Sidste sommer mødte jurastuderende Asrin Mesbah en ung mand på 19 år i sit nabolag, der skulle komme til at ændre hendes liv. Det var en syrisk flygtning, der sultestrejkede foran Udlændingestyrelsen i frustration over det afslag, han havde fået på familiesammenføring med sin mor – det eneste familiemedlem han havde tilbage. Asrin tilbød at få en fuldmagt og skrive en klage. I samarbejde med Bedsteforældre for Asyl er Asrin programsat fredag eftermiddag under Folkemødet på Bornholm til at formidle sin indsigt. Debattens overskrift er: Familiesammenføring – en ny Tamilsag?
Nogenlunde samtidig mødte jeg Asrin og har siden fulgt hendes arbejde tæt. Hun er barn af politiske flygtninge fra Iran og kom sammen med sin familie til Danmark, da hun var fem år. Spørger man Asrin, hvad der fik hende til at læse jura falder svaret prompte: De svageste i samfundet bliver ikke altid hørt og deres rettigheder ikke altid tilgodeset. Spørger man, hvad der fascinerer hende mest ved jura, kommer svaret også med det samme: Der er altid en regel og en undtagelse.
Ny tamilsag?
Kort efter mødet med den sultestrejkende skrev Asrin et opslag på Facebook, hvor hun tilbød hjælp til andre i samme situation. Et år efter står hun i spidsen for Jurarådgivningens ti frivillige jurastuderende, to pensionerede jurister og en advokatfuldmægtig. De samarbejder også med tre eksterne advokater. De har fået indgående kendskab til mere end 200 sager. Hun har modtaget Jurafondens Bonus Pater pris, og for nylig modtog hun Retspolitisk Forenings pris for sit arbejde.
Asrin enyttede lejligheden til at dele sine erfaringer med foreningens garvede jurister: Hun er overbevist om, at den er helt gal i Udlændingestyrelsen, og ville gerne have deres vurdering. De har gennemgået en del af sagerne sammen og i samarbejde med Bedsteforældre for Asyl er Asrin programsat fredag under Folkemødet på Bornholm til at formidle sin indsigt. Debattens overskrift er: Familiesammenføring – en ny Tamilsag?
Fuldmagt
Noget af det første, man lærer på jurastudiet er, at en fuldmagt er gyldig, selv hvis den er skrevet på en lap toiletpapir. Derfor undrede Asrin sig over, at personen bag skranken i Udlændingestyrelsen ved hendes første besøg, sagde, at de slet ikke accepterede fuldmagter, da styrelsen ikke var en offentlig myndighed og derfor ikke havde oplysningspligt. Bagefter var hun glad for at have et vidne med, der kunne bekræfte, at hun ikke havde hørt galt.
Det er ikke kun forvaltningsskikken, den er gal med. Der er noget mere, det er bare svært at sætte fingeren på, hvad det er. En ting er sikker: Nogle af de mest sårbare mennesker i Danmark får ikke den behandling, de har ret til.
Da hun bad om at få det på skrift, måtte hun vente tre kvarter før medarbejderen kom tilbage med en korrektion: Selvfølgelig er Udlændingestyrelsen en offentlig myndighed.
Uhøflig
En offentlig myndighed bør udvise god forvaltningsskik. Det stod ret hurtigt klart, at det ikke var tilfældet i Udlændingestyrelsen. De fleste medarbejdere virkede usamarbejdsvillige og ligeglade. Nogle var direkte grove, andre gav misvisende oplysninger. Jeg var selv med i Udlændingestyrelsen flere gange og skrev en kronik om vores fælles oplevelser i efteråret. Allerede den gang havde Asrin en fornemmelse af, at noget ikke var som det skulle være. Det nagede hende så meget, at hun lå vågen om natten. Det var svært at finde ud af, hvad der var på færde: Det var ikke kun forvaltningsskikken, den var gal med. Der var noget mere, det var bare svært at sætte fingeren på, hvad det var. En ting var i hvert fald sikker: Nogle af de mest sårbare mennesker i Danmark fik ikke den behandling, de havde ret til.
Aktindsigt
I sensommeren kom flere sultestrejkende til. Asrin og hendes hold søgte om aktindsigt i 19 sager. Ifølge forvaltningsloven har man ret til at modtage aktindsigten indenfor syv arbejdsdage. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har man ret til at få oplyst hvorfor og hvornår, man kan forvente at få den.
Så let kom det ikke til at gå. En advokat måtte ringe og rykke flere gange på Asrins vegne, før sagsakterne endelig tikkede ind i e-boksen. Når man giver aktindsigt skal man ifølge loven også modtage en oversigt over, hvad der er blevet fremsendt. I stedet lå der 361 enkeltfiler i e-boksen. Det tog mere end 10 dage at finde ud af hvilke filer, der hørte til hvem af de 19 flygtninge. Irriterende og meningsløs tid for de frivillige, farlig ventetid for de familier, der ventede midt i krigen.
Petitesser
At sagsbehandlingen virkede rodet, og der var dårlig forvaltningsskik i styrelsen var åbenlyst. Mange sager blev forsinket unødigt på grund af petitesser. Hver gang noget ikke var i orden, angav styrelsen et nyt servicemål – der let kunne betyde yderligere fem måneders ventetid.
En af de ting Asrin hæftede sig ved var, at flere sager trak ud, fordi mændene ikke havde skrevet under på deres ansøgning. Det var svært at gennemskue, hvor man skulle sætte sin signatur. Hun blev ved med at gøre styrelsen opmærksom på det, og efterhånden var der forbedringer at spore: Der blev indført en signaturlinje, skemaerne blev opdateret og medarbejderne bag skranken er blevet høfligere. Af og til peger de stadig, når Asrin kommer ind af døren, og det gør hun tit. Men hun har ikke noget at udsætte på dem længere.
Sagerne
Siden sidste sommer har hun været juridisk repræsentant i 217 sager. 99 af dem er blevet afsluttet med positivt resultat, 8 er røget videre til Udlændingenævnet. Det er mange nok til, at hun kan skabe sig et overblik og få indsigt.
Asrin er ikke længere i tvivl om, hvad der er galt. Hun beskriver det med tre ord: Sjusk, vilkårlighed og usaglige begrundelser
Af og til undrer Asrin sig over, at der ikke er flere, der har fået øje på, at den er rivende gal i Udlændingestyrelsen. Måske er forklaringen, at hun har flere sager, end de har. Hun er i hvert fald ikke længere i tvivl om, hvad der er galt. Hun beskriver det med tre ord: Sjusk, vilkårlighed og usaglige begrundelser. Hvorfor det er sådan, er hun tilbageholdende med at udtale sig skråsikkert om. Kan man svare på dét, kan man også svare på, hvem der har ansvaret. Det vender vi tilbage til senere.
Konsekvenser
En ting står i hvert fald klart. De lange ventetider, den sjuskede omgang med folks sager, vilkårligheden i afslag og de usaglige begrundelser har store konsekvenser. Det ødelægger mennesker at frygte for deres nærmestes liv i måneds- eller årevis. Det er svært at koncentrere sig om sprogskole og praktik, når ens ægtefælle, børn og forældre er i livsfare eller nød. Ud over de følelsesmæssige, psykologiske og integrationsmæssige konsekvenser koster det også menneskeliv.
Det ødelægger mennesker at frygte for deres nærmestes liv i måneds- eller årevis
To af Asrins klienter har i ventetiden mistet deres hustruer i bomberegn, en tredje hustru er forsvundet. Risikoen for overgreb og bortførelser er stor og reel i et land i opløsning. Et barn har begået selvmord i Syrien, fordi hun ikke kunne holde til at vente på at blive genforenet med sin mor. En lille dreng har fået skadet sine luftveje af gasangreb, flere har brækker knogler og er blevet såret af glassplinter og murbrokker. Selvom de har mulighed for det, har Udlændingestyrelsen afvist at hastebehandle sager, hvor børn opholder sig i krigszoner.
Sjusk
Hvis alle nødvendige dokumenter ikke vedlægges ansøgningen om familiesammenføring, betyder det, at sagen bliver forsinket i månedsvis. Det gælder uanset, hvis skyld det er.
I virkeligheden skal myndighederne, gå sagen igennem ved modtagelsen og ved hjælp af en tjekliste sikre sig, at alt er i orden. I de første 19 sager Asrin var repræsentant for, var det imidlertid ikke sket i 18 af tilfældene. Mange gange forsvinder dokumenterne i Udlændingestyrelsen. Enkelte gange lykkes det at få styrelsen til at indrømme, at fejlen er deres, men det ændrer ikke på, at det får sagen til at trække i langdrag. Ægteskabsdokumenter bliver borte på mystisk vis, og hvis man ikke kan dokumentere, at man er gift, er det vanskeligere at få familiesammenføring.
Man kan bede om at få en kopi af sin ansøgning, men styrelsen kopierer kun de første tre sider, og det hjælper ikke meget, hvis der senere påstås at mangle noget på side 15. Når sjusk bliver så konsekvent, er det let at få mistanke om, at det slet ikke er rod, men overlagt. Især når også ukomplicerede sager trækker ud uden begrundelse.
Forsinkelser
Da Asrin begyndte at komme i Udlændingestyrelsen blev servicemålet angivet til at være tre måneder for en ukompliceret og fuldt oplyst sag og fem måneder for en kompliceret. Senere blev det ændret til syv måneder og senere igen til ti. Den officielle begrundelse er, at der er kommet for mange nye flygtninge til, at styrelsen kan følge med. Det forekommer Asrin at være en usaglig begrundelse. Det virker mærkeligt, at der ikke skal mere til før systemet går ned – især når der er blevet tilført usædvanligt mange ressourcer.
Ifølge Udlændingestyrelsens egne tal kom der omkring 21.000 flygtninge til Danmark i 2015. Der er stadig krig i Syrien og diktatur i Eritrea, der er stadig et historisk stort antal mennesker på flugt i verden 2016, men med aftalen med Tyrkiet og den stramme kontrol ved Europas grænser er tallet faldet drastisk i 2016.
Der er et stort mørketal, som Asrin forsøger at kortlægge: Det lader til, at et uhørt stort antal mennesker dels venter urimeligt længe i asylcentrene, dels venter på afgørelser i familiesammenføringssager.
Prioritering
En anden forklaring på, at familiesammenføringssagerne trækker ud, er, at asylbehandlingen prioriteres. Alligevel fik nyankomne flygtninge i begyndelsen af 2016 først tid til første asylsamtale efter 10 – 12 måneder. I 2014 da lidt over 6000 mennesker fik asyl i Danmark, kom folk hurtigere ud af centrene og ud i kommunerne.
I oktober 2014 kunne man tilmed læse i Politiken, at der var blevet ansat 50 nye jurister i Udlændingestyrelsen. Året efter blev der ansat lige så mange. 100 jurister. Langt fra alle søger om familiesammenføring. Flere sager trækker ud i mere end halvandet år. Uden begrundelse.
Regler
Lovgivning følges af lov-praksis. Det er den måde, man er blevet enige om at fortolke loven. Enigheden skal sikre, at afgørelser er gennemskuelige og konsekvente, at alle behandles lige og at den måde, afgørelser træffes på, ikke afhænger af den pågældende sagsbehandlers forgodtbefindende.
Det er vigtigt at huske, at disse sager drejer sig om mennesker, der ifølge de konventioner, som Danmark har skrevet under på, har ret til asyl. Vi har også tilsluttet os EMRK, den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I artikel 8 præciseres det, at enhver har ret til familieliv, og det er dét, der ligger til grund for flygtninges ret til familiesammenføring. Man har valgt at tolke familiebegrebet så snævert som muligt: En voksen kan få sammenføring med ægtefælle og børn, et barn med sine forældre. Hvis man hindrer mennesker i retten til at udøve familieliv, er det et brud på menneskerettighederne. Derfor gælder der almindeligvis en anden praksis for flygtninge end for andre, der vil have deres familie til Danmark. Først og fremmest vil man almindeligvis se bort fra tilknytningskravet, forsørgerkravet og 24-års reglen.
Krav og hindring
En flygtning, der søger om familiesammenføring, skal – i modsætning til andre – ikke have større tilknytning til Danmark end til et andet land. Det ville også være absurd, når man er kommet, fordi ens hjemland ikke er sikkert. Man beder heller ikke flygtninge om at stille med en økonomisk garanti eller lovning på at forsørge sin familie. Det ville nemlig være en hindring i retten til udøvelse af familieliv. Især efter den nye integrationsydelse er blevet indført.
Det er vigtigt at huske, at disse sager drejer sig om mennesker, der ifølge de konventioner, som Danmark har skrevet under på, har ret til asyl.
På samme måde har det hidtil heller ikke været praksis, at ægtefællen skal være fyldt 24 år for at få familiesammenføring. Ydermere har både Ombudsmanden og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol indskærpet, at behandlingen af konventionsflygtninges familiesammenføringssager skal ske hurtigt og med særlig omhu. Ingen af delene er tilfældet i Danmark.
24 år
I flere sager giver Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring med den begrundelse, at ægtefællen er under 24 år. I andre lignende tilfælde går familiesammenføringen igennem. Anvendelsen af 24-års reglen på flygtninge er en stærkt stigende tendens, som får Asrin til at frygte, at praksis er ved at ændre sig.
At den type afslag er et brud på EMRK, er Asrin ikke i tvivl om. Da den første sag dukkede op for flere måneder siden, var hun sikker på, at Udlændingestyrelsen bare havde begået en menneskelig fejl: Yahia var taget i forvejen til Danmark for at skåne sin familie for den farlige rejse. Imens ventede hans 23-årige kone Mais og deres lille datter Eva i Jordan. Alle papirer var i orden. Alligevel fik Mais afslag blandt andet på baggrund af hendes alder. Eva måtte derimod gerne rejse op til sin far. Alene, 9 måneder gammel og uden nogen som helst vished for at komme til at se sin mor igen. Kort tid efter der var indgivet klage og efter en del medieomtale, blev afgørelsen omstødt. Asrin håbede de fremover ville være mere omhyggelige. Sådan blev det ikke: Under et år efter gives den type afslag med rund hånd.
Forsørgerkravet
I de tilfælde hvor ægteskabsdokumenterne ikke kan fremskaffes, kan man vælge at ændre et ægtepars status til samlevende og lave familiesammenføring på den baggrund. I de tilfælde kan man bede den herboende part om at skrive under på, at vedkommende vil forsørge sin ægtefælle. Det vil man typisk gøre alene for at smidiggøre sagsbehandlingen og sørge for hurtigere familiesammenføring. I udgangspunktet er det altså tænkt som en hjælp til flygtninge, der har mistet deres papirer.
På et tidspunkt opdagede Asrin, at en lang række mænd blev bedt om at skrive under, selvom deres ægteskabsdokumenter var i orden. I modsætning til hvad man skulle tro, blev sagerne ikke hurtigere afgjort af den grund. Samtidig blev der vedtaget en lov om at indføre en integrationsydelse så lav, at det ville blive meget vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen for én person. Og umuligt hvis ydelsen skulle være familiens eneste indtægt.
Bevidst forhaling af sager
Asrin bad om et møde med Lone Zeuner, som er kontorchef i Udlændingestyrelsen. På det møde forsikrede Lone Zeuner hende om, at man udelukkende bad folk skrive under for at hjælpe dem. Da Asrin direkte spurgte, om man havde tænkt at lade en hel familie klare sig for én ydelse, svarede Zeuner benægtende. Da Asrin lige ud spurgte hende, om de forhalede syrernes familiesammenføringssager med vilje, blev hun vred.
Spørgsmålet var ikke grebet ud af den blå luft: Asrin har hørt fra flere uafhængige medarbejdere, at sagsbehandlere får besked på at sylte sagerne og give så mange afslag som muligt. Hvis der bliver klaget, må de give medhold, men mange flygtninge har ingen juridisk bistand og opgiver. Medarbejderne tør ikke stå frem, fordi de er bange for at miste deres job. Ulovligheder af den kaliber kan kun finde sted, hvis der er nok, der tier stille.
Fattigdom
Løftet om at ingen skulle hæfte for sin underskrift på forsørgerkravet, har vist sig ikke at holde. Ud over at ægtepar er blevet unødigt tvangs-skilt i juridisk henseende, og ud over at deres sag ikke blev behandlet hurtigere end den ellers ville have gjort, er der kommuner der insisterer på, at de familiesammenførte skal klare sig for mandens integrationsydelse. En mand i Nordjylland får f.eks udbetalt 5900 kroner til sig selv, sin hustru og deres fire børn. Før skat og faste udgifter.
Fætter og kusine
Andre gange gives der afslag, fordi ægtefællerne er eller skønnes at være beslægtede. Fætter og kusine eller i familie med hinanden længere ude. Nogle gange er det tolken, der har misforstået familieforholdene, andre gange er det rigtigt. Under alle omstændigheder er det et diskriminerende afslag, da man gerne må gifte sig med sin fætter eller kusine i Danmark.
Det er også urimeligt, at man hellere vil lege samlivsbetjent end at sørge for, at mennesker kommer i sikkerhed og menneskerettighederne bliver overholdt. Det ser ud til, at man er villig til at gradbøje reglerne for at holde folk, der har ret til at være her, ude. At give afslag på baggrund af slægtskab er et formodningsafslag: Myndighederne formoder, at det drejer sig om et tvangsægteskab, hvis ægtefællerne er i familie med hinanden. Det kan være vanskeligt at dokumentere en forelskelse, og som regel får de slet ikke chancen.
Tre års ventetid
En særlig sårbar gruppe blandt flygtningene er de uledsagede børn. Nogle af dem er kommet på egen hånd, andre i følge med en ældre søskende eller andet familiemedlem. Mange af børnene har oplevet forfærdelige ting, de har set deres hjem i ruiner, de har sultet og mistet. De drømmer om et liv i sikkerhed, et almindeligt liv med skole og tryghed og nye fremtidsdrømme. Når børnene får asyl i Danmark, får de som regel midlertidig beskyttelsesstatus.
En særlig sårbar gruppe blandt flygtningene er de uledsagede børn. Nogle af dem er kommet på egen hånd, andre i følge med en ældre søskende eller andet familiemedlem. Mange af børnene har oplevet forfærdelige ting, de har set deres hjem i ruiner, de har sultet og mistet. De drømmer om et liv i sikkerhed,
Når man får asyl på de vilkår betyder det normalt, at man først kan søge om familiesammenføring efter tre år. Det er Danmark blevet voldsomt kritiseret for, da det af flere uafhængige instanser vurderes at være et alvorligt brud på menneskerettighederne. Senest har en gruppe flygtninge med denne status lagt sag an mod den danske stat. Der er dog undtagelser, der sikrer, at nogle grupper af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus kan søge familiesammenføring så snart de har fået asyl. Det gælder blandt andet for de uledsagede børn.
Uledsagede børn
I november 2015 kunne man imidlertid læse i Information, at Udlændingestyrelsen fortiede de uledsagedes børns ret til straks-sammenføring med deres forældre. Oplysningen om deres ret var udeladt i de papirer, de uledsagede fik udleveret. Dansk Flygtningehjælpes asylchef, Eva Singer, kritiserede dengang Udlændingestyrelsen og fortalte, at flere bisiddere, centerpersonale og personlige repræsentanter troede, at loven var blevet lavet om, og havde derfor oplyst de uledsagede om, at de måtte vente. Både i vejledningen og det medfølgende faktablad med eksempler på undtagelser, var de uledsagede børn ikke nævnt med ét ord. Dansk Flygtningehjælp henvendte sig flere gange til Udlændingestyrelsen, men fik at vide, at de ikke vurderede en ændring af materiale og vejledning var nødvendig. Da ombudsmanden gik ind i sagen, blev vejledningen lavet om. Skaden er imidlertid sket for flere af de unge. Nogle af dem der ikke blev vejledt ordentligt er i mellemtiden fyldt 18 år, og så er det ikke længere muligt at få familiesammenføring med sine forældre.
Da de uledsagede blev gjort opmærksom på deres ret og søgte familiesammenføring, skete der til gengæld noget overraskende: Udlændingestyrelsen begyndte at give uledsagede unge afslag på familiesammenføring med den begrundelse, at de har andre familiemedlemmer i Danmark, der kan tage sig af dem.
Således har en dreng på 16 år fået afslag på at blive forenet med sine forældre, fordi han er kommet til Danmark med sin 18-årige søster. Krigen har på samme tid gjort dem umodne og alt for voksne. Når man er 18 år og skal gøre sig umage for at holde sammen på sit eget liv, er det en alt for stor opgave at være forælder. Det ved myndighederne godt: I det nævnte tilfælde bor drengen på et opholdssted. Dømt til et liv som forældreløs af de danske myndigheder. Andre gange kommer uledsagede til at vente i mere end et år, før de får afgørelsen, selvom sagen er fuldt oplyst. Igen gælder det, at afgørelserne er præget af vilkårlighed og manglende gennemskuelighed.
Hensigt
Den lange sagsbehandlingstid, den tilsyneladende praksisændring på væsentlige områder og alle uregelmæssighederne synes ikke at kunne forklares hverken med en urimelig høj grad af tilfældige fejl eller med den øgede tilstrømning af flygtninge. Det samme gælder det usædvanligt høje antal mennesker, der venter i asylcentrene. Den politiske hensigt på området har siden regeringsskiftet været klar: Antallet af flygtninge i Danmark skal begrænses.
Selv tænker jeg, at Integrationsministeriet har regnet den godt ud. At det er nærmest genialt juridisk arbejde. I Tamilsagen blev færdigbehandlede afgørelser lagt på hylden uden at blive effektueret. Det, der foregår lige nu er præcis lige så forfærdeligt.
At de mener det alvorligt vidner rækken af asylstramninger om. Ingen offentlig myndighed er så direkte politisk reguleret som Udlændingestyrelsen og på intet lovgivningsområde ændres praksis så hyppigt, som på asylområdet. Alligevel er der ingen tvivl om, at afgørelser og direktiver må og skal holdes indenfor lovens rammer. Tidligere virkede det som om pressedækning af de mest groteske sager og urimelige forhold havde en vis effekt på sagsbehandling og afgørelser. Tidligere blev ombudsmandens påbud også hyppigere taget til efterretning. Som tiden går skal der mere og mere til. Det er f.eks svært at forstå, at Udlændingestyrelsens fortielser af de uledsagedes ret til familiesammenføring ikke medførte et ramaskrig.
Ansvar
Asrin er tilbageholdende med at sige noget alt for bombastisk om ansvaret for hele miseren. At det er politisk bestemt synes indlysende.
Selv tænker jeg, at Integrationsministeriet har regnet den godt ud. At det er nærmest genialt juridisk arbejde. I Tamilsagen blev færdigbehandlede afgørelser lagt på hylden uden at blive effektueret. Det, der foregår lige nu er præcis lige så forfærdeligt.
Det smarte er blot, at det dels er at sylte selve sagsbehandlingen, dels er en variation af ulovlige tiltag, men ingen af dem gennemføres med så stor konsekvens, at det ikke kan bortforklares som sjusk eller fejl. Når der skydes med spredehagl, kan det i første omgang være sværere at opdage skadernes omfang.
Men når det, man troede var sjusk og fejl, danner et tydeligt mønster er det vanskeligt at tro, at det er tilfældigt. Det værste er, at det udelukkende er det politiske klima, der afgør, om lovovertrædelser og brud på menneskerettighederne får konsekvenser for de ansvarlige. Og de ansvarlige er først og fremmest integrationsministeren og regeringen.
Holder du særligt af det jeg skriver? Så kan du betale mig for mit arbejde – og det er da en rigtig god ide, hvis du spørger mig. Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Jeg modtager beløb direkte via Mobile Pay: 30613562
Alle fotos er private og bringes med tilladelse af dem, der optræder på billederne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her