert kunne trække over hovedet, mens Mads Pedersen ligger nummer tre i klassementet, 12 sekunder efter van Aert.
Wout van Aert meldte kækt tre etapesejre op i Danmark, inden Touren gik i gang. Indtil videre to andenpladser og en gul trøje. Det må vel være nogenlunde til at leve med, men han så nu ikke synderlig begejstret ud på podiet. Han vil vinde. Æde alt, som hans legendariske landsmand Eddy Merckx, aka Kannibalen, havde for vane.
Omvendt går Mads Pedersen sikkert ej heller til køjs lørdag aften med et tredjepladssmil, for det findes sjældent blandt cykelryttere eller for den sags skyld sportsfolk i det hele taget. Han havde øjnet den gule drøm. Trænet målrettet efter den, gjorde alt hvad han kunne i finalen i Nyborg, men løbet er måske ikke helt kørt endnu.
Han kan næppe indhente Wout van Aerts forspring på 12 sekunder på søndagens etape fra Vejle til Sønderborg, for det bliver efter al sandsynlighed endnu et samlet felt til byen, hvor flyene står klar til at fragte hele menageriet til Frankrig og de næste 18 etaper. Dog med en hviledag på programmet mandag og en 4. etape, hvor det også skulle være muligt at holde samling på tropperne.
Prikker og crocs
Mon ikke Mads Pedersen ser sine chancer på onsdagens 5. etape, der bringer pelotonen på en afstikker ind på en del af Paris-Roubaix-ruten og de toppede brosten med mål i Arenberg. 20 kilometer på det frygtede underlag er guf for Mads P. Såmænd også for Wout van Aert. Det kan blive tæt.
Derefter begynder den danskervinkel efterhånden også at ebbe ud, mens der venter mindst endnu én med efternavnet Vingegaard.
Lørdag var alt DANSK i versaler og det hele. Og som nævnt også i prikker. For Magnus Corts smil og begejstring over som den fjerde dansker i historien at trække i den prikkede bjergtrøje, om end den i sammenhængen var udgjort af kategori 4-bakker, var ikke til at tage fejl af. Han sugede momentet til sig i lange drag sammen med et hav af jublende cykelfans ved siden af en McDonald’s i Nyborg…
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
