TAXAMANDENS KLUMME – Min nye, provisoriske veninde bøjer sig helt frem til mit højre øre og hvisker: ”Husk det nu, Taxamand. Alle mennesker har brug for lidt kærlighed.”
”Men størst af alt er kærligheden”.
Det er apostlen Paulus, der placerede kærligheden højest på hitlisten af de tre dogmer: Tro, håb – og kærlighed.
Nu er jeg ikke evangelist, – men der er noget om snakken. Kærligheden trives helt ind i vogn 24 – på alle tider af døgnet. Og heldigvis følger dagens og nattens moderne virkelighed ikke alle formaninger fra den gamle farisæer, – f.eks. den der med, at kvinder skal ”tie i forsamlinger… – de skal underordne sig, sådan som loven også siger …”
Fire unge sætter sig ind til mig en sen, beruset natte-lørdag. Det er den største forsamling, loven – taxilovgivningen tillader, med mindre du vil punge ud med storvognstakst.
TAXAMANDEN er meget sød, synes de vist – og umådeligt morfaragtig. Den ene, den mest talende i forsamlingen, gjorde sig allerede bemærket, da hun spurgte, om hun måtte ryge taxien. – Det må du desværre ikke. Det er forbudt
Så begynder en kærlighedsforestilling mellem en af de unge og den gråhårede vallak (en kastreret hingst, red. ) – af en taxichauffør med min dåbsattest. Den ene mand af de fire kunder gemmer sig på forsædet
TAXAMANDEN er meget sød, synes de vist – og umådeligt morfaragtig. Den ene, den mest talende i forsamlingen, gjorde sig allerede bemærket, da hun spurgte, om hun måtte ryge taxien. – Det må du desværre ikke. Det er forbudt.
”Ja, rygeloven af 2007”, siger jeg blidt som en slidt pony, der er trukket alt for ofte rundt i forlystelsesparken.
Hun accepterer. Men hun opgiver ikke drilleriet trods albuerne fra medsøstrene på begge sider.
”Musik? Ja, hvilken radiokanal, ku’ du tænke dig?”
”Har du SOFT, Radio Soft?”
Den enlige unge mand på forsædet – jeg aner ham i udkanten af mit natlige synsfelt – vender det hvide ud af øjnene i et øjeblik af maskulin solidaritet. SOFT, – for helvede altså, det er ikke til at bære for mænd med fuld bevidsthed om egne ”boller”. Jeg er enig – men majoriteten af mine kunder har altid ret.
Jeg sprøjter et skud testosteron ud i blodbanen.
Jeg var ikke det store talent i DJ-æteren dengang i Yngre Kridttid på P3, men radiostjernen Alex lærte mig af fade op og ned for rytmerne med et nærmest grænse-erotisk håndelag
Mit instrument er en lille ”mus” på toppen af Mercerens kardanboks, – lige dér hvor min højre hånd ligger helt afslappet, når jeg ikke har begge hænder på rattet. Det virker HVER gang! Jeg indstiller med minimal bevægelse af arm og hånd den store skærm på instrumentbrættet. Bruger ”rulleknappen”, uden at hun kan se det i mørket.
Et klik på RADIO. Så ruller jeg igen og klikker endnu engang med pegefingeren, mens ringfingeren synkront skruer helt ned for radiolyden, der er på vej. SOFT står der på displayet. Det sker bare, og hun ser ingenting – og så fader jeg langsomt op for den tøsede popmusik.
Jeg var ikke det store talent i DJ-æteren dengang i Yngre Kridttid på P3, men radiostjernen Alex lærte mig af fade op og ned for rytmerne med et nærmest grænse-erotisk håndelag.
” … en du kan stole på. En der siger ro på
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær
‘Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er … ”
”Er du musiker?”
Overvejer at fortælle, at jeg engang i fortiden kørte med popstjernen, da han havde været ude i natten. Han fik helt sikkert pigehjerter til at banke, mens han hang med en skødesløs albue på bardisken
Det er klart, det smigrer den gamle sølvræv. Hun har sikkert set, at mit højre knæ og armen ikke – trods min kulturradikale snerpethed – uden kontrol bevæger sig til rytmerne fra unge Seebach.
Overvejer at fortælle, at jeg engang i fortiden kørte med popstjernen, da han havde været ude i natten. Han fik helt sikkert pigehjerter til at banke, mens han hang med en skødesløs albue på bardisken. Jeg vælger at være Rasmus-cool og holde kæft – og smiler.
Fyren ved min side søger ind i sin smartphone på flugt fra den utålelige pop. Tøserne på bagsædet fniser af flirten mellem veninden og morfar bag rattet.
Først tror jeg, det er mit partisantørklæde, der kilder mig i nakken. Så mærker jeg det tydeligere. En diskret finger fra den unge kvinde, som berører mine nakkehår, – og jeg bliver sparket 50 år tilbage i en pubertetdrengs forlegenhed. Hvad gør man for at bevare bare lidt maskulin værdighed?
”Generer det dig”, spørger hun, mens veninderne er ved at eksplodere af pinlighed.
Det kommer ud af munden på mig, uden nogen brug af frontallappen:
”Næh, jeg lukker bare øjnene og lader som om, du mener, det er alvor. Men i længden er det sgu for farligt at køre rundt i blinde”.
Hun trækker hånd og fingre til sig og fniser med de andre. Og taxigudinden lader lige netop nu vogn 24 køre op foran nattens sidste, brune værtshus
Natforestillingens pinligste replik. Men den virker!
Hun trækker hånd og fingre til sig og fniser med de andre. Og taxigudinden lader lige netop nu vogn 24 køre op foran nattens sidste, brune værtshus.
Min nye, provisoriske veninde bøjer sig helt frem til mit højre øre og hvisker:
”Husk det nu, Taxamand. Alle mennesker har brug for lidt kærlighed”.
Jesper Grunwald kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4×48. Hvis du vil, kan du støtte hans skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112
Topfoto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
