POLARISERING // KOMMENTAR – Politiske attentater er nærmest blevet en triviel hændelse i USA. Og jeg må faktisk erkende, at jeg finder de danske mediers svælgen i den gamle amerikanske republiks dødedans med sig selv – i al sin afstumpede og primitive banalitet – direkte kvalmefremkaldende, skriver Malte Frøslee Ibsen, politisk rådgiver.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg må indrømme, at jeg ikke længere er i stand til blive hverken chokeret eller forarget, når nyheden om endnu et forsøg på et politisk attentat i USA rammer de danske morgennyheder.
Den slags er efterhånden blevet en nærmest triviel hændelse i den politiske malstrøm af vold, fjendskab og polarisering, som USA synker længere og længere ned i.
Samtidig vil det også være en fejl at tro, at der er en skarp ontologisk distinktion mellem “indenrigsvold” og “udenrigsvold”; at de to voldsarenaer eksisterer i parallelle men gensidigt isolerede verdener.
Derfor har jeg tænkt flere gange inden dagens attentatforsøg, at Trumps hæmningsløse voldsparathed i Latinamerika og Mellemøsten og ublu omgåelse af forfatningen til at starte vilkårlige aggressionskrige i sig selv må højne intensiteten og hyppigheden i den politiske voldsspiral, som hans 10 år lange dominans i amerikansk politik har været præget af.
Trumps hæmningsløse voldsparathed i Latinamerika og Mellemøsten og ublu omgåelse af forfatningen til at starte vilkårlige aggressionskrige i sig selv må højne intensiteten og hyppigheden i den politiske voldsspiral
Sandheden er dog også, at jeg efterhånden mest bare føler væmmelse ved de gule breakingbjælker og endeløse reportager fra hændelsessteder i USA, når endnu en politisk motiveret voldshandling har fundet sted.
Faktisk må jeg erkende, at jeg finder de danske mediers svælgen i den gamle amerikanske republiks dødedans med sig selv – i al sin afstumpede og primitive banalitet – direkte kvalmefremkaldende.
Især fordi det aktuelle attentat og væg-til-væg nyhedsdækningen finder sted blot få dage efter en i henhold til alle meningsfulde menneskelige kriterier langt mere væsentlig og moralsk påtrængende voldsbegivenhed, nemlig den 31-årige tidligere Louisiana-national guard Shamar Elkins’ overlagte mord på otte børn, herunder syv af hans egne.
Et børnemassemord begået med et perverst overfaldsvåben, der aldrig nogensinde noget sted burde være i hænderne på en civil person, og som har rumsteret i mit eget baghoved, lige siden jeg læste om det tidligere på ugen.
Som jeg forstår det, så er det stadig ikke klart, om Elkins selv ejede det våben, han brugte til sin umenneskegerning – han havde en tidligere betinget dom for at have affyret et håndvåben i forbindelse med en trafikhændelse lige uden for en skole, men Louisianas domstole havde ikke udstyret ham med et permanent forbud mod at eje våben, så i princippet er spørgsmålet om ejerskabet af det konkrete overfaldsvåben brugt i børnemassemordet rent teoretisk.
Fra et menneskeligt perspektiv synes jeg, at attentatforsøget mod Trump er et gigantisk neonblændværk; et postmoderne politisk stroboskoplys, der blænder for den reelle ulykke i Shreveport, Louisiana, som burde have lagt hele USA i månedlang landesorg og antændt en målrettet politisk debat om at sikre, at noget sådant aldrig får lov at ske igen.
Men som jo knap nok bliver registreret i den konstant hyperventilerende nationale politiske debat, fordi Trumps groteske totalteater fylder hvert eneste sekund, og fordi reelle menneskelige ugerninger som Elkins’ nu bliver begået nærmest hver eneste uge i USA.
Fra et menneskeligt perspektiv synes jeg, at attentatforsøget mod Trump er et gigantisk neonblændværk; et postmoderne politisk stroboskoplys, der blænder for den reelle ulykke i Shreveport, Louisiana
Jeg har det efterhånden sådan, at det miskmask af postmoderne politisk teater, monstrøs politisk inkompetence og uansvarlighed, stupid-fascistoid personkult, brutalisering og primitiv voldsparathed, og institutionaliseret ligegyldighed overfor undgåelig menneskelig lidelse, som kendetegner nutidens USA, er decideret ulækkert at bevidne i realtid.
Gad vide, om folk, der i samtiden betragtede fx. Roms Republiks fald eller Weimarrepublikkens kollaps også bare havde lyst til at vende sig bort i væmmelse og råbe: VAMMELT!?
Desværre er den følelse, hvis den altså repræsenterer et bredere reaktionsmønster og ikke bare min egen idiosynkrasi – og såfremt den ikke kun rettes fra beskuerens perspektiv mod fjerne imperiale stormagter under aktiv opløsning, men også fra et deltagerperspektiv mod opløsningstendenser i ens eget samfund – måske en del af forklaringen på, hvorfor den slags langstrakte demokratiske forfaldsprocesser overhovedet kan få lov at finde sted.
Derfor øver jeg mig også dagligt i ikke at omsætte væmmelsen og kvalmen over de massivt mediedækkede amerikanske forhold til apati og distancering
Og hvordan et samfund kan komme et sted hen, hvor selv overlagt massemord på børn knap får plads i den fælles politiske bevidsthed – selvom det rent lovgivningsmæssigt ville være så nemt for politikerne i Washington DC at begrænse folk som Elkins’ adgang til våben.
Fordi: den årelange altgennemtrængende polarisering, pengenes og våbenlobbyens uhyre magt, og det infantile postmoderne totalteater på et strukturelt og systemisk niveau har sat enhver politisk omsættelig og handlingsdygtig empatifølelse hos den amerikanske befolkning fuldstændig ud af kraft og umuliggjort enhver rationel og løsningsorienteret politisk viljedannelse.
Derfor øver jeg mig også dagligt i ikke at omsætte væmmelsen og kvalmen over de massivt mediedækkede amerikanske forhold til apati og distancering – selv i en uge som denne, hvor den politiske kvalme er voldsom.
Og i stedet huske mig selv på at omgøre den til empati, engagement, deltagelse i mit eget samfund, hvor der endnu er så meget godt at kæmpe for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og