AFGHANISTAN // ANALYSE – Iran støtter både Taleban og den afghanske regering i et forsøg på at få del i magten i landet efter NATO’s exit. “Iran og Taleban var i 1990’erne på randen af krig, så hvad kan være grunden til, at deres forhold på 25 år er gået fra fjender til forhandlingspartnere? Kort sagt: USA, IS og kampen for indflydelse i Afghanistan efter USA’s tilbagetrækning,” skriver journalist Felix Østergaard, der som sprogofficer har været udsendt to gange til Kabul.
I sidste uge fløj repræsentanter fra den afghanske regering til Qatar for at genoptage fredsforhandlingerne med Taleban, der har erobret syv distrikter i landet, siden NATO-styrkerne påbegyndte tilbagetrækningen i maj. For at få indflydelse på den nye magtdeling i Afghanistan, og for at sikre sig allierede mod IS, satser den regionale stormagt Iran både på den afghanske regering og på sine tidligere dødsfjender Taleban.
Stigningen i angreb på civile og det afghanske militær tegner ikke godt for regeringens greb om magten
I midten af april meldte USA’s præsident Joe Biden ud, at de sidste amerikanske tropper forlader Afghanistan i september 2021. Dermed har Iran og Taleban endelig opnået deres langvarige mål, og Afghanistans regering er kommet under hårdt pres.
Lige nu er der dødvande i de såkaldte intra-afghanske forhandlinger med Taleban, og stigningen i angreb på civile og det afghanske militær tegner ikke godt for regeringens greb om magten.
Nabolandet Iran hævder at støtte den afghanske regering, men mødes samtidig med Taleban, som de har støttet med våben de sidste femten år. Iran og Taleban var i 1990’erne på randen af krig, så hvad kan være grundene til, at deres forhold på 25 år er gået fra fjender til forhandlingspartnere?
Kort sagt: USA, IS og kampen for indflydelse i Afghanistan efter USA’s tilbagetrækning.
Fra amerikanske lejesvende til allierede afghanere mod USA
Ligesom i 1990’ernes borgerkrigshærgede Afghanistan støtter Iran den afghanske regering, som de kalder ’legitim’. Den iranske udenrigsminister har også meldt ud, at man ikke vil støtte andre grupper, der forsøger at tiltvinge sig magten i Afghanistan med vold (underforstået: Taleban). Samtidig har Iran dog også meldt ud, at man ikke kan se en politisk fremtid i Afghanistan uden Taleban.
Dette er svært at sluge for flere i det iranske regime, der ikke har glemt fjendskabet til Taleban i 1990’erne. Det ekstremistiske, sunnimuslimske Taleban, støttet af Irans rivaler Saudi-Arabien og Pakistan, gik til angreb på iransk-støttede shia-militser i Afghanistan, og dræbte i 1998 10 iranske diplomater og en journalist på et iransk konsulat i Afghanistan.
Det fik Iran til at true Taleban med krig ved at stille op mod 100.000 soldater klar ved grænsen til Afghanistan. Da USA efter 9/11 invaderede Afghanistan for at vælte Taleban, bidrog Iran derfor med værdifulde militære efterretninger.
Allerede kort derefter tilnærmede Iran sig dog gradvist Taleban for at modvirke amerikansk indflydelse. Irans støtte tiltog yderligere i 2015 for at bekæmpe fremmarchen af den afghanske afart af Islamisk Stat (Islamisk Stat Khorasan/IS-K).
Da USA påbegyndte forhandlinger med Taleban i 2018 gjorde Iran det samme, og de har siden da flere gange inviteret toppen af Talebans politiske ledelse til Teheran. Her understregede man behovet for en inkluderende regering i Afghanistan, der rummer alle landets ’politiske grupper og etniciteter’.
Min fjendes fjende
Ved at forhandle åbenlyst med Taleban signalerer Iran sin indflydelse i Afghanistans politiske fremtid og samtidig, at man har magten til at spolere fredsprocessen eller magtdelingen, hvis det ikke er i deres interesse.
En anden vigtig faktor kan være, at selvom USA forlader Afghanistan, vil det iranske regime og Taleban stadig have en fælles fjende i IS-K, der de seneste år har stået bag de største angreb i Kabul målrettet shia-befolkningen – senest den 8. maj på en skole i det shia-dominerede vestlige Kabul, hvor mindst 90 skolebørn døde.
Iranske regimevenlige medier er i de senere år gået fra at portrættere Taleban som ”amerikanske og pakistanske lejesvende” til ”autentiske” afghanere, der støtter kampen mod udenlandske besættere og har fået mere progressive synspunkter om kvinder og uddannelse
På grund af Talebans fjendskab med IS-K kan alliancen derfor stadig retfærdiggøres ideologisk af Iran. For det iranske regime kan Taleban være handy at have i baghånden til at nedkæmpe IS-K i grænseområderne til Iran, særligt nu hvor det afghanske militær svækkes.
Iranske regimevenlige medier er i de senere år gået fra at portrættere Taleban som ”amerikanske og pakistanske lejesvende” til ”autentiske” afghanere, der støtter kampen mod udenlandske besættere og de har fået mere progressive synspunkter om kvinder og uddannelse. En ny artikel fra Wall Street Journal og rapport fra FN sår dog alvorlig tvivl om dette.
Irans støtte til Taleban vil dog være begrænset. Som Afghanistan Crisis Group skriver i en rapport fra i år, er Den Islamiske Republik Iran ikke interesseret i et talebanregime i Kabul, der kan give ly til Irans ideologiske fjender, som for eksempel Al-Qaeda, ligesom i 1990’erne.
Så tilbagetrækningen kan få det iranske regime til at øge støtten til den afghanske regering, mens Iran samtidig kan bevare relationerne til Taleban for at få indflydelse i fredsprocessen og kampen mod IS-K.
Talebans nye image: Inklusion overfor religiøse minoriteter
I samme forbindelse er det interessant at kigge på, hvordan Taleban gør tilnærmelser til Iran. I en artikel bragt i The Diplomat i maj 2020, argumenteres der for, at Taleban har brug for den politiske legitimitet fra regionen, som et samarbejde med det iranske regime giver.
I forlængelse deraf skriver forfatteren, at Taleban, i forberedelse på en politisk transition i Afghanistan, er begyndt at bejle til den shiitiske minoritet, hazara-befolkningen, for at fremstå som en regeringsmagt, der kan favne den etniske bredde i Afghanistan.
Som led deri har Taleban indsat en hazara i en lederposition i et shia-domineret distrikt, hvor Taleban i 2017 brutalt dræbte over 50 personer.
Dette nye image er opsigtsvækkende med tanke på, hvor voldeligt Taleban forfulgte shiiter og hazaraer i 1990’erne og det kan ses som et nyt magtnarrativ fra Taleban, der skal være lettere at sluge for den shiitiske islamiske republik Iran.
Irans og Talebans samarbejde og Talebans håndsudrækning til hazara-minoriteten er udtryk for, at tilsyneladende fastlåste sekteriske shia/sunni-identiteter, som de to grupperinger dyrker i regionen, i virkeligheden blot er diskurser, der kan udnyttes eller overkommes i bestræbelsen efter indflydelse.
Ligesom i 1990’ernes borgerkrigshærgede Afghanistan efter Sovjetunionens krig tyder det på, at Taleban vil intensivere kampen for magten i Kabul som følge af tilbagetrækningen af udenlandske soldater.
Den Islamiske Republik Iran vil formentlig fortsat både støtte den afghanske regering, og samtidig bevare forbindelserne til Taleban for at sikre sig indflydelse i Afghanistans fremtidige magtdeling. Udviklingen i Iran og Talebans forhold fra 1990’erne til i dag er et tegn på, hvordan selv tilsyneladende store sekteriske modsætninger i regionen kan overkommes i jagten på magten.
Topfoto: Mand og kvinde på landevej i det nordlige Afghanistan. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
