CORONA // KLUMME – Coronakrisen lakker forhåbentlig mod enden i Danmark, og det er på tide at udpege de mennesker, der har gjort en uvurderlig forskel i kampen mod sygdommen, både de indlysende og de oversete, enhver som har kæmpet for at få bugt med virussen, holdt samfundet kørende, eller på andre måder ydet deres for, at vi er kommet bedst gennem verdenskrisen, siger cand.mag. og forfatter Thomas Erichsen.
Mange, ikke mindst frivillige, har hjulpet socialt udsatte, hjemløse og andre, der har haft svært ved at administrere smittefaren. De har hjulpet de svageste på gader og stræder med værnemidler, information og nødovernatning, da mange herberger har været lukket.
Det er vigtigt at se på, fordi et samfunds værdi også kan måles på, hvordan det behandler sine svageste, og i dén grad under en alvorlig krise, som en pandemi er.
Mens vi andre går derhjemme, knokler de mennesker løs, så vi alle kan få noget at spise, når vi i ny og næ forlader hjemmet for at shoppe dagligvarer
Bio-analytikere har arbejdet i døgndrift for at analysere coronaprøver. På en god dag kan de analysere over 100.000 tests. Hvis bare et enkelt testsvar er forkert, kan det få store konsekvenser, og presset på analytikerne er stort. De har været en overset gruppe, men er det forhåbentlig ikke længere; for bag kulisserne bliver der gjort et livsvigtigt, imponerende stykke arbejde.
Af flere usynlige helte kan man nævne alle de ansatte i fødevarebranchen, som sørger for, at der er varer i butikkerne og mad i supermarkedets kølediske. Det gælder også landmænd, mejerier, slagterier, grønthandlere, bagerbutikker – ja samtlige fødevareområder. Mens vi andre går derhjemme, knokler de mennesker løs, så vi alle kan få noget at spise, når vi i ny og næ forlader hjemmet for at shoppe dagligvarer.
Der er også kassemedarbejderne, naturligvis. Det kan godt være, de har mundbind eller visir på, men der stryger stadig flere hundrede mennesker forbi kassen i løbet af dagen. Der er smittefarlige kontanter og meget kundekontakt – alt i alt er det travle supermarked et sted, hvor man ikke bare skal passe sit arbejde men også passe gevaldigt på smittefare.
Kunderne spritter af, når de går ind i butikken, javist, men af og til skulle man tro, at de gned hænderne af fryd over ikke at sidde i kassen.
Af andre hverdagshelte og heltinder må man også nævne ambulancereddere. De mennesker, som kører med coronapatienter, er for alvor tæt på sygdommen. De smitsomme patienter skal behandles med samme værdighed og professionalisme som alle andre, og det bliver de også. Mange coronaramte er blevet så syge, at indlæggelse er nødvendig, og de ville sandsynligvis dø, hvis de ikke blev kørt til behandling. Velkommen til det daglige arbejde som ambulanceredder under coronakrisen.
Der er skoleelever og gymnasielever, som sidder dagen lang derhjemme foran skærmen, stort set uden socialt liv, og helt sikkert uden de gymnasiefester, som er nogle af de bedste fester, man kommer til at opleve
Og så er der de unge – kort og godt. De har givet afkald på meget for at holde smitten nede. Der er skoleelever og gymnasielever, som sidder dagen lang derhjemme foran skærmen, stort set uden socialt liv, og helt sikkert uden de gymnasiefester, som er nogle af de bedste fester, man kommer til at opleve.
Dem får de så ikke, og sådan har det været i et år. Men de unge bider det i sig, hvilket er en bedrift; og når det hele er overstået, må man håbe, at der falder en ordentlig luns af til dem på den ene eller anden måde. Det kan beslutningstagere af mange slags roligt begynde at tænke over ideer til allerede nu.
Pædagoger og de lærere, som har de små klasser tilbage i skole, arbejder tæt og uden mundbind med utallige børn, som på trods af smittefaren får den opmærksomhed, kærlighed og skolegang, de har brug for.
Her er tale om mennesker, der fundamentalt holder samfundet i gang, frigør forældre til at arbejde og udgør en blændende garanti for, at de mindste trives bedst muligt i institution og skole. Deres indsats, omsorg og ansvar er bemærkelsesværdig. I en pandemisk tid, hvor afstand er reglen og nærvær er undtagelsen, har de menneskers arbejde næppe været vigtigere.
Og så er der landets måske mest hårdtarbejdende sjæle: Sundhedspersonalet på hospitalerne – sygeplejersker, læger, portører, og alle andre, der befinder sig i pandemiens inderste krigszone, som i region Hovedstaden blev belønnet med honninghjerter. Her finde man mennesker, der dagligt redder liv og som gør corona-pinslerne udholdelige.
På landets hospitalers Covid19-afsnit finder man personale gjort af det fineste stof, der dagligt er iført store dragter og visir, og som blot føler, at de gør deres arbejde, men hvis arbejde ingen andre kunne gøre
De har overarbejdet under ekstremt pres og vil gøre det igen, hvis smitten atter eksploderer.
På landets hospitalers Covid19-afsnit finder man personale gjort af det fineste stof, der dagligt er iført store dragter og visir, og som blot føler, at de gør deres arbejde, men hvis arbejde ingen andre kunne gøre. Sygeplejerskerne var allerede pressede på arbejde inden corona? Det skulle man nok lige kigge på, når pandemien er overstået.
Men der er selvsagt flere: Tandlæger. Lyntestere. Hjemmeplejen. Sundhedsstyrelsen. Enhver, der kæmper mod pandemien og for vores alles sundhed: Af hjertet tak. You rock!
LÆS MERE AF THOMAS JOHANNES ERICHSEN HER
Topillustration: Mens pandemien har raset, har alle supermarkeder været åbne. Vi har alle kunnet købe ind takket være hverdagens helte under coronakrisen. Dem skylder vi en tak, siger Thomas Erichsen. Foto: Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her