
STYX // CLASSIC ROCK – En gang, helt tilbage i de tider, hvor morfar var ung, blev progressive rock-bandet Styx dannet i Chicago. De eksisterer stadig, men undervejs faldt forsangeren Dennis DeYoung af i svinget. Efter en retssag har han ret til at optræde under navnet Dennis DeYoung, formerly of Styx. Og det gør han godt, bedre end Styx.
Blast from the past. Både Chicago-bandet Styx og deres for længst fyrede forsanger Dennis DeYoung har netop udgivet spritnye album. Og dommen er ligeså klar, som sammenligningen er oplagt: 74-årige Dennis DeYoung vinder både på point og knockout. Ligesom han gjorde det på sine bedste Styx-sange mikser Dennis DeYoung på East 26, Vol 2 således sin naive, men altid ægte og levende lommefilosofi (“Proof of Heaven”) med legesygt og potent fjolleri (“The Last Guitar Hero”). Der er højt til loftet, produktionen glitrer og humoren holdes i hævd.
Takket være et nyt og forrygende samarbejde med nabo og ditto heavyrocker, Jim Peterik (“Eye of the Tiger”) borer melodierne sig ind i hjernen uden chance for flugt. Og uden en eneste svag komposition skaber DeYoung én af den slags sjældne, classic-rock album, der kan få selv en midaldrende stivstikker som undertegnede til at smide både viskestykke og stegepande, gribe ud efter luftguitaren og så ellers tage den på knæ hele vejen igennem dagligstuen – til skræk og rædsel for de forsamlede børnebørn.
Således fik bandets sidste album med Dennis DeYoung, Brave New World (1999), tildelt én sølle stjerne i kulturhøjborgen, Rolling Stone – samme blad, der otte år senere gav Britney Spears Femme Fatale-album fire stjerner. Go figure
På Crash of the Crown er guitarist og forsanger Tommy Shaw, som Dennis DeYoung selv hyrede i 1975, derimod temmelig alene på kommandobroen. Og én af årsagerne til albummets fejlslag er krydret med lidt ekstra ironi.
Da Tommy Shaw i 1999 var med til at give Dennis DeYoung det endelig skub ud af dennes eget band, skulle en del af årsagen findes i Dennis DeYoungs forkærlighed for de lidt tunge konceptidéer (lyt til albummet Kilroy Was Here).
Spinkle musikalske idéer
Således opstod den helt store uenighed, da DeYoung ved en heavy-festival i slut-90’erne insisterede på, at Styx skulle opføre en mini rockopera med replikker og ikke mindst vocoder-sangen “Mr. Roboto” – i dag det helt store kitschhøjdepunkt til både Styx‘ og Dennis DeYoungs solokoncerter.
I dag, 22 år senere, er det Dennis DeYoung, der holder rocken i live med fokus, melodi og humor, mens Shaws i forvejen spinkle musikalske idéer knuses under vægten fra den kluntede ‘vi skal redde verden’-koncept, der af uransaglige indrammer Crash of the Crown.

Hjemme i USA har bandet Styx nogenlunde samme status som Shu-Bi-Dua har i Danmark. Alle kender dem. Og selvom enkelte musiksnobber stadig fastholder, at Styx lige siden starten i 1972 har gjort deres bedste for at ødelægge den ‘rigtige rock’, så kan ni ud af ti amerikanske radiolyttere uanset alder nynne med, når sange som “Babe”, “Come Sail Away”, “Boat on the River” og ikke mindst “Mr. Roboto” for trillionte gang ryger ud i æteren.
Ligesom deres heavy-kolleger fra det canadiske band, Rush, er Styx på mange måder bandet, som ‘god-smag-eliten’ elsker at hade. Således fik bandets sidste album med Dennis DeYoung, Brave New World (1999), tildelt én sølle stjerne i kulturhøjborgen, Rolling Stone – samme blad, der otte år senere gav Britney Spears Femme Fatale-album fire stjerner. Go figure.
Men tålmodigheden stoppede, da både Tommy Shaw og eks-vennen James Young begyndte at gøre grin med Dennis DeYoung og dennes sange i diverse udgaver af TV-showet ‘Behind the Music
Med til historien om Styx, der selvfølgelig er opkaldt efter floden, der i den græske mytologi adskiller de levendes verden fra dødsriget, hører ‘skæbnefortællingen’ om Dennis DeYoungs afgang.
Som følge af en alvorlig influenza og lungebetændelse fik Dennis DeYoung i 1999 synsforstyrrelser, der gjorde det ulideligt at optræde live med bandets gigantiske lysshow. Dennis DeYoung udbad sig efter eget udsagn seks måneder til at komme sig. Men Styx’ to øvrige hovedpersoner, Tommy Shaw og James Young, gad ikke vente.
Således blev DeYoung fyret. Og i stedet tog Styx på ‘Brave New World’-turné med den canadiske Dennis DeYoung-kopi, Lawrence Gowan – manden, der i dag stadig synger Dennis DeYoungs sange, når Styx optræder live.
Turnerer flittigt
I halvandet år høstede Styx nu verdensomspændende bifald (plus dollarmillioner) med DeYoungs klassiske Styx-sange. Bandstifteren fik ikke en krone for bandets turné, der oprindelig var planlagt med ham på tangenter og vokal.
Først bed DeYoung nederlaget i sig. Men tålmodigheden stoppede, da både Tommy Shaw og eks-vennen James Young begyndte at gøre grin med Dennis DeYoung og dennes sange i diverse udgaver af TV-showet Behind the Music.
Dennis DeYoung anlagde retssag, der efter et par års tovtrækkeri blev afgjort ved forlig. Bandet med Tommy Shaw og James Young kunne fortsat bruge navnet, Dennis DeYoung kunne dog optræde under overskriften ‘Dennis DeYoung, formerly of Styx.
I dag (før og efter covid-19) turnérer både Dennis DeYoung og Styx stadig flittigt i USA og Canada. Styx samler i snit et større publikum. Men med sit nye album, en nærmest chokerende god sangstemme og en spilleglæde, der smitter, står den 74-årige Dennis DeYoung måske over for sin tredje eller fjerde ungdom.
PS: Slutteligt skal det lige siges: Selvom gruppens nye album ikke er noget at råbe særlig højt hurra for, så er livebandet Styx stadig en oplevelse ud over det sædvanlige. To af de tilbageværende medlemmer, Tommy Shaw og James Young, har desuden skrevet klassiske rocksange som “Blue Collar Man”, “Renegade” og “Great White Hope”.
Og hvis du enten på nettet eller i den lokale pladebiks falder over DVD’en One With Everything: Styx and the Contemporary Youth Orchestra, så køb den. Sammen med ungdomssymfonien fra Cleveland skaber Styx således et sandt festfyrværkeri – en hyldest til livet og musikken.
LÆS FLERE ARTIKLER AF HENNING HØEG:
Styx: Crash of the Crown, album
Dennis DeYoung: East 26, vol. 2, album
Topfoto: Wikipedia
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her