grønland

Grønland går til valg – er Danmark ved at sige farvel til Arktis?

i Danmark/Featured/Politik & Samfund af
ARKITIS // ANALYSE – I dag går Grønland til parlaments,- kommunal-, bygdebestyrelses- og menighedsrepræsentationsvalg og det sker under stor amerikansk bevågenhed. For jo mere spændt forholdet mellem USA og Rusland er, jo vigtigere bliver Grønland for den amerikanske sikkerhed. Det kan få betydelige konsekvenser for Danmark, skriver Michael Hesselholt Clemmesen, pensioneret brigadegeneral og historiker.

I dag, tirsdag den 6. april, går Grønlands borgere til valg for bl.a. at besætte de 31 pladser i det grønlandske parlament – Inatsisartut. De to diskussioner, som har fyldt mest i valgkampen, har været muligheden for at etablere en mine i Kvanefjeld-området, som har splittet grønlænderne: Skal naturen forblive urørt, eller skal der tjenes milliarder? som DR skriver i en analyse.

Det andet emne, der deler de politiske vande, er spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal løsrive sig fra Danmark og rigsfællesskabet.

Jo mere spændt forholdet er mellem Rusland og USA, jo mere vil Danmark komme under pres for at bidrage til NATOs forsvarsstyrker

Men det er ikke kun en beslutning og en uenighed, der vedrører Grønland og Danmark. For Grønland er en del af Arktis og er hermed en del af et militært konfrontationsområde mellem stormagter. Og jo mere konfrontationen spidser til, jo mindre kan småstaten Danmarks militære bidrag påvirke situationen alene eller overhovedet. For i spændingsperioder bliver det centralt for amerikanerne at kunne opnå en afgørende og direkte indflydelse i Grønland.

Samtidig er det også sådan, at jo mere spændt forholdet er mellem Rusland og USA, jo mere vil Danmark komme under pres for at bidrage til NATOs forsvarsstyrker.

Det danske forsvarsbudgets størrelse bestemmes først og fremmest af, hvad amerikanerne vil leve med. Dette er en almindelig antagelse, men blev også klart påvist af politologen Jens Ringsmose, der fik sin ph.d.-afhandling “Frihedens Assurancepræmie – Danmark, NATO og forsvarsbudgetterne” udgivet på Syddansk Universitetsforlag i 2008.

Det er naturligt for Danmark at udnytte mulighederne for at hjælpe amerikanerne i Grønland til at mindske presset for at øge NATO-bidraget, men mulighederne hviler logisk på, at København har myndigheden til at kunne levere og at USA støtter denne situation.

Men som Berlingskes sikkerhedspolitiske journalist Kristian Mouritzen har skrevet, satser USA også direkte på at kunne udnytte en eventuel grønlandsk selvstændighed til at opnå en direkte og dominerende kontrol.

Fordelene ved den tidligere situation kan lettest illustreres ved statsminister H.C. Hansens politik i 1957.

Udviklingen kan ende med, at Grønland vælger at udtræde af Rigsfællesskabet, og USA støtter fortsat disse ambitioner – om end noget mere diskret under Joe Biden end under Donald Trump. Dette fordi et selvstændigt Grønland vil være underlagt amerikansk vilje i betydelig grad

NATO var ved at definere rammen for medlemmernes styrkebidrag, og det var indlysende, at man forventede et øget dansk bidrag. Men i forsommeren valgte socialdemokratiet at optage Det Radikale Venstre og Retsforbundet i regeringen, hvilket betød et direkte brud med partiets forsvarspolitiske samarbejde med Venstre og De Konservative.

Af hensyn til de nye regeringspartier måtte man reducere et kommende forsvarsforligs budgetramme. Men det klaredes ved statsministerens notat til den amerikanske ambassadør i november, hvor USA fik bemyndigelse til at anvende Thule som kernevåbenbase.

Efter 2014 er konfrontationen mellem Rusland og USA blevet stadig mere tydelig, og presset for at leve op til løfterne om at øge forsvarsbudgettet til 2 % af bruttonationalproduktet, stiger. Konfrontationen har i det senere par år fået en stadig klarere arktisk dimension, og Danmark kan ikke længere styre udviklingen.

Alt efter udfaldet af valget kan udviklingen ende med, at Grønland vælger at udtræde af Rigsfællesskabet, og USA støtter fortsat disse ambitioner – om end noget mere diskret under Joe Biden end under Donald Trump. Dette fordi et selvstændigt Grønland vil være underlagt amerikansk vilje i betydelig grad.

På sin vis er udviklingen blevet fanget af myten om, at Grønland blev udnyttet som en dansk koloni, hvor virkeligheden snarere er, at øen siden 1945 har været igennem en modernisering, der har krævet stadig flere danske investeringer. Det var denne modernisering, der dengang var ønsket af alle involverede, som undergravede det traditionelle decentraliserede jægerboplads-innuitsamfund.

Det var ikke den fiktive kolonitid, som den danske venstrefløj opfandt som en del af sin samfundskritik efter 1968.  “Koloniseringen” havde i de år to hoveddimensioner: Forbedring af sundhedsinfrastruktur med service og opbygning af fiskeriet. Indtil moderniseringen var den danske hovedinteresse at kunne aftage det traditionelle samfunds produktion.

Man kan håbe, at et anfald af nøgternhed fremkalder et mirakel, så den danske regering med et klart sprog og lige så klare prioriteringer lykkes med at redde Rigsfællesskabet

Den udvikling, der desværre nu tegner sig lige så uafvendelig som en græsk tragedie, er imidlertid trist for både Rigsfælleskabet og for Grønland, og den vil komme til at belaste det danske forhold til et USA, der på ingen måde opfører sig som Danmarks ven og allierede.

Man kan håbe, at et anfald af nøgternhed fremkalder et mirakel, så den danske regering med et klart sprog og lige så klare prioriteringer lykkes med at redde Rigsfællesskabet bl.a. ved at betale, hvad man har lovet sine allierede. Her kan man håbe, at udfaldet af valget i dag skaber den fornødne tid, der skal bruges til at realisere projektet.

Valglokalerne åbner kl. 9 og lukker kl. 20 grønlandsk tid (klokken 13 og 24 i Danmark) Resultaterne offentliggøres på valg.gl. De grønlandske medier KNR og Sermitsiaq dækker valget hele dagen.


LÆS MERE OM GRØNLAND I POV HER


Topillustration: Nanortalik, Grønland. Foto af Helene Brochmann.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Michael Hesselholt Clemmesen er pensioneret brigadegeneral og historiker. Han er født 12. december 1944 i Københav. Clemmesen gik ind i Forsvaret i 1964, var på Hærens Officersskole 1965-68 og har været linjeofficer i Hærens kamptropper siden 1968, fra 1979 som generalstabsofficer. Han gik på pension som brigadegeneral i 2004. Michael H. Clemmesen er tillige uddannet historiker fra Københavns Universitet i 1981.
I de sidste ti år af sin tjeneste arbejdede han som udsendt med dansk og international forsvarsstøtte til Baltikum og deltog i opbyggelsen og stod senere for ledelsen af det baltiske forsvarsakademi. I 2005 blev han ansat i Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie, hvor han har forsket i og nyskrevet dansk militærhistorie. Han stoppede som seniorforsker i 2016. Michael H. Clemmesen var medlem af Forsvarskommissionen af 1988 og deltager ofte i den offentlige debat om udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om forsvaret og i den bredere danske samfundsdebat. I marts 2010 udgav han bogen 'Den lange vej mod 9. april' om dansk forsvarspolitik i mellemkrigstiden. I 1999 blev han Kommandør af Dannebrog. Han bærer også Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren, Trestjerneordenen samt en lang række udenlandske medaljer og hædersbevisninger.

Seneste artikler om Danmark