PORTRÆTINTERVIEW // POV BUSINESS – Ida Engholms nye bog ryster den etablerede måde at tænke på. I Designtænkning skitserer man løsninger, samtidig med at man analyserer problemet og metoden er bl.a. blevet anvendt i den måde, vi har forsøgt at tackle coronakrisen på. Man må gerne være lidt fræk eller ‘ill behaved’, for det er en del af øvelsen at kunne fejle, siger professoren i designhistorie og designteori. Tænkningen skaber også resultater på bundlinjen i private og offentlige virksomheder, fortæller Ida Engholm til POV’s Poul Arnedal. Et eksempel på, hvad der kan ske, når man ikke bruger designtænkning, er ”de mange uduelige IT-systemer, som det offentlige Danmark har måttet døje med og måttet skrotte.”
Da Covid-19 pandemien med ét slag ramte os i det tidlige forår, anede ingen helt præcist, hvad det var, vi havde med at gøre. Samtidig skulle der handles hurtigt for at forhindre, at virus bredte sig, og sundhedsvæsnet brød sammen.
På alle niveauer af samfundet blev der i hastig fart udviklet og afprøvet nye løsninger fra forskellige inddæmningsstrategier til nye måder at indrette klasseværelser på. Man prøvede sig frem med løsninger, samtidig med at man analyserede situationen og blev klogere og klogere dag for dag og løbende ændrede tiltag.
Noget ganske andet er hele processen – eller tænkningsformen, som Engholm udtrykker det – som leder frem til, at Hans Wegner får lavet sin geniale og smukke Wegnerstol … Hele idéen bag design er at skabe noget, der endnu ikke findes
Og den måde at prøve sig frem til nye løsninger, uden at man nødvendigvis har overblik over, hvad de skal løse, minder om den måde, man arbejder på inden for design. Det er kernen i det, man kalder design thinking – designtænkning. Og det har Ida Engholm netop skrevet en bog om: Quick guide to design thinking.
Da forfatteren til denne artikel blev opfordret til at lave en omtale af Ida Engholms nye bog, var min første indskydelse: Piece of cake (for nu at blive i det engelske univers). For jeg kender en del til design og havde skrevet om det i mange år.
Men jeg blev hurtigt klogere. For én ting er design – altså en stol, en beklædningsgenstand, indretningen af et klasseværelse eller en gadelampe. Noget ganske andet er hele processen – eller tænkningsformen, som Engholm udtrykker det – der leder frem til, at Hans Wegner får lavet sin geniale og smukke Wegnerstol, eller Apple fik lavet deres første iPhone, som revolutionerede idéen om, hvad en telefon er.
Derfor blev jeg også glad for, at jeg havde aftalt at mødes med forfatteren til Quick guide to design thinking, så jeg kunne få nogle praktiske eksempler på, hvad denne designtænkning nærmere er for en størrelse. Det er der nemlig ikke blevet så meget plads til i bogen, som først og fremmest handler om forskningen bag designtænkningen.
Og som den kvikke læser måske har fornemmet, kan designtænkningen anvendes til meget andet end at fremstille en brugervenlig cykel eller et handy drikkekrus.
En metode, som ryster den etablerede måde at tænke på
”Hele idéen bag design er at skabe noget, der endnu ikke findes. Det kan være at udvikle et koncept til et produkt, der løser en udfordring. For eksempel en ny app, som kan hjælpe med at holde styr på vores private CO2 udledning.”
“Eller det kan være at forestille sig ting i den større skala, ved at vi udvikler nye billeder på, hvordan fremtiden kunne se ud for vores organisation”, indleder Ida Engholm.
En undtagelse er Nem-ID, der er så intuitiv, at alle kan bruge det. Her har man tænkt design ind fra starten
”I designtænkningen starter du med at skitsere en mulig eller mulige løsninger samtidig med, at du prøver at forstå problemet. Du starter med at lave forslag til løsninger uden helt at have forstået problemet. Du skyder en genvej og ’prototyper’ dig så at sige frem til at forstå problemet.”
“Det er en metode og tænkningsform, som ryster lidt ved den etablerede måde at tænke på. I vores organisationer i dag arbejder vi typisk ud fra en lineær model, hvor vi først forsøger at forstå det problem, der skal løses, hvorefter vi prøver at løse det.”
“Udfordringen er, at vi ofte forfalder til at blive for længe i analysen og får ophobet en mængde data og strategier, der så, når de skal laves til løsninger, ikke passer på den situation, de skal indgå i.”
”I karikerede udgaver kender vi det fra de mange IT-systemer, som vi døjer med i dag. Det kan være regnskabssystemer, som det tager flere måneder at lære at bruge, eller de mange uduelige systemer, som det offentlige Danmark har måtte døje med og måttet skrotte.”
“Problemet er, at de ikke løbende er blevet testet og afprøvet på de brugere, som skal anvende dem, eller på den situation, de skal indgå i. En undtagelse er Nem-ID, der er så intuitiv, at alle kan bruge det.”
Problemerne blev løst på en ’prototype-måde’, hvor man prøvede noget af ud fra what if?– metoden
“Her har man tænkt design ind fra starten. Både i processen, hvor løsninger og del-løsninger løbende er blevet afprøvet, og hvor man sammen med brugerne har indkredset udfordringer og løsninger i en samvirkende proces.”
“Selve designet er i sin endelige form eksemplarisk enkelt og til at forstå”.
Fra problem til handling i én og samme situation
”Hvis vi tager coronaeksemplet ind igen, kan vi se, hvordan løsninger tilsvarende blev udviklet i samarbejde med de relevante aktører og med inddragelse af den eller de situationer, som løsningerne skulle virke i.”
“For eksempel så vi, hvordan klasselokalerne under Covid-19, hvor lærerne, da børnene skulle tilbage i skolerne, straks gik i gang med at rykke rundt på og måle op til borde og stole.”
“Her var der ikke tale om et langt forløb med problemformuleringer og analyser med følgende forslag til løsninger mundende ud i kravspecifikationer, kontrolforanstaltninger og cirkulærer, som gives videre fra folk, der sidder bag skriveborde til dem, der skal udføre det.”
“Det, der skete under coronakrisen, var, at man gik fra problem til handling i én og samme i situation.”
Det er en del af øvelsen at kunne fejle … “I designtænkning må man gerne være lidt ’ill-behaved’, for du bliver nødt til at være lidt fræk og sige: ’Jamen, vi kunne da også bare gøre det anderledes eller omvendt!’
”Problemerne blev løst på en ’prototype-måde’, hvor man prøvede noget af ud fra what if?- metoden”, siger Ida Engholm og forsøger at forklare metoden for den lidt tungnemme interviewer.
”Man spørger typisk: ’Hvad nu, hvis vi gjorde sådan her? Eller sådan her? Hvordan svarer virkeligheden så tilbage? Ok, det virker ikke helt, som vi havde forestillet os, så vi justerer lidt på det. Og hvad nu, hvis vi gjorde sådan her?’
“Det er en try-and-error-agtig måde at arbejde på, hvor man hele tiden er i dialog med situationen – i det her tilfælde corona – eller med det materiale, man nu står med. Man får ’prototypet’ sig frem til en løsning og får løbende testet sine idéer.”
Det handler om ikke at tage status quo for givet … Internettets succes beror først og fremmest på design, som har gjort, at vi alle i dag kan betjene det
”I sådanne processer skal man ikke være bange for at tage fejl. Det er en del af øvelsen at kunne fejle.”
“I designtænkning må man gerne være lidt ’ill-behaved’, for du bliver nødt til at være lidt fræk og sige: ’Jamen, vi kunne da også bare gøre det anderledes eller omvendt!’”
I designtænkning handler det om ikke at tage status quo for givet, men altid forsøge at forbedre eller rokke ved det eksisterende. Ved at forslagsstille dig frem til løsningsforslag viser studier også, at du får hurtigere, bedre og mere brugervenlige resultater.”
Ph.d. om internettet, der blev grafisk og brugervenlig
Ida Engholm er selv et eksempel på én, som ikke har taget en lineær udvikling frem til den professorstilling, hun har i dag. Hun er oprindelig uddannet cand.mag. i dansk litteratur og kunsthistorie på Københavns Universitet.
Allerede i sin studietid skrev hun for Ekstra Bladets Neonguiden. Efter endt uddannelse fik hun et job som skrivende medarbejder på Dansk Design Center og endte i slutningen af 1990’erne med at undervise i digital designhistorie på det nyoprettede IT-Universitet.
Her blev hun opfordret til at skrive en Ph.d. om internettets grafiske udvikling, med fokus på hvordan internettet, der blev opfundet allerede i 1969, gik fra at have været et net, som kun teknikere kunne betjene ved hjælp af komplicerede kommandoer, til at blive et massemedie.
Man ville gerne have designere ud i flere dele af samfundet til at varetage andre typer af opgaver, som ikke kun vedrører formgivning
Årsagen til den udvikling var, at internettet blev grafisk; der kom brugervenlige browsere, og de enkelte websites kunne sættes op i et nemt forståeligt interaktionsdesign, som gav alle adgang til indholdet.
En pointe i afhandlingen er, at internettets succes først og fremmest beror på design, som har gjort, at vi alle i dag kan betjene og også designe til nettet på trods af den komplicerede teknik, der ligger nedenunder.
Med til at udvikle de nye designuddannelser
Efter IT-Universitetet var Ida Engholm i regi af Center for Designforskning med til at udvikle de fire designuddannelser på henholdsvis arkitektskolerne og designskolerne i København og Aarhus til at blive forskningsbaserede uddannelser, så de i dag hviler på et både kunstnerisk og forskningsbaseret grundlag.
Årsagen til den ændring var politisk begrundet. Der var for mange arbejdsløse designere, og man ville gerne have dem ud i flere dele af samfundet til at varetage andre typer af opgaver, som ikke kun vedrører formgivning.
Vi har folk fra alle hjørner af både det private erhvervsliv og den offentlige administration på vores efteruddannelseskurser
Det er i høj grad lykkedes, og i dag uddannes der både designere til de traditionelle designfag, grafisk og visuel kommunikation, møbeldesign, mode og spildesign samt til nye funktioner som f.eks. facilitatorer af forandringsprocesser i forhold til bæredygtighed eller prototyping i forskellige typer af udviklingsprocesser – også strategiske.
Efter Center for Designforskning var Ida Engholm ansat som lektor på det, der nu har den mundrette betegnelse “Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering” (forkortet KADK), som ligger på Holmen i København.
For halvandet år siden blev hun udnævnt til professor i designhistorie og designteori.
Designtænkning skaffer resultater på bundlinjen
I mellemtiden har hun også skrevet over 90 artikler om designteori- og historie samt været forfatter eller medforfatter til 12 bøger om design og designere.
Den seneste er Quick Guide to Design Thinking, der udkom den 9. september på Strandberg Publishing og som senere på året udgives af Thames & Hudson.
Det er en sammenfatning og et overblik over de mange teorier og metoder, som begrebet designtænkning dækker over, og forskningen bag dem.
Designtænkningen er ved at få en central placering i både den offentlige og den private sektor .. og hvis vi skal overleve som mennesker her på jorden, så er vi nødt til at anvende designtænkningen i den måde, vi udformer vores fremtid på
Udover at forske, skrive bøger og undervise de studerende, er Ida Engholm også grundlægger af Diplomuddannelsen i Designledelse samt Masteruddannelsen i design på KADK, ligesom hun leder efteruddannelseskurser i designtænkning.
”Vi har folk fra alle hjørner af både det private erhvervsliv og den offentlige administration på vores efteruddannelseskurser. Det er alt fra centraladministrationen og kommunerne over Rigspolitiet til arkitektvirksomheder, it-virksomheder og produktionsvirksomheder som Carlsberg og Novo,” fortæller professoren fra KADK.
Hun oplever, at designtænkningen er ved at få en central placering i både den offentlige og den private sektor på grund af den store efterspørgsel efter kurserne: ”Udover at være meget mere bruger- og menneskeligvenlig, skaffer den også resultater på bundlinjen,” fastslår hun.
Ny bog om livet som centrum for designtænkning
Og som om alt det her ikke var nok, så kommer Ida Engholm om kort tid med endnu en bog med titlen From human-centered to life-centered design.
”Hidtil har designtænkningen handlet om, hvordan man sætter brugeren – dvs. mennesket – i centrum.”
“Min næste bog handler om, at vi nu bliver nødt til at designe med livet og ikke bare med mennesket som centrum. Set i lyset af miljøkrisen og klimakrisen skal vi have en helt anden måde at arbejde, leve og være til på, hvis vi skal overleve som menneskerace.”
“Den hollandske videnskabsmand, Paul Crutzen, har påpeget, at den menneskelige tilstedeværelse på jorden har udviklet sig til en naturkraft på linje med ødelæggende fænomener som meteornedslag, jordskælv og tektoniske forskydninger.
Hvad nu hvis vi kunne iværksætte en tilsvarende indsats for den sygdom, jorden oplever lige nu
“Hvis vi skal overleve som mennesker her på Jorden, så er vi nødt til at anvende designtænkningen i den måde, vi udformer vores fremtid på. Planeten skal nok overleve. Det er os mennesker, som har skabt miljø- og klimakriser, der er en trussel for vores eksistens.”
“I det lys er det interessant at se på, hvad vi som individer, organisationer og samfund har været i stand til under coronakrisen for at håndtere den sygdom, der har ramt os mennesker.”
“Men hvad nu hvis vi kunne iværksætte en tilsvarende indsats for den sygdom, jorden oplever lige nu. Her er det oplagt at tage ved lære af erfaringerne fra de mangeartede problemløsninger under coronakrisen.”
“Men vi skal jo i den grad op i format. Og det er der nok også mange, der mener, at vi godt kan. Hvis vi som samfund, ja som menneskehed, vel at mærke vil”, slutter hun.
LÆS FLERE AF POUL ARNEDALS ERHVERVSPORTRÆTTER HER
Ida Engholm: Quick guide to design thinking, 112 sider og rigt illustreret, pris. 199,95 kr. Strandberg Publishing
Topfoto: Professor Ida Engholm fotograferet af Poul Arnedal
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
