TEATER // ANMELDELSE – Gangsterhatten af for Vivienne McKee og hele hendes bande. Efter corona-pausen sidste år er hele holdet (The Usual Suspects, om man så må sige) tilbage på scenen, men da smittefare og isolation igen er en livsbetingelse, er årets crazy show, Tell Me About It, med sans for improvisationen tilpasset fra den ene dag til den anden.
De aktuelle, satiriske stikpiller skal naturligvis ikke afsløres, men efter aflysninger den første uge tager Crazy Christmas Cabaret ingen chancer. Den traditionelle trussel om at tage en tilfældig gæst op på scenen er lynhurtigt skrevet om i corona-sikker form, så der holdes afstand mellem skuespillere og publikum. Covid-19 skal ikke have lov til at spolere denne sæson.
Det er tydeligt, at skuespillerne er vant til at play it by ear, og nogle manuskriptændringer kan ikke være mange dage gamle. Nogle gange glipper en replik, og så samler skuespillerne bare op, når de andre har grinet færdig. Ja, man fristes ligefrem til at tro, at visse problemer med hukommelse og rekvisitter er lavet med vilje. Den afslappede stemning spreder sig nemlig til stolerækkerne i Glassalen.
Danske traditioner – Tell Me About It
Tell Me About It … eller ja, det må du nok sige. Oversættelsen forklares lige for publikum for en sikkerheds skyld.
Forestillingen spilles som sædvanlig på let forståeligt engelsk (eller på grund af årets tema, amerikansk), men i virkeligheden er Crazy Christmas Cabaret blevet en uendelig dansk tradition. Med streg under tradition.
Som altid er der tale om en helt nyskrevet forestilling, og som altid bygger den på et kendt forlæg, der skaber visse forventninger til plottet. I år gangstere, Miami Vice og 80’er-musik og -mode. Præcis samme epoke, hvor Crazy Christmas Cabaret blev etableret i Danmark, og en tid og stil, som det store flertal i publikum forbinder med den glade ungdom (men gik vi virkelig med det tøj?).
Det er så her, traditionen tager over. Det er egentlig flintrende ligegyldigt, hvad det handler om. De enkelte scener skal bare lægge op til nogle gode vittigheder – gerne sproglige misforståelser. Nogle er endda forventelige, som Dr. Van Helsingørs direkte oversættelser fra dansk til engelsk, et vigtigt telefonopkald fra højeste sted og tilråb fra publikum på aftalte tidspunkter.
Hvad kan vel være mere dansk end traditioner?
Like a Virgin
Overraskende nok (efter 40 år) var der ved denne anmelders besøg mange gæster, som aldrig havde set en Crazy Christmas Cabaret før (Vivienne McKee spørger altid, hvem der står for skud som ”Crazy Christmas Virgins”), men det lod ikke til at påvirke deres nydelse af Tell Me About It. Man behøver nemlig ikke at kende traditionerne, men genkender dem straks som sådan. Og det er jo hyggeligt.
Vivienne McKee spiller som altid femme fatale (og Dr. van Helsingør), David Bateson får klemt en Donald Trump-parodi (Donny Dump) ind, Andrew Jeffers er the Dame, i dette tilfælde mafiamor Mama Calzone, og Katrine Falkenberg (på Gud ved hvilket år) ingenue, denne gang som den emanciperede mafiadatter Dolce Vita Calzone.
Nominelt handler det i øvrigt om arvefølgen i Calzone-familien, men undervejs drukner det motiv i kampen om ejerskabet til natklubben The Pink Flamingo og konkurrencen med de cubanske karteller … eller netop en undskyldning for at lave sjov med forskellige film- og tv-klicheer og fyre nogle gode sange af fra 80’er-kataloget. Mere eller mindre omskrevne.
Det bærende princip synes at være, at hvis det er sjovt, så bruger vi det. Mama Calzone serverer pasta til tonerne af ”Eat It”, og en speedbådsjagt bruges til et meget fantasifuldt slowmotion-optrin.
Fornøjelig tidsrejse
Tidsrejsen giver selvfølgelig anledning til en masse jokes om, hvad fremtiden vil bringe (og minder os om, hvordan en mobiltelefon så ud i 1985). For at det ikke engang skal være løgn, præsenteres vi også for både flashbacks og flash forwards. På den måde når vi frem til en finale, hvor der bliver bundet (jule-) sløjfe på alle de løse ender. Eller nogle af dem.
Tell Me About It lider under et lidt svagere plot end tidligere forestillinger, der refererer til en enkelt klassiker som De tre musketerer eller Jorden rundt i 80 dage frem for en genre, men kommer alligevel i mål. Den fine balance mellem tradition og fornyelse bliver overholdt. Vi er trygge ved rammen og griner ad indholdet. Silly på den gode britiske måde, hyggeligt på den gode danske.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
