ANALYSE // POV SPORT – Skulle det gå så godt i onsdagens semifinale mod stormægtige England for det danske landshold, venter Italien i finalen. Italienerne slog Spanien efter 1-1 og straffesparkskonkurrence tirsdag aften. Den danske landstræner Kasper Hjulmand melder alle mand klar.
I virkeligheden begyndte det hele på Wembley. Det danske fodboldlandsholds folkelige gennembrud og resultatmæssige soliditet, som lagde grunden til masser af slutrunder i årtierne, der fulgte. Men på Wembley i 1983 blev grobunden lagt til den første med en sejr på 1-0 over England med Allan Simonsen som målscorer på straffespark i kvalifikationen til EM i Frankrig i 1984.
Dynamitholdet, fodboldsangene, 80’er-romantikken, der lever i allerbedste velgående, som vi har oplevet det de seneste uger. Den har også været væk i perioder, men det er lidt som at pirke til Holger Danske ude på Kronborg, at det kan lade sig gøre at vække ham, ikke efter behov, men når vi har brug for det.
Og det havde vi denne gang. Vi spillede EM på hjemmebane for første gange i historien, alle tre indledende kampe. Christian Eriksen satte hele nationen i emotionel bevægelse, da han helt umotiveret faldt forover, før vi vidste, at der reelt var tale om et hjertestop, at han i en kort periode var klinisk død, og vi så chokerede live på behandlingen af ham.
At det magede sig sådan, at resultaterne i de øvrige kampe, faldt ud til dansk fordel, og det endte med en andenplads i gruppe B efter Belgien, var én ting
At det så også lykkedes for landsholdet at rejse sig mentalt ovenpå den grumme oplevelse og aldeles kritisable håndtering af UEFA, at det europæiske forbund reelt tvang danskerne til at spille kampen mod Finland færdig og tabe 1-0 samme aften. At det efter en fænomenal indsats mod Belgien endte i endnu et nederlag. For så også at træde i resultatmæssig karakter med en meriterende 4-1-sejr over Rusland i den sidste gruppekamp.
Åbenlys lettere vej
At det magede sig sådan, at resultaterne i de øvrige kampe, faldt ud til dansk fordel, og det endte med en andenplads i gruppe B efter Belgien, var én ting. En anden, at det på paradoksal vis gav en åbenlys lettere vej til onsdagens semifinale mod England på Wembley.
Belgien slog med hiv og sving Portugal i ottendedelsfinalen, mens de røg ud til Italien i kvartfinalen. Danmarks vej tog sig fra andenpladsen noget lettere ud på det der papir, man altid taler om, men som ikke altid gælder inde på banen. 4-0 over Wales. Bum. 2-1 og fuld fight over hele linjen over Tjekkiet.
Jo, vi hiver seertallene op, og fejrer de danske håndboldherrer på Rådhuspladsen, når de lander som nykårede verdensmestre
Altså, hvem kunne lige ønske sig mere for noget, der også har været en slags genrejsning for landsholdet. Ikke på resultater, for de har siden Åge Hareide været fine nok. Men en genrejsning i begejstring, fællesskab og følelsesfuld dedikation til et folkeligt projekt, som næsten kun sport, og oftest kun fodboldlandsholdet formår at skabe.
Indendørs nationalsport
Jo, vi hiver seertallene op, og fejrer de danske håndboldherrer på Rådhuspladsen, når de lander som nykårede verdensmestre. Nu har de så gentaget bedriften. Vandt OL i Rio for fire år siden. Og EM flere gange. Det tager sig umiddelbart lidt lettere ud, om end man ikke skal underkende bedriften, fordi Danmark også er et håndboldland, og håndbolden er vores indendørs nationalsport.
Fodbolden er bare en verdenssport. En milliardindustri, hvori man som landshold ikke går hele vejen efter forgodtbefindende, eller fordi mange har spillet podet ind i genetikken fra barnsben. Det har så mange andre lande også, og at Danmark i det hele taget vandt en EM-slutrunde i 1992, var i min begrebsverden en hundredeårshændelse, som aldrig ville gentage sig i min tid.
Andre igen mener, den nye æra tog sit udgangspunkt i en 3-1-sejr over Italien i Idrætsparken og et fantastisk frisparksmål af Frank Arnesen
Det gør den måske og nok heller ikke til. England er en voldsom stor mundfuld med fem sjettedele af Wembley i engelske trøjer og sangstemmer. Men der vil alligevel være godt 7.000 danskere bosiddende i London til stede. Måske lidt færre end dengang i 1983, da det hele begyndte.
Andre igen mener, den nye æra tog sit udgangspunkt i en 3-1-sejr over Italien i Idrætsparken og et fantastisk frisparksmål af Frank Arnesen. Nogle vil helt tilbage til en venskabskamp i Cadiz i 1979 med en 3-1-sejr over Spanien og to kasser af Preben Elkjær.
Jeg holder fast i, at i slutrundesammenhæng tog æraen sin begyndelse med Allan Simonsens straffespark og Ole Kjærs feberredning i sidste minut og 1-0 over England på Wembley den 21. september 1983.
Den 7. juli 2021 må den meget gerne ende med nogenlunde samme cifre.
Altid svært at sammenligne, men en russisk journalist skrev til mig i går med nogle spørgsmål op til semfinalen. Et af dem lød:
”Er der nogen ligheder mellem 2021-holdet og 1992-guldholdet?”
Det kunne jeg svare på uden at blinke. Og i et ord:
”Schmeichel.”
Kasper Schmeichel i topform til dagens pressemøde før semifinalen mod England 😂#ForDanmark #EURO2020 pic.twitter.com/eaIsKQky0y
— DBU – En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) July 6, 2021
Og så var den ikke længere, selvom svaret i sagens natur er meget mere nuanceret end som så. Det er spørgsmålene og mulighederne til onsdagens kamp ligeså.
Englænderne har udtrykt stor sympati for det danske landshold igennem slutrunden. Ikke mindst på grund af Christian Eriksen
Landstræner Kasper Hjulmand satte ord på nogle af dem, efter endnu en gang at være blevet klappet ud af Helsingør på afrejsen til London tirsdag formiddag. Senere på dagen efter ankomsten delte han nogle af sine tanker. Også om Christian Eriksen, der af UEFA er inviteret til finalen i London.
Englænderne har udtrykt stor sympati for det danske landshold igennem slutrunden. Ikke mindst på grund af Christian Eriksen, som i seks sæsoner var så fremtrædende en spiller i Tottenham og Premier League. Som Hjulmand sagde:
Hans gamle hjemmebane
”Der er kommunikation mellem Christian og holdet – og mellem Christian og mig selv. Jeg tænker på ham hver dag. Jeg tænker over, at vi skal spille på Wembley. Det er hans gamle hjemmebane. Han spillede sin kamp nummer 100, sidste gang vi var på Wembley. Jeg håber, at hvis han kommer til finalen, så står vi på den ene side.
Vi er i en fase med det danske landshold, hvor vi har rykket os lidt væk fra altid at være underdog. Men selvfølgelig i en kamp mod England på Wembley, er vi ikke favoritter. Jeg er dog ikke stor fan af underdog-mentaliteten. Vores indstilling er ikke ‘underdog’. Vores mentalitet er at skabe og tage initiativ”, understregede Kasper Hjulmand, der alle mand til rådighed mod England.
Det handler ikke om, hvad det er for mig. Det handler om, hvad det betyder for spillerne, staben og for vores land
Da England sidst var i en EM-semifinale på Wembley, tabte de til Tyskland efter straffesparkskonkurrence. Manden, der brændte det afgørende spark, var englændernes nuværende landstræner, Gareth Southgate. Den del gled han behændigt af på under gårsdagens pressekonference og gav sig i stedet til at rose dansk fodbold:
”Det handler ikke om, hvad det er for mig. Det handler om, hvad det betyder for spillerne, staben og for vores land. Vi har ikke en helt så god fodboldhistorie, som vi nogle gange tror. Vi bryder barrierer hele tiden, og vi har en ny mulighed i morgen, hvor vi kan blive de første til at nå en EM-finale.
Vi har stor respekt for danskerne. Jeg er gammel nok til at huske, da de vandt EM. Jeg så den turnering, og jeg så dem ved VM i 1986, hvilket var det første danske hold, jeg husker. Med Preben Elkjær, Laudrup, Søren Lerby og Jesper Olsen. Så jeg har altid været fan af de spillere, Danmark har produceret.
Deres fodbold er utrolig. De individuelle spillere er fantastiske, og de hold, de har produceret i forhold til deres indbyggertal, er fantastiske. Jeg har stor respekt for deres system.”
🙌🙌🙌 https://t.co/9vu7O4vqbU pic.twitter.com/cTAtpxqNa5
— Italy ⭐️⭐️⭐️⭐️ (@Azzurri_En) July 6, 2021
Italiensk triumf
Man kan også have respekt for det italienske system. Eller det bør man i hvert fald have. Italienerne plejer nok at kunne køre en 1-0-føring hjem. Specielt når målet først falder efter en time.
Men det kunne de ikke i den første semifinale tirsdag aften mod Spanien, da Alvaro Morata udlignede ti minutter før tid. Og den stilling holdt både den ordinære og forlængede spilletid ud, så semfinalen skulle afgøres fra straffesparkspletten. Spanierne brændte to af fire, Italien én af fem, og så var den kamp ligesom afgjort.
Kom så Danmark. Og kom så bare med Italien på søndag. It’s coming hjem…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport følger dagens væsentligste historie i EURO2020 under EM, naturligvis med fokus på Danmarks landsholds præstationer.
Følg resultater og stillinger i EM-turneringen her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med NENT Group/TV3
Topillustration: Man hører efter, når træneren taler. Som Kasper Hjulmand gjorde under den sidste træning på Tottenham Hotspurs anlæg tirsdag forud for semifinalen mod England onsdag aften. Foto: Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
