PORTRÆTINTERVIEW // POV BUSINESS – I Susanne Dahls familie er handlekraftige kvinder gennem generationer blevet bakket op af deres mænd. Det gælder også for hende selv. Og de sidste fem år har hun været hovedansvarlig for at øge sin organisations omsætning fra 200 til 829 mio. kr. Poul Arnedal har mødt den nye generalsekretær i Unicef Danmark, der som topleder mener, at ”ingen står over holdet”. Samtidig advarer hun om den største fødevarekrise i 40 år – ikke mindst blandt børn på Afrikas Horn.
Hun er ud af ”en familie med ret stærke og handlekraftige kvinder”, som hun selv udtrykker det. I sin tidlige barndom boede hun med sine studerende forældre i en lejlighed på Stenhuggervej i Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter.
I dag er hun generalsekretær i Unicef Danmark, som holder til i en tidligere industribygning på Rentemestervej blot 200 meter fra Stenhuggervej. Så det vil ikke være for meget at sige, at Susanne Dahl er kommet ”hjem”, selvom familien senere flyttede til Hillerød, hvor hun voksede op.
En budgetstigning på over 600 millioner kr.
Hun tager imod midt i sommerferien efter at have været generalsekretær i mindre end 100 dage. I det rustikke hjørnekontor er der ikke gjort noget for at skjule, at det ligger i en gammel bygning fra 1914, hvor Bispebjerg var i fuld gang med at blive udbygget til Københavns nye arbejder- og industrikvarter. Kontoret har hun overtaget efter sin forgænger, Karen Hækkerup, der stoppede som generalsekretær i januar 2022.
Og det er en økonomisk sund organisation, Susanne Dahl er blevet sat i spidsen for. Det kan hun ikke mindst takke sig selv – og som hun understreger det: sine ”mange dygtige medarbejdere” – for. Hun kom til Unicef, som er FN’s børneorganisation, allerede for fem år siden, hvor hun blev direktør for partnerskaber med fonde og virksomheder samt for den nationale afdeling og for kontoret i Grønland.
På det tidspunkt havde Unicef Danmark en årlig omsætning på omkring 200 mio. kr. Sidste år var omsætningen steget til 829 mio. kr., der i al væsentlighed stammer fra donationer fra private fonde og virksomheder, som Susanne Dahl og hendes daværende afdeling har opbygget partnerskaber med. Med andre ord en stigning på over 600 mio. kr., som går til hjælpearbejde for verdens mest udsatte børn.
Jeg er meget taknemmelig over, at andre kvinder er gået forud og har været med til at tage de kampe, som har gjort det muligt for én som mig at blive udnævnt til sådan en topstilling
Når det drejer sig om de direkte indtægter, kommer de især fra de store private fonde, og her medbragte den senere generalsekretær en solid viden og et udbygget netværk, da hun for fem år siden kom til Unicef Danmark. Forinden havde hun i godt syv år haft fremtrædende stillinger i henholdsvis Egmont Fonden og Bikubefonden og i fire år været partner i rådgivningsvirksomheden Next Step by Bindslev.
Samtidig sidder hun i tre forskellige bestyrelser. Bl.a. i bestyrelsen for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, hvor halvdelen af medlemmerne tidligere har været ledere af krisecentre.
”Her er mange af mine bestyrelseskolleger, hvad man kan kalde førstegenerationsfeminister. Jeg har kæmpe respekt for dem, og hvad de har opnået, og jeg blev dybt bevæget over deres begejstrede reaktion, da jeg blev udpeget som generalsekretær. Godt nok var min forgænger også en kvinde, men hun kom med en politisk baggrund og ballast som tidligere justitsminister. Jeg er meget taknemmelig over, at andre kvinder er gået forud og har været med til at tage de kampe, som har gjort det muligt for én som mig at blive udnævnt til sådan en topstilling,” siger Susanne Dahl.
En familie med stærke, handlekraftige kvinder
Og hermed er vi tilbage ved ”de stærke og handlekraftige kvinder”.
”Jeg er vokset op i en familie, hvor kvinder kan nå lige så langt som mændene. Min oldemor var meget aktiv både politisk og i Dansk Kvindesamfund. Min mormor var leder af en skole for døve og hørehæmmede børn. Edda Kampp hed hun og var uddannet cand.mag. i fransk og engelsk, men kunne ikke få job. Så startede hun sin døveundervisning hjemme i køkkenet i Valby. Det udviklede sig til det, der kom til at hedde Fru Kampps Skole, og hun endte med at blive Ridder af Dannebrog. Min mor, som var uddannet skolelærer, tog sidenhen en ph.d. i litteratur og blev underviser på Danmarks Pædagogiske Universitet.”
På Afrikas Horn er det lige så alvorligt, som da man i starten af 80’erne lavede Live Aid-koncerter og Hjælp Afrika-kampagner. Her er 1,7 millioner børn så underernærede, at de risikerer at dø, hvis de ikke får akut behandling
”Alt det har kun kunnet lade sig gøre, fordi baglandet har bakket dem op. Det gælder både min morfar, som var professor, og min egen far, som nu er pensioneret læge. Og det gælder for mit eget vedkommende. Uden opbakning fra både mine børns far og fra min nuværende mand, havde det ikke været muligt. Det er en holdindsats, ligesom det er en holdindsats, når vi arbejder her i Unicef.”
”Jeg siger ofte til vores medarbejdere med små børn, at de med fordel kan tage den med ro. De behøver ikke både at have en kæmpe karriere og læse til en master, samtidig med at de har mindre børn. Alt for mange vil det hele på én gang, og så kan de ikke forstå, at de går ned med stress, når de er midt i 30’erne, for de gør jo bare ligesom så mange andre. Men det kræver et bagland, som bakker op, og det er ikke alle forundt. Og de skal nok nå det på et tidspunkt, for de er alle sammen hamrende dygtige og dedikerede.”
En medarbejder kom forbi og sagde: ”Tillykke, general.”
Selv er Susanne Dahl i dag 46 år og har læst litteratur og journalistik på RUC og moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Og hun var 39, inden hun efter fire års studier sideløbende med sit arbejde tog en international mastergrad i ledelse og innovation. Hun har en søn på 19 år, en datter på 14 år plus en ”bonusdatter” på 12 år, hvis far hun i dag bor sammen med. Han hedder Jesper Nicolaisen og arbejder med indretning i møbel- og indretningsvirksomheden Holmris B8.
I starten af sit professionelle liv var hun journalistpraktikant på Berlingske Tidende, og det var her, hun stødte på Uffe Ellemann-Jensens gamle mundheld om, at ”journalistik kan føre til alt, bare man forlader det i tide.”
”Jeg tror, det var Karen Blixen, der engang sagde noget i retning af, at livet nogle gange føles som en række af tilfældigheder, hvor man går lidt til højre og så lidt til venstre. Men når man så vender sig om, så viser det sig, at der faktisk er en rød tråd,” konstaterer Susanne Dahl.
Ofte er den bedste form for ledelse at have tillid til, at ens organisation bedst ved, hvad der skal til
”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive generalsekretær i Unicef Danmark. Heller ikke da stillingen blev slået op. Jeg befandt mig glimrende der, hvor jeg var, og havde rimelig succes. Og jeg havde nær fået kaffen galt i halsen, da en medarbejder en morgen kom forbi og sagde: ”Tillykke, general.” Årsagen var, at jeg i Børsen var blevet udnævnt til én af tre favoritter til jobbet. Det havde jeg ikke lige set komme. Men efter at flere og flere medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere begyndte at opfordre mig til at søge stillingen, modnedes tanken, og jeg lagde billet ind på den.”
”Jeg har ikke behov for at vaske tavlen ren”
I dag sidder generalsekretæren med det, hun betegner som ”en stærk direktion og et stærkt team af fagchefer”, som hun kender godt og for manges vedkommende selv har været med til at rekruttere.
”Det er en af fordelene ved at tage en topchef inde fra organisationen. Jeg har ikke de samme behov, som en helt ny chef udefra kunne have, til at vaske tavlen ren og begynde forfra. Med al den forandring, vi har været igennem, tror jeg mere på en bæredygtig evolution end på en ny revolution. En akilleshæl i rigtig meget ledelse handler om, at man som leder tror, at man konstant skal røre i gryden og skabe forandring, men hvor man ofte ender med at have en medarbejderstab, som er forvirret og føler sig presset. Organisationen har brug for retning og visioner – men også arbejdsro til at få tingene gjort.”
”Der er rigeligt, som har presset os udefra, også her i Unicef de sidste par år. Ikke mindst covid-19 og hjemmearbejde og hele den internationale situation med først Afghanistan, så Ukraine og nu også fødevarekrisen ved Afrikas Horn. Et vigtigt ledelsesideal for mig er at give medarbejderne psykologisk tryghed i en situation, hvor så meget er i forandring. Ofte er den bedste form for ledelse at have tillid til, at ens organisation bedst ved, hvad der skal til. At skabe resultater handler mere om at sætte fælles mål og facilitere processerne bedst muligt.”
“Ingen står over holdet”
”Mange steder bliver der brugt ressourcer på at hente dyre konsulenter ind, som kommer med en masse idéer til innovation. Men her i huset ligger de bedste idéer allerede ude på de forskellige etager. Det er en ledelsesopgave at få de gode idéer op til overfladen og vise medarbejderne den tillid at spørge dem.”
”Så der er meget lidt ’elfenbenstårn’ og ’top-down’ på Rentemestervej. Jeg er rundet af min mastergrad i ledelse og innovation, som handler mere om lederskab end om management og med en didaktisk og pædagogisk tilgang til at være leder,” fastslår Susanne Dahl, der bl.a. har haft mange gode snakke med Unicef’s præsidiemedlem, Kasper Hjulmand og ”abonnerer” på den samme ledelsesstil, som han bruger på herrelandsholdet i fodbold, og som går ud på, at ”ingen står over holdet”.
Gensidig tillid i forhold til partnerne i fonde og virksomheder
Og når det drejer sig om tillid, så gælder den ikke kun nedad i organisationen. Den økonomiske succes for Unicef Danmark, som den nye generalsekretær har haft en afgørende finger med i spillet for at opnå, handler også om gensidig tillid i forhold til de partnere, som har doneret store millionbeløb til FN’s børnehjælpsorganisation.
”I Danmark har vi jo de store fondsejede internationale virksomheder og så fondene selv. De står tilsammen for at donere 19 mia. kr. årligt til almennyttige formål. Og vi har en dialog med en række udvalgte fonde og virksomheder,” siger Susanne Dahl med et særligt tryk på ’udvalgte’.
”Vi er en værdibåret organisation. Så det er ikke alle, som kan få lov at donere og indgå partnerskab med Unicef. Vi har et helt team siddende nede i Geneve, som kigger samarbejdspartnerne efter i sømmene for at se, om de lever op til vores værdisæt, som selvfølgelig udelukker alt, hvad der fx har med børnearbejde og kommerciel våbenhandel at gøre.”
I Unicef’s tilfælde er de helt store bidragsydere Lego Fonden og Hempel Fonden og store globale virksomheder som fx Pandora. Og ud over kontante bidrag kan de også levere know how og tekniske løsninger, som fx kommer Unicef’s Verdenslager i Københavns Nordhavn til gode. Det er samtidig verdens største nødhjælpslager, der beskæftiger 500 mennesker og fungerer som en selvstændig virksomhed adskilt fra organisationen på Rentemestervej.
Og nu vi er ved store danske internationale virksomheder, er det vanskeligt at komme uden om A.P. Møller – Mærsk, som står for den største del af containerfragten fra Verdenslageret og ud til verdens nødlidende. I forbindelse med fragtraternes himmelflugt som følge af covid-19-pandemien og krigen i Ukraine er den danske containerfragtgigants bidrag til Unicef, at de har valgt at fastholde den tidligere lave containerpris på de varer, som fragtes fra Verdenslageret i Nordhavnen.
De donationer, som Unicef Danmark modtager fra virksomheder, fonde og privatpersoner, går direkte til det globale Unicef’s indsatser og programmer ude i verden – og til programmer i Danmark, der skal styrke børns rettigheder og kendskab til Børnekonventionen.
”Vi står på randen af en global sultkatastrofe”
”Lidt forenklet kan man sige, at Unicef består af en lang række nationale enheder i verdens rige lande, der samler ind til humanitære indsatser i verdens fattigste lande. Vi kæmper for, at alle børn skal have en fair chance i livet. De skal overleve og trives, lære og uddannes, leve uden vold og overgreb og vokse op i en bæredygtig, ren og sikker verden,” siger Susanne Dahl.
Et af de steder i verden, hvor Unicef lige nu har et stort fokus, er Afrikas Horn, hvor Somalia, Etiopien og Kenya oplever den største ernærings- og fødevarekrise i 40 år.
”Vi står på randen af en global sultkatastrofe. 45 millioner børn under 5 år er lige nu ramt af underernæring, og mindst 13,6 millioner er så alvorligt underernærede, at de er i akut fare for at dø af sult. Årsagen er krigen i Ukraine, eftervirkningerne af coronakrisen og en vedvarende tørke i mange lande på grund af klimaforandringerne.”
”På Afrikas Horn er det lige så alvorligt, som da man i starten af 80’erne lavede Live Aid-koncerter og Hjælp Afrika-kampagner. Her er 1,7 millioner børn så underernærede, at de risikerer at dø, hvis de ikke får akut behandling.”
“Og vi har kuren, der kan redde dem. Det er en jordnøddemos, som er fyldt med vitaminer, mineraler og kalorier. Den består af jordnødder, vegetabilsk olie og pulvermælk, og tre små poser om dagen i tre uger kan bringe selv meget syge og underernærede børn tilbage til livet og blive raske.”
”Men inden for det seneste år er prisen på jordnøddemos steget med 16 procent. Det betyder, at vi kan hjælpe færre børn for de samme penge. Samtidig er der en træthed i befolkningen i forhold til Afrika, fordi det er så langt væk, og det er svært at vække mediernes interesse for problemet. De har mange andre kriser at berette om. En af mine og Unicef Danmarks vigtigste opgaver er at ændre på den situation, for vi kan simpelthen ikke tillade os at lade alle de børn i stikken, selvom om de ikke bor lige uden for vores dør,” slutter Susanne Dahl.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
