MIDTVEJSVALG 2022 // ANALYSE – Kampen om Ohios senatssæde står mellem republikaneren J.D. Vance og demokraten Tim Ryan. Rustbæltestaten Ohio, som netop indkapsler trumpismen og dens appel til den hvide, utilfredse amerikanske arbejderklasse, bliver svær for Demokraterne. For selvom begge kandidater er skræddersyet til de hvide arbejderstemmer i Amerikas industrielle hjerteland, har de vendt Demokraterne ryggen i de seneste år.
I et senat, hvor begge partier har 50 senatorer, er hver en plads essentiel og kan have enorm betydning for, hvordan Joe Bidens næste to år ser ud. Der er to årsager til, at senatsvalget i Ohio er et af de vigtige valg at følge på vej mod det afgørende midtvejsvalg i november:
På trods af industritunge Ohios højredrejning ved præsidentvalgene 2016 og 2020, så besluttede delstatens vælgere alligevel at genvælge den demokratiske senator Sherrod Brown i 2018.
Det betyder, at der stadig er håb for Demokraterne i Ohio, selvom delstaten er blevet indbegrebet af det oprør, der indkapsles i selve Make America Great Again-sloganet, hvor en stor del af den hvide arbejderklasse føler sig efterladt på perronen af Demokraterne og har fundet en allieret i Donald Trump.
For det andet handler senatsvalget i Ohio ikke blot om Ohio: Det kommer også til at give et fingerpeg om de vælgervandringer, der er forgået i de seneste år, hvor Demokraterne har vundet indpas hos veluddannede forstadsvælgere, men har mistet grebet om den hvide arbejderklasse.
Sidstnævnte er netop en stor politisk magtfaktor i Ohio og i de omkringliggende såkaldte rustbæltestater.
Fra Never Trumper til rendyrket trumpist
Da den relativt moderate republikanske Ohio-senator Rob Portman besluttede at det var tid til en politisk pension, satte han gang i et historisk (og dyrt!) senatsræs i kampen om at snuppe hans åbne sæde.
Mens Demokraternes valg af karriepolitikeren Tim Ryan ikke var særligt overraskende, resulterede det republikanske primærvalgs afslutning i starten af maj i en ganske interessant kandidat. Det blev nemlig forfatteren og venturekapitalisten J.D. Vance, der løb med sejren.
Målinger havde længe givet Josh Mandel, en ekstremt højreorienteret lokalpolitiker, føringen. Men desværre for Mandel, besluttede Donald Trump den 15. april at støtte J.D. Vance.
Beslutningen var egentlig en smule overraskende i og med at Vance tidligere havde taget markant afstand fra Trump. Samtidig var det republikanske kandidatfelt fyldt af MAGA-loyale politikere, inklusiv Mandel, så Trump kunne have valgt enhver anden.
Her var der en kandidat, der lovede at sætte en stopper for den armod, som havde præget, og fortsat præger rustbæltestaterne
Vances kritik af Trump var selvfølgelig ytret længe før Vance blev politiker; for han har siden på pragmatisk vis måtte sluge sine gamle ord og erklære sig som værende en vaskeægte MAGA-mand. Det er nok meget smart, hvis Vance skal vinde et valg i Ohio, for selvom målinger op til præsidentvalget i 2020 faktisk havde vist dødt løb i Ohio, endte det med at Trump vandt over Biden med cirka otte procentpoint – omkring det samme som mod Clinton i 2016.
Og de to herrer har måske alligevel lidt til fælles, når alt kommer til alt: Ifølge netmediet Axios, er det republikanske establishment frastødt af Vance – akkurat på samme måde som de var – og er – med Trump.
Kongemageren
Mandel-støttegrupper reagerede prompte, da Vance valgte at blive en kandidat i senatsræset sidste år, og fik hurtigt produceret en række offensive videoer, der netop gjorde de republikanske vælgere i Ohio opmærksom på Vances hykleri.
Ovenstående video er lavet af Club for Growth, men også gruppen USA Freedom Fund stod bag en lignende angrebsvideo. Senere blev det også lækket, at Vance tilbage i 2016, havde kaldt Trump for ”Amerikas Hitler” i en privat besked på de sociale medier.
Men det gjorde ingen forskel. For Trump valgte i sidste ende at støtte Vance og det kunne tydeligt aflæses i målingerne.
Før Trump kastede sit stjernestøv over Vance, var han håbløst bagud. Men efter Trumps opbakning gik målingerne gik kun en vej for Vance, og det var opad.
Med et fingerknips fra Trump var den interne dynamik i primærvalgkampen vendt på hovedet og da Vance blev kronet som den republikanske senatskandidat, var det også en positionering af Trump som kongemager i Det Republikanske Parti.
Alt imens måtte både Mandel og den republikanske establishment-kandidat, Matt Dolan, se sig slået.
Fra svingstat til MAGA-world
- Ohio er med sine 11,8 millioner indbyggere og 18 valgmænd en kongemager i amerikanske præsidentvalg.
- Faktisk plejede Ohio at være en af de mest toneangivende delstater i nationen: Fra 1964 til 2016 har Ohio stemt på vinderen af hvert præsidentvalg og er på den måde et spejl på den nationale stemning i USA.
- Således er Joe Biden den første præsident siden John F. Kennedy i 1960, som har vundet et præsidentvalg uden at vinde Ohio.
- I de enere år har Ohio, den gamle højborg for sværindustrien, bevæget sig langt til højre og væk fra sin svingstats og toneangivende-position.
- Eksempelvis vandt Barack Obama the Buckeye State over både John McCain og Mitt Romney. Omvendt tabte Hillary Clinton og Joe Biden stort til Donald Trump i 2016 og 2020.
En ærkeamerikansk fortælling
Uden at det her skal være en boganmeldelse, så er vi nødt til at snakke om bestselleren Hillbilly Elegy, som gjorde Vance til et nationalt navn, da den udkom i 2016.
Selvbiografien handler overordnet set om Vances baggrund og opvækst; om hans families rejse fra Appalacherne til deres søgen mod lykke i den fremadstormende stålby Middletown i Ohio; om Vances opvækst, hvor han så stålfabrikker, der måtte dreje nøglen om. Alt sammen i takt med at Fabriksbæltet forvandlede sig til Rustbæltet og efterlod et stort tomrum, hvor misbrug, vold, arbejdsløshed og fattigdom florerede.
Bogen blev egentlig skrevet før Trumps sejr ved præsidentvalget, så Trump nævnes ikke direkte i bogen. Alligevel blev den på mange måder opfattet som et intellektuelt indlæg, der forklarede, hvordan hvide arbejdsklassevælgere så en mulighed i Trumps løfter om amerikansk storhed. Her var der en kandidat, der lovede at sætte en stopper for den armod, som havde præget, og fortsat præger rustbæltestaterne.
Bogen handler også om hvordan Vance kæmpede sig fri af sin sociale arv i form af den amerikanske drøm: med militærtjeneste, senere en jurauddannelse på Yale og sidenhen karriere i Silicon Valley og etableringen af en kernefamilie.
Inden Trump kom ridende på sin hvide hest med løfter om guld og grønne skove, havde den hvide arbejderklasse egentlig været på en lang politisk rejse mod højre
Og nu er Vance fra de små kår muligvis på vej mod hjertet af det ypperste magtcentrum i amerikansk top-politik, nemlig Senatet, hvis han altså vinder over demokraten Tim Ryan til det kommende midtvejsvalg.
Vil man i øvrigt vide mere om Vance, kan man jo altid købe hans bog. Men streamingentjenesten Netflix har også lavet en middelmådig filmatisering af bogen, som giver et indblik i Vances rejse fra det amerikanske samfunds bund til hans vej mod toppen.
Ohio-demokraten, som ikke kan fordrage wokeisme
Vances modstander, den 48-årige demokrat Tim Ryan, bliver ikke nogen nem kandidat at slå: Han har siddet i Repræsentanternes Hus i ti perioder og har etableret sig som en troværdig kritiker af frihandel, hvilket næppe er tilfældigt. For Ryan er valgt i Ohios 13. kongresdistrikt og repræsenterer dermed stålbyen Youngstown, der blev knust i forbindelse med afindustrialiseringen i løbet af 1970erne og 1980erne.
I ovenstående valgvideo taler han dunder imod Defund the Police-bevægelsen, som opstod i kølvandet på George Floyds død i sommeren 2020 og de frihandelsaftaler, som bl.a. demokraten Bill Clinton var bannerfører for i form af NAFTA. Kort sagt: Ryans kandidatur er skræddersyet til den hvide arbejderklasse.
Ryan-kampagnen er meget i stil med læren fra debatbogen ”Whats the Matter With Kansas” fra 2004 af historikeren Thomas Frank, der beskæftigede sig med hvordan republikanere lykkedes med at få hvide arbejdere og landmænd over i deres lejr, selvom partiets økonomiske politik gik direkte imod disses egne interesser.
Kampen om Rustbæltet og den hvide arbejderklasse
Senatsvalget i Ohio kommer også til at afspejle den vælgervandring, som forgår mellem de to partier i det man engang kaldte Fabriksbæltet; et område omkring Great Lakes-regionen, hvor sværindustrien skabte velstand, fremgang og håb. Da fabrikkerne lukkede, forsvandt den økonomiske rygrad i området og dermed opstod navnet Rustbæltet.
Ligesom de fleste rustbæltestater, så er Ohios befolkning kendetegnet ved at være hovedsageligt hvid (omkring 81,1 procent af befolkningen mens landsgennemsnittet ligger på 61,1 procent), kombineret med et lavt uddannelsesniveau (28,9 procent af befolkningen har en bachelorgrad eller højere mens landsgennemsnittet ligger på 37,9 procent). Det vil altså sige, at den hvide arbejderklasse er en vigtig magtfaktor i Ohio.
Traditionelt har den hvide arbejderklasse – som i dette indlæg defineres som de hvide vælgere, der ikke har gennemført en universitetsuddannelse – været en loyal hjørnesten i Det Demokratiske Partis vælgerkorps.
Inden Trump kom ridende på sin hvide hest med løfter om guld og grønne skove, havde den hvide arbejderklasse egentlig været på en lang politisk rejse mod højre: I 1970erne blev de kaldt ’hard hats’ og i 1980erne blev de kaldt ’Reagan Demokrater’.
Men i 2016 ændrede Trumps valgsejr de tektoniske pladser i amerikansk politik, da han brød igennem sprækkerne i det der kaldes ’den blå mur’ ved at vinde rustbæltestaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, som typisk havde støttet demokratiske præsidentkandidater, og hvor opbakning blandt den hvide arbejderklasse er nøglen til sejr.
Opskriften på Trumps succes i 2016 lå i hans ideer om at straffe firmaer, som outsourcede jobs til udlandet, og i Trumps virkelighedsfjerne løfter om at genåbne sværindustrien i Amerikas industrielle hjerteland. En slags økonomisk populisme kombineret med traditionelle, konservative værdier, som appellerer ret bredt.
Selvom løfterne aldrig blev til virkelighed i Trumps fire år som præsident – eksempelvis med skattelettelser til de rigeste – satte 67 procent af den hvide arbejderklasse alligevel deres kryds ved ham i 2020.
Det fik MAGA-senatoren, Josh Hawley, fra Missouri, til at erklære, at Republikanerne nu officielt var Amerikas nye arbejderparti. Og Hawley er tilsyneladende ikke alene.
Alligevel vandt Joe Biden snævre sejre i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin i 2020, hjulpet på vej af unge og minoritetsvælgere, som var blevet hjemme i 2016, fordi de ikke troede at Trump havde en chance for at vinde, eller fordi de grundlæggende bare ikke var særligt entusiastiske for Clinton, der på mange måder tog Rustbæltet for givet i 2016.
I øvrigt er Biden født i Scranton, Pennsylvania, så han var jo Rustbæltets hjemvendte søn, så der var også plus point på kontoen på den front.
Vælgere i bevægelse
Men Republikanernes stigende popularitet blandt hvide arbejderklassevælgere kommer også med en pris. For Republikanerne har mistet essentielle forstadsvælgere i en række afgørende svingstater. Kombinationen af at forstadsvælgerne generelt er blevet mere veluddannet samt mindre hvide, har medvirkede til at skubbe Demokraterne over målstregen i både Arizona og Georgia i 2020 og har gjort partiet konkurrencedygtige i eksempelvis North Carolina. Omvendt kan et comeback for Demokraterne blandt den hvide arbejderklasse koste nyvundne højtuddannede forstadsvælgere eller fremmedgøre minoritetsvælgere.
Samtidig er den hvide arbejderklasse en vælgergruppe, som bliver mindre og mindre for hvert år der går. Det hænger blandt andet sammen med at USA’s befolkningsmæssige sammensætning er i stærk forandring, hvilket betyder, at arbejderklassen i fremtiden bliver mere multikulturel end den har været tidligere.
Derfor kan der på kort sigt være gevinster at hente for Republikanerne i Rustbæltet, hvilket vil afspejle sig i de kommende senatsvalg i Ohio, Pennsylvania og Wisconsin; men det kræver nytænkning på længere sigt, hvis partiet skal bevare sin konkurrencedygtighed i andre dele af USA og samtidig erobre nye fremadstormende vælgergrupper.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
