Taxamandens klumme: Den lille mand og Statsradiofonien

i Liv & Mennesker/Klumme af

KLUMME – Prestigeværdien i taxafaget er ikke høj, skriver Jesper Grunwald, der her fortæller historien om sin kollegas slet skjulte retfærdighedssans. 

Soldater lever af at slå ihjel.

Landmændene skærer halerne af deres grise.

Vi ved det jo.

Min kone elsker at fortælle historien fra den store medie-kårings-fest (ifølge med mig, programchefen i DR Radio), hvor hendes bordherre, en fremtrædende topchef i medieverdenen, stillede klichéspørgsmålet over alle i denne smeltedigel af kendis-røgelse.

”Og hvad laver du så?”

”Jeg er pædagog!”

Han gik helt i stå, men fik fremstammet et eller andet høfligt – ”jamen-det-må-da-også-være-meget-spændende”.

Min kollega og bekendte, Søren, har den samme, slet skjulte retfærdighedssans, når det kommer til taxi-faget. Han må leve med, at prestigeværdien er lav. Men han vil ikke pisses på

Hun kunne også have sagt, at hun er børnehaveklasseleder på en af hovedstadens velrenommerede friskoler – men hun gider ikke prestigerytterriet. Og så er den dejlige kvinde – en stilfærdig provokatør. For det er åbenbart, viser hendes erfaringer, noget af det mest slatne, man kan være i denne verden: Pædagog!

Min kollega og bekendte, Søren, har den samme, slet skjulte retfærdighedssans, når det kommer til taxi-faget. Han må leve med, at prestigeværdien er lav. Men han vil ikke pisses på. 

Så da medierne i løbet af 2019 dækker den såkaldte ”drone-sag”, hvor tre personer bliver dømt i landsretten den 28. november sidste år, finder han det urimeligt, at en af de tiltalte konsekvent omtales som taxachaufføren.

De dømte købte droner og dronedele ind til terrororganisationen ISIS. En underviser, en cykelhandler og en taxachauffør, skriver DR.

Men den tiltalte og senere dømte taxachauffør – er ikke taxachauffør. Han har derimod kørt for den amerikanske kørselstjeneste UBER, som netop i Danmark i slutningen af 2016 blev kendt ulovlig til taxikørsel. Søren, som er aktivist i den lille brancheorganisation TID (taxiførere i Danmark) begyndte derfor sidste år et passioneret arbejde for at få medierne til at fortælle sandheden om den terrordømte chauffør. Søren blev blandt andet støttet i sine gentagne klager af taxichaufførernes fagforening, 3F.

Det kan godt være, at nogle gamle kulturdrømmere mener, at især public-service-medierne skal arbejde i folkets tjeneste, når det nu er folket, der betaler mere end tre en halv milliard til radio, tv og nye medier. (Det svarer sådan nogenlunde til 560 kr. årligt pr. borger – fra nyfødt til ældste olding. 

Lakken på public service-limousinen er intakt, selv om der hænger en lugt af hykleri i luften over hovedkvarteret i Ørestaden

Men arbejdet med at få Statsradiofonien til at omtale den terrordømte som det han var – chauffør for den ulovlige kørselstjeneste UBER – var og blev forgæves, trods masser af mails til forskellige medier i DR-koncernen, hver gang løgnen blev statueret.

”Hr. DR” (Et udtryk, som min første og kvindelige – og feministiske chef i DR brugte til sin død, hver gang kulturinstitutionen blev til magtudøvelse) – havde talt!  Som udtrykt i en mail til Søren fra en chef i DR i dagene mellem dommen og strafudmålingen i slutningen af 2019: 

”Den nu dømte bliver omtalt som taxachauffør, da denne har arbejdet som chauffør i en taxatjeneste. Derfor jobbetegnelsen. Dette er i vores optik ikke et spørgsmål om en branchekamp, men om en retssag, der omhandler terror. Og det er det, vi fokuserer på i vores dækning…”.

Taxi-aktivisten fik en noget anden modtagelse i TV2. Her fik han kontakt direkte med stationens førende retsreporter, som var frisk nok til at påtale Sørens noget aggressive tone – men lovede at gå videre med sagen med en forespørgsel til anklagemyndigheden. Og ja, det var rigtig nok, svarede hun kort efter, at den terrormistænkte, IKKE var taxachauffør – men kørte for kørselstjenesten UBER. Og det ville man herefter bruge i den videre omtale af sagen.

Men Statsradiofonien var og er ikke til at stikke i.

Og Søren besluttede derfor at indklage sagen for pressenævnet, der gav det objektive svar, at pressenævnet kun kan påtale sager, hvor der er en ”retslig interesse” hos klageren. Og en sådan findes ikke hos hverken organisationen TID eller i fagforeningen 3F.

Statsradiofonien fik altså ikke en påtale for at omtale den dømte som taxichauffør – selv om han aldrig har kørt taxi.

Vores job fortjener ikke en faglig stolthed. 

Vi er chauffører i en taxitjeneste, må man forstå.

Lakken på public service-limousinen er intakt, selv om der hænger en lugt af hykleri i luften over hovedkvarteret i Ørestaden.

I oktober 2019 – et par måneder inden landsretsdommen – måtte DR berigtige en information i 18:30 TV-Avisen, hvor en anden sigtet – ”underviseren” – var omtalt som arbejdende på CBS (Copenhagen Business School). 

“Det er ikke korrekt. Den tiltalte har arbejdet på CBA, Copenhagen Business Academy”, sagde dementiet.

Præcision er en dyd! (Og mon ikke business-universitetet selv sagde fra overfor terror-afsmitningen her?

Hvad der fik DR til at sige fra overfor UBER-stemplet, svæver til gengæld i vinden.

For når man graver ned i DR’s dækning af drone-/terrorsagen kan man til sin overraskelse se, at Statsradiofonien faktisk har givet den hele armen med UBER-etiketten – næsten et helt år inden dommen. Og inden klagerne fra taxifolket meldte sig.

F.eks. en grundig oversigts-artikel med overskriften DRONEAFFÆREN, skrevet af nogle af de journalister, der senere gør ”UBER-chaufføren” til Taxachauffør.

På det tidspunkt har han fået dæknavnet Mehmet (fordi der er nedlagt navneforbud i sagen, skriver DR-journalisterne). UBER nævnes ni gange i artiklen og den fascinerende (i Danmark ulovlige) kørselstjeneste får plads i selve den dramatiske indledning:

”En sommerdag i 2016 åbnede 29-årige Toke Suhr sin Uber-app og ledte efter en bil at køre med i området omkring Amalienborg. Mehmet dukkede frem på skærmen, han havde gode anmeldelser og kunne være der lige straks… ”

Sådan får en terrorist, der kører for UBER, kontakt med en fuldt legitim drone-sælger.

Artiklen følges op af et klip fra UBER-chaufførens rating. Han er dygtig.

Men taxichauffør har han aldrig været, selv om Statsradiofonien pludselig året efter konverterede ”Mehmet” fra UBER til TAXA.

PS: Hvorfor jeg bruger det gamle DR-navn, som blev afskaffet i 1959? 

Fordi det i dagens anledning er et ret præcist symbol på diskret magtfuldkommenhed. En let omskrivning af DR’s svar til Søren:

Det er det, jeg fokuserer på i min dækning.


Foto: Unsplash

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Liv & Mennesker

USA

Paranoide lorteland

SYDSTATSLIV // KLUMME – Lige nu er der overvældende mange grunde til