Lad mig dø min egen død
Hvis vi skal tale om aktiv dødshjælp, så skal vi først øve os i at tale om livet, og dernæst døden. Men i spændet mellem at være blevet født og døden må vi først og fremmest lære at være i verden med al den smerte, det kan indebære. Derefter kan vi stille spørgsmålet om aktiv dødshjælp.
Dét spørgsmål er nemlig for vigtigt til at overlade til folk, der flygter fra døden; vi skal overlade spørgsmålet til dem, der er døende, til dem som lider, som mennesker gør det: nogle gange urolige og nogle gange ængstelige, men hele tiden med visheden om, at de er mennesker, der lever med et indhold i livet til det sidste.
