Uffe Gardel: Det har alt sammen været forgæves for Ukraine

Uffe Gardel 24.10.2024

EU I PUTINS SKYGGE #16 // DEBAT – “Min ven og kollega Samuel Rachlin kritiserer mig for mit sortsyn på Ukraines krig”, skriver Uffe Gardel i dette modsvar. Men nordkoreanske soldater i en europæisk krig er en fuldstændigt uacceptabel og vanvittig hændelse, som kræver ekstreme reaktioner fra vestlig side – og hvad hører vi? Tavshed kompasset rundt. Tavshed fra Berlin, tavshed fra Washington og fra London.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min ven og kollega Samuel Rachlin kritiserer mig for mit sortsyn på Ukraines krig. Jeg har svaret ham dette på hans Facebook-væg, men gentager mit svar her.

Kære Samuel, jeg springer forbi indledningen og direkte til dine to fremhævede punkter:

1) nordkoreanske soldater, og 2) alt det vi burde presse på for.

Nordkoreanske soldater viser Ruslands svaghed, skriver du, og ja, det kan man sige, men det ændrer ikke på resultatet, på samme måde som det ikke vækker et mordoffer til live, at man kalder mordet for en forsmået elskers afmagtshandling.

Det kan være sandt, men den myrdede er nu engang myrdet, som Ukraine bliver myrdet nu. Selve invasionen var en afmagtshandling, en reaktion på at Rusland hverken kunne lokke eller true Ukraine til at ”flytte hjem”.

Nordkoreanske soldater i en europæisk krig er jo en ekstrem hændelse, en fuldstændigt uacceptabel og vanvittig hændelse, som kræver ekstreme reaktioner fra vestlig side

Vi mangler stadig den endelige bekræftelse på, at der ER nordkoreanske soldater, men Vesten burde alligevel reagere allerede nu.

Nordkoreanske soldater i en europæisk krig er jo en ekstrem hændelse, en fuldstændigt uacceptabel og vanvittig hændelse, som kræver ekstreme reaktioner fra vestlig side – som minimum da tilsvarende indsættelse af vestlige tropper i Ukraine. Det burde man advare om, uden tøven, uden omsvøb.

Og hvad hører vi? Tavshed kompasset rundt. Tavshed fra Berlin, tavshed fra Washington og fra London. Paris pipper, at det vil være en ”eskalering”. Okay, men hvad skal vi så gøre ved den eskalering?

Russerne selv kæmper med kinesiske våben, eller med våben fremstillet af komponenter fra Kina.

Også på det er reaktionen tavshed. Bevares, USA indfører sanktioner mod de enkelte kinesiske våbenproducenter – som om det var de enkelte våbenproducenter, der var problemet, og ikke den kinesiske stats ledelse.

Og så er vi langt inde i dit punkt 2) om, hvad vi burde gøre.

Du og jeg kan sikkert let blive enige her; vi burde indføre total og altomfattende handelsembargo af både Rusland og Kina, ikke så meget som en hovedpinepille skal de have lov at købe, og vi skal intet købe af dem, og ja, Kina skal behandles som Ruslands håndlanger, og ikke som den modererende kraft, vi i dag lader som om Kina er.

Og vi skal indsætte vestlige tropper i Ukraine – så mange som er nødvendige for en hurtig ukrainsk sejr. Bemærk: En sejr. Og en hurtig sejr.

Og du ved, ligesom jeg, at den slags tanker er uden mindste realisme i et Vesten ledet af åndelige amtsborgmestre, af svage mænd som af frygt for at eskalere nægter at reagere på fjendens eskalering. Men måske også svage ledere med svage befolkninger, som er mere optaget af boliglån og kønsneutrale toiletter end af udsigten til, at det halve Europa om lidt vil blive lagt tilbage i pax russicas dybfryser.

Du og jeg og mange, mange andre gode kræfter har talt, skrevet, argumenteret og tryglet. Vi har fra første dag krævet fuld støtte til Ukraine, og vi har peget på, at havde Vesten reageret kraftigere i 2014, havde vi måske aldrig fået et 2022.

Og det har alt sammen været forgæves.

Det er bare det jeg siger.

Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge

Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.

I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.

Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.

Læs flere artikler i serien her.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.

Uffe Gardel er tysklands- og østeuropanørd samt freelance journalist og kommunikationsrådgiver, uddannet cand.merc, og har arbejdet en menneskealder for forskellige medier i Berlingske-koncernen. Han udgav i 2011 bogen "Amagerbanken, en unødvendig undergang" og har oversat biografien "Angela Merkel. Kansleren og hendes verden".