Blommemarmelademellemmad.
Det er et af de mest pudsige ord på dansk, og hver gang en udlænding spørger mig om noget sjovt, man kan sige på mit modersmål, er det den her remse jeg hiver op af skuffen.
Det er faktisk også hvad jeg lige har spist til morgenmad.
Et stykke surbrød med hjemmelavet blommemarmelade.
Min have her i kolonien på Amager ligner en mellemting mellem en naturgrund og en kommende byggeplads. Fordi jeg ved, at jeg lige om lidt skal slippe gummigeder løs på græsplænen, når jeg om ikke så lang tid skal i gang med at bygge, er min have nok mere noget med Smadremanden end Søren Ryge.
Her er skvalderkål, nogen sjove stive gule blomster, der banker på mit soveværelsesvindue, hvis det blæser om natten og dermed sikrer den helt rigtige krimistemning. På den anden side af huset befinder sig et tykt brombærkrat, der snart er klar til sin sidste høst.
Der er faktisk kun to ting i min have, der kommer til at overleve den store ombygning. I det ene hjørne står til min store glæde en hyld, og i forhaven står et blommetræ med Claude Reinkenet blommer.
Improvisation i køkkenet
Jeg købte huset her i september sidste år, og da var træet ribbet totalt, så det er min første høst. Grenene er tunge af frugt i år, formentlig på grund af den regnfulde sommer, og forleden gik jeg ud og hentede mig en skål blommer ind i det lille køkken.
Tanken var at lave en blommemarmelade og jeg kunne huske en jeg havde prøvet af sidste år fra et dameblad med en kanelstang. Typisk nok havde jeg overbevist mig selv, at jeg havde alle ingredienser i køkkenet, men da det kom til stykket, havde jeg lige præcis ikke kanel. Så jeg benyttede lejligheden til at improvisere ud fra, hvad jeg ellers havde i køkkenet.
Forrige år, da jeg var i Napa Valley i Californien opstøvede jeg også noget whisky-røget sukker, som jeg tidligere har brugt et par skefulde af for lige at give et ekstra kick
Grundlæggende går der ca. 800 gram blommer til 400 gram sukker.
Man halverer blommerne, fjerner stenene og putter blommerne i en gryde med sukkeret.
Man kan bruge almindeligt sukker, men jeg kan godt lide at bruge rørsukker og nogen gange også lidt puddersukker, bare fordi det giver en ekstra karamelliseret smag.
Forrige år, da jeg var i Napa Valley i Californien opstøvede jeg også noget whisky-røget sukker, som jeg tidligere har brugt et par skefulde af for lige at give et ekstra kick.
Et kig over hylderne
Da jeg havde konstateret, at jeg ikke havde kanelstænger, kiggede jeg lidt ud over mine rodede hylder og fandt to ting frem, der i mit hoved fungerer godt med blommer: Valnødder og kardemomme.
Jeg tog ca. en håndfuld valnødder og hakkede dem groft og kom dem i gryden. Dertil 4-5 grønne kardemommefrø, der lige havde fået et velrettet slag med den flade side af kniven for lige at åbne dem op.
I køleskabet fandt jeg et bundt estragon, der alligevel sang på næstsidste vers, så bladene fra 4-5 kviste røg med i gryden, som jeg lod simre i cirka en halv time på lavt blus. Tankegangen var at blommer og den meget diskrete lakridsagtige smag fra esdragon ville passe fint sammen.
Jeg har som tidligere nævnt et interimistisk køkken med to kogeplader. Det er mildest talt ikke højden af sofistikeret gastronomi at betjene pladerne, der går fra 1-3 med halve indstillinger ind imellem.
Jeg lod gryden stå på 1,5 for lige at få gang i foretagendet, og så skruede jeg ned til 1, mens jeg tog opvasken og hørte en fremragende podcast fra canadisk radio om en kvinde, der forsvandt sporløst to dage efter hun blev friet til. Den passer fremragende til alt husligt arbejde og kan findes på den canadiske radiostation, CBC Radio One.
Det er altid lidt svært at vurdere konsistens med syltede sager, men man kan lave det, der hedder ske-testen, hvor man lige dypper en ske i gryden og vender den om.
Tankegangen var at blommer og den meget diskrete lakridsagtige smag fra esdragon ville passe fint sammen
På ryggen af skeen vil der nu ligge en slags film af syltetøj og hvis man kører en finger ned i midten på den og det ikke samler sig med det samme, er der gode chancer for at marmeladen har den rigtige konsistens.
Bliv i køkkenet når du laver mad
Næste dag kunne jeg spise min første blommemarmelademellemmad af egen avl. Jeg var faktisk ikke helt tilfreds med resultatet. Set i bakspejlet skulle jeg have givet den meget mere gas med estragonen. Næste gang smider jeg hele bundtet i. Det var svært at smage så lidt. Og så synes jeg også marmeladen alligevel var blevet lidt for løs i det.
Men det var der jo heldigvis råd for. Jeg hældte marmeladen tilbage i gryden og gav den lidt ekstra tid til at koge ind på svag varme.
Det var for så vidt en fremragende plan, men den kom til at bekræfte en gammel tommelfingerregel, jeg har lært af til tider af bitter erfaring: Ophold dig altid i det rum, hvor du laver mad. Det gjorde jeg ikke.
Jeg satte mig derimod ind til computeren for at ordne en masse praktiske ting, der krævede fuld koncentration med Nem-ID, telefonkøer og udfyldelse af elektroniske skemaer. Alt sammen ting, der – i modsætning til marmeladefremstilling – er stressende og alt for tidskrævende.
Da jeg endelig kom tilbage til køkkenet var min solgule marmelade forvandlet til et studie i gyldenbrunt, som om jeg havde lavet sveskemarmelade i stedet for. Det smagte fint, og jeg hældte det på et steriliseret glas.
Problemet er bare nu, efter det er kølet af, at det er trægt og sejt i det og slet ikke den lille stribe solskin på surbrød, jeg startede med. I stedet for minder det mig i stedet om min barndoms ferier i det tidligere Jugoslavien, hvor man nærmest kun kunne købe billig blommemarmelade i små plasticbrikker, og vi fik det morgenmad næsten hver morgen. Det er en sød og lidt klæbrig oplevelse og som vil kræve solide armkræfter, hvis det nogensinde skal røres ud i en skål yoghurt til morgenmad.
Moralen er: Bliv i dit køkken når du laver mad.
Og måske også, at gult trods alt er bedre end brunt, hvad angår blommemarmelade.
På den anden side, hænger der stadig kilovis af blommer ude på træet, så der er plads til at eksperimentere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her