EU // KOMMENTAR – Vi står over for store udfordringer i Danmark, når det kommer til det samfund, vi leverer videre til fremtidige generationer. Den grønne omstilling går for langsomt, vi mangler faglærte hænder til at skabe den og sammenhængskraften eroderer. EU er en del af løsningen, men bliver i den offentlige debat næsten altid udpeget til bussemanden, der undertrykker danske interesser. Det er et fejlskud, der risikerer at underminere progressive løsninger, skriver Mathias Dyreborg Zachau fra Nyt Europa.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvad har en gammel højskole i Nordjylland, et geologisk museum på Møn og et succesfuldt iværksætter-hus hub Odense tilfælles?
Du gættede det sikkert: EU strukturfondsmidler. Selvom hverken EU eller ordet strukturfond lyder særligt ophidsende, så kan netop EU strukturfondsmidler bruges som et vigtigt værktøj til at løse tidens store udfordringer. Fondene under EU’s samhørighedspolitik støtter en bred vifte af lokale initiativer i Danmark, der på hver sin måde skaber bæredygtig udvikling og er et lille, men sigende eksempel på en positiv fortælling om EU, der mangler at blive fortalt.
Jeg har i forbindelse med produktionen af NGO’en Nyt Europas podcastserie, Jagten på Sammenhængskraften, besøgt flere af disse initiativer og set, hvordan EU’s samhørighedspolitik, under ledelse af passionerede og professionelle lokale, sætter et reelt præg på vores samfund. Og det har skabt en undren hos mig i forhold til den måde, vi ser på EU på i Danmark.
Vi skal have sat skub i den grønne omstilling, og det kræver ambitiøse tværgående samarbejder på tværs af vidensinstitutioner, offentlige og private aktører – og netop dét kan EU’s strukturfonde være med til at styrke
Sammenhængskraften er enormt vigtig, for den har en bevist effekt på innovation og vækst, men gode fællesskaber er ikke kun vigtige for det danske samfund på grund af de økonomiske gevinster; de skaber tryghed og tillid. Netop disse elementer er enormt vigtige for vores velvære og for sammenholdet i alle landets regioner.
Desværre er globalisering og en stadig stærkere interessekamp mellem by og land med til at udfordre den ellers stærke sammenhængskraft, der kendetegner det danske folk. Sammenhængskraftens gevinster er svære at omregne til kroner og ører (eller euro), som vi foretrækker i den offentlige debat. Så her kommer der en konkret positiv fortælling, der også fortjener ørenlyd i en tid med øget splittelse blandt land og by og en lurende klimakatastrofe.
Fællesskab, grøn omstilling og innovative løsninger
De initiativer, der støttes med midler fra EU’s samhørighedspolitik, er vidt forskellige. I Nordjylland fik en højskole midler til at give særligt udsatte unge en mulighed for at indgå i et nyt fællesskab, genfinde selvtillid og komme tilbage på skolebænken eller arbejdsmarkedet.
I København hjælper en miljøteknologisk klyngeorganisation, der blev født af et EU-støttet projekt, mellemstore virksomheder og kommuner med grøn omstilling. Rundt omkring i landet hjælper EU-støttede projekter, som danske accelerator-programmer, startups ved at styrke ”økosystemer”, der gør det nemmere for iværksættere at udveksle viden og ideer med andre startups, finde investorer og samarbejdspartnere og i sidste ende sende innovative løsninger på markedet.
Det kræver, at flere bliver bevidste om de muligheder, der ligger i systemet og ikke kun ser EU som en bureaukratisk maskine, der undertrykker innovation
Det lyder næsten for godt til at være sandt, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er udfordringer relateret til disse puljer. Rigide projektrammer og bureaukrati kan føre til administrative omkostninger, der kan afholde ellers gode initiativer for at søge midlerne eller begrænse det store potentiale, der er i disse initiativer.
Og det er en skam, men det er langt fra ensbetydende med, at disse puljer ikke gavner regional udvikling. Rækken af succesfulde EU-støttede projekter, der har understøttet regional udvikling og grøn omstilling i Danmark, er lang, og EU har en tydelig social og grøn vision bag puljerne. I den strategi, der er lagt for årene frem til 2027, er visionerne kun blevet grønnere, hvilket tydeligt ses i den nyligt vedtagne partnerskabsaftale mellem EU og Danmark.
Vi skal have sat skub i den grønne omstilling, og det kræver ambitiøse tværgående samarbejder på tværs af vidensinstitutioner, offentlige og private aktører – og netop dét kan EU’s strukturfonde være med til at styrke. EU’s samhørighedspolitik er således et eksempel på, hvordan EU kan bruges til at styrke den grønne omstilling og sammenhængskraften i Danmark. Men det kræver, at flere bliver bevidste om de muligheder, der ligger i systemet og ikke kun ser EU som en bureaukratisk maskine, der undertrykker innovation.
Den fortælling om EU fortjener også at blive fortalt af danske medier. Det er nemlig vigtigt, for bæredygtig udvikling og styrkelse af sammenhængskraften skal gå hånd i hånd. Det er afgørende for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund – økonomisk, socialt og klimamæssigt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
