Fogg’s Off – den gik ikke på Københavns Universitet

i Kultur & Medier/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Det er en del af traditionen i ‘Crazy Christmas Cabaret’ at være lidt uartig. Uartig som i seksuelle dobbelttydigheder, undertoner … og overtoner. I årets version ‘Fogg’s Off’ tillader man sig samtidig en del racemæssige stereotyper, som ville have udløst en skrap reprimande fra Københavns Universitet; ingen mexicanere i sombreroer, men både kinesere, indere, arabere og indianere klædt efter karnevalsopskriften. Nå ja – og tyskere. Juleanmelder Steen Blendstrup drysser fem julestjerner ud over forestillingen.

 

 

Men andre ord er alt ved det gamle i Glassalen, hvor Den 36. Crazy Christmas Cabaret udfolder Vivienne McKees pastiche over Jules Vernes Jorden rundt i 80 dage. Titlen Fogg’s Off skal selvfølgelig frydefuldt råbes af publikum, hver gang en skuespiller på scenen spørger, hvor Phileas Fogg er.

Hvor er Vivienne?

Nogen vil måske have mere lyst til at spørge, hvor Vivenne McKee er.

Hun har nemlig – for anden gang i showets historie – skrevet sig selv ud af manuskriptet og overlader scenen til sit efterhånden garvede hold af britiske og danske skuespillere, som på engelsk og lejlighedsvis danglish fører publikum jorden rundt.

David Bateson som Præsident Rump (for NRA) og Bennet Thorpe som Vladimir Butin … in collusion.

David Bateson er veteranen med 28 års erfaring og får bl.a. for tredje år i træk lov til at lave sin Trump-parodi. Den er ikke blevet dårligere, men har ikke helt samme chokeffekt som første gang. Andrew Jeffers er – som altid – the Dame og optræder i outrageous kostumer som et flagskib af en madamme, som publikum skal hilse på, hver gang hun går på scenen, og som i øvrigt har en direkte linje til Daisy. Endnu en tradition.

Det er en løbende joke i forestillingen, at Crazy Christmas Cabaret ikke er en musical, men et show med sange – så de øvrige skuespillere kæmper (forgæves) for at stoppe Rikke Hvidbjerg

Bennet Thorpe får i år skurkerollen som Count Vladimir Butin (booh), der begår bankrøverier i Foggs navn og i øvrigt forsøger at tage livet af ham under hele jordomrejsen. I øvrigt ikke Phileas (Jefferson Bond), der hurtigt bliver sat ud af spillet, men søsteren Philippa (Katrine Falkenberg), der for at vinde væddemålet og redde familieformuen udgiver sig for sin bror og begiver sig af sted.

Selvfølgelig kan rejsen ikke gøres uden kammertjener, og han er i denne version dansk og bærer navnet Pasnupå. Henrik Lund får i den rolle lov til at lave meget direkte over- og undersættelser fra dansk til engelsk – som en slags erstatning for Vivienne McKees faste figur Dr. Van Helsingør.

Dette er ikke en musical

Endelig er der i McKees fravær rigeligt plads til endnu en kvinde på holdet, og den musical-trænede Rikke Hvidbjerg får en perle af en rolle – eller roller – hvor hun benytter enhver lejlighed til at bryde ud i sang. Det er en løbende joke i forestillingen, at Crazy Christmas Cabaret ikke er en musical, men et show med sange – så de øvrige skuespillere kæmper (forgæves) for at stoppe Rikke.

Hvor enhver god stand-up komiker ved, at han skal lave et call back i anden akt, altså referere til en vittighed fra første akt, kan skuespillerne i Fogg’s Off trumfe med call backs fra adskillige år gamle shows

Eller udtrykt på en anden måde: charmen ved Crazy Christmas Cabaret er, at skuespillerne spiller skuespillere, der skal spille forestillingen. Vi i publikum bliver lukket med ind i denne interne vittighed, hvor alle på bedste frikadellemaner forsøger at positionere sig som hovedperson.

For det trofaste publikum

At størsteparten af publikum derudover også er veteraner – nogle få har faktisk set samtlige 35 tidligere shows – gør kun denne fornemmelse stærkere. Hvor enhver god stand-up komiker ved, at han skal lave et call back i anden akt, altså referere til en vittighed eller et oplæg fra første akt, kan skuespillerne i Fogg’s Off trumfe (eller trumphe?) med call backs fra adskillige år gamle shows.

At dømme efter latteren er der tilstrækkeligt mange gengangere i publikum, der fanger selv 12 år gamle referencer.

Der er tilstrækkelig overskudsagtig silliness, der tilfredsstiller alt det, jeg som – det indrømmer jeg gerne – trofast publikum til denne juletradition kan forvente

Ud over Trump-parodien er der hip til Brexit, russisk collusion og bankernes etiske retningslinjer, men Fogg’s Off er ikke særlig bidsk satire. Stilen er i højere grad silly. Men det er værd at huske, at briterne kan være silly på en særdeles intelligent måde.

Etniske stereotyper eller parodi på samme? I alle tilfælde: Everybody was kung fu fighting

Og så var der det med de etniske klicheer. Det er svært at komme udenom, at der er få ting, der er mere effektiv til at placere handlingen i Paris end en tjener i baskerhue og stribet T-shirt.

Når sandt skal siges, gøres der nok mere grin med klicheerne, end der er tale om en komisk fremstilling af andre folkeslag og kulturer. Parodierne er desuden meget demokratiske, idet alle nationaliteter, aldersgrupper, køn og seksuelle grupper får deres bekomst.

Også englændere og danskere. Forestillingens enlige mexicaner har i øvrigt cowboyhat på.

Stor produktion og stille smil

Mange års succes med Crazy Christmas Cabaret gør det muligt at give showet høj production value med overdådige kostumer, scenografi og dansescener med syv-otte aktører på scenen på samme tid (stage manager Claus de Lichtenberg springer til). I sig selv flot, men som regel også silly.

Det er i alle tilfælde en fest for øjet.

Katrine Falkenberg og Henrik Lund i et poetisk øjeblik

Alligevel er der også plads til øjeblikke at stille poesi. Henrik Lund giver den som Charlie Chaplin i en lille pas-de-deux med Katrine Falkenberg, selvfølgelig akkompagneret af Smile.

Shakin’ Up Sherwood i 2016 var i mine øjne den bedste Crazy Christmas Cabaret i ti år. Sidste års Planet Rump – The Farce Awakens holdt imponerende samme høje niveau.

Det ville være urimeligt at forvente, at de højder kunne holdes tre år i træk, og det gør de heller ikke, men der er tilstrækkelig overskudsagtig silliness, der tilfredsstiller alt det, jeg som – det indrømmer jeg gerne – trofast publikum til denne juletradition kan forvente. Selv uden Vivenne McKee på skuespillerholdet.

Alt i alt er Fogg’s Off morskabsteater til fem flotte julestjerner (Five Fabulous Yulestars, som Pasnupå ville have sagt).


POV betaler ikke løn – endnu. Men hvis du holder af artikler om teater og kultur og er glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på Mobile Pay 25 46 42 68,

Fotos  Thomas Petri

 Fogg’s Off spiller i Glassalen i Tivoli til 5. januar og derefter på Hermans i Tivoli Friheden 9.-12. januar.

Med: David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Katrine Falkenberg, Jefferson Bond, Rikke Hvidbjerg, Henrik Lund, Claus de Lichtenberg.

Band: Stuart Goodstein, Søren B. Petersen, Tom Højlund Olsen

Instruktion og manuskript: Vivienne McKee

Scenografi og kostumer: Kirsten Brink

Koreografi: Peter Friis

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur & Medier