KRONIK – Tør vi håbe på at terrortiderne nærmer sig enden i Europa? Thomas Johannes Erichsen sammenfatter de seneste års massive indsats i bekæmpelsen af terror og konkluderer forsigtigt, at eftersom antallet af terrorangreb er reduceret markant siden Islamisk Stats fald i Irak og Syrien, er det sandsynligt, at det går den rigtige vej i kampen mod terror.
Hvad er status i Europas krig mod terror?
Islamisk Stat er stort set nedkæmpet i Syrien og Irak, og terrorangreb på europæisk jord er aftaget kraftigt.
Det synes at gå den rigtige vej for bekæmpelsen af ondskaben.
Der er stadig uro og bomber uden for Europa, primært i Afghanistan, Irak, i Nordafrika og senest i Indonesien. Lande som Tyskland, Storbritannien, Belgien og Frankrig har imidlertid ikke været udsat for spektakulære terrorangreb i samme grad som før.
Det store arbejde, som de europæiske sikkerheds – og efterretningstjenester udfører, har betydning for nedgangen af angreb.Men hvis ikke terrorens hjerte var blevet skåret ud af Syrien, hvis Islamisk Stat stadig havde sikrede baser og der endnu var et kalifat at kæmpe for, så havde tingene ikke desto mindre sandsynligvis set anderledes ud
Seneste attentat i maj i den belgiske by Liège illustrerer udviklingen. Her blev 3 personer på tragisk vis skuddræbt, men det var ikke som i Bruxelles 2016, hvor bomberne sprang i både metro og lufthavn, dræbte 32 personer og sårede flere hundrede.
Ethvert angreb er forfærdeligt, men større aktioner i Europa er ikke længere regel, snarere undtagelse. Hovedet er hugget af hovedet af dragen i Syrien og Irak, og truslen om store, brutale angreb i Europa synes reduceret proportionalt med Islamisk Stats tilbagegang.
De værste år
Det var slemt i årene 2015 til 2017. De største og mest iøjefaldende terrorhandlinger tog fart med aktionen mod satiremagasinet Charlie Hebdo i 2015, hvor 12 mennesker blev dræbt, og for alvor med angrebet på spillestedet Bataclan i Paris, hvor 130 mennesker mistede livet og over 200 blev såret.
I 2016 blev Bruxelles som nævnt ramt med 32 dræbte og over 300 sårede, Nice med 87 dræbte og over 400 sårede, München med 10 dræbte og 27 sårede og Berlins julemarked med 12 dræbte og 49 sårede.
I 2017 mistede 22 personer livet i Manchester Arena med over dobbelt så mange sårede, 8 blev dræbt på London Bridge med 48 sårede, 5 blev dræbt i Stockholm med 14 sårede, mens 15 døde og over 100 blev såret på Ramblaen i Barcelona.
Siden grusomhederne i Spanien er terroren så aftaget, med små attentater, flere af dem mislykkede, primært i Frankrig.
Hovedaktørens fald
Det store arbejde, som de europæiske sikkerheds – og efterretningstjenester udfører, har betydning for nedgangen af angreb. Men hvis ikke terrorens hjerte var blevet skåret ud af Syrien, hvis Islamisk Stat stadig havde sikrede baser og der endnu var et kalifat at kæmpe for, så havde tingene ikke desto mindre sandsynligvis set anderledes ud.
IS havde magten over et samlet område i Irak og Syrien på størrelse med Storbritannien, med kontrol over 10 millioner mennesker, i dag kæmper organisationen for sin overlevelse. IS havde alle muligheder for at træne terrorister og planlægge angreb i eller udenfor Europa, de tider er en saga blot nu.
Verdens rigeste terrorgruppe, er organisationen blevet kaldt, og med rette. I 2015 blev de vurderet til at have årlige indtægter på omkring 80 millioner dollars, hentet fra oliesalg, skatter, menneskehandel, løsepenge og andet.
Da IS stod stærkest militært, frygtede man at de ville indtage Baghdad.
Der er forskel på at planlægge terroraktioner fra fæstninger i Hamad-ørkenen, til at blive en del af det økonomiske og politiske liv i det civile Irak. Desuden bør man heller ikke være blind for at IS-folkene bag investeringerne faktisk kan have fået smag for forretningslivet og for de betydelige positioner i irakisk erhvervsliv
Sidenhen har primært kurdiske tropper, vestlige luftstyrker og den irakiske hær efter koordineret kamp fået nedkæmpet organisationens bastioner. Kurderne har i høj grad taget den direkte konfrontation, mens den vestlige koalition har gennemført massive luftangreb.
Russisk luftvåben og syriske regeringssoldater spiller også en rolle i nedkæmpelsen af IS, omend hensigten i højere grad har været at bevare det syriske diktator. Kurderne er de virkelige sejrherrer i krigen, her har man ikke bare bombet løs, med de civile ofre det medfører, men set fjenden i øjnene i blodige bjerg – og bykampe.
Hjemvendte syrienkrigere
Der har været bekymring over de syrienkrigere, som efter kalifatets fald ville forsøge at komme tilbage til Europa. Radicalisation Awareness Network (RAN), som hører under EU-kommissionen, har vurderet at op mod 2000 krigere ville søge hjem.
Ifølge RAN er der tale om ”anden generation af hjemvendte”, som er farligere og mere erfarne soldater, fordi de har opholdt sig længere tid i kampzoner. Det lyder foruroligende, men faktum er at ingen af det seneste års angreb har været udført af tidligere syrienskrigere. Man skulle tro at kalifatets fortabte sønner ville true Europa, men det synes ikke at være tilfældet.
Men kan der ikke være tale om farlige, sovende celler rundt omkring i Europa, som pludselig kan skabe død og ødelæggelse?
Ifølge en af verdens førende terrorforskere og professor i international politik ved Melbourne University, David Malet, er svaret faktisk nej.
Islamisk Stat er stort set nedkæmpet i Syrien og Irak, og terrorangreb på europæisk jord er aftaget kraftigt
”Jeg har undersøgt flere hundrede eksempler på hjemvendte fremmedkrigere, der bliver arresteret for at have lavet terrorplaner eller begået lignende forbrydelser, og de deltog stort set alle sammen i disse aktiviteter inden for de første seks måneder af deres hjemkomst.
Så idéen om, at de er en evig trussel, virker ikke til at have hold i virkeligheden,” siger Malet i et interview i Kristeligt Dagblad, og mener generelt at risikoen for angreb fra hjemvendte fremmedkrigere i dag er lav.
Fremfor at true Europa, vil Islamisk Stat snarere forsøge at etablere sig i nye konfliktzoner. De har brug for konflikter og uroligheder, som de kan mobilisere sig i skyggen af.
Terrororganisationen voksede ud af Irak-krigens kaos, og man må håbe at Vesten har lært hvad der sker, hvis man ikke gør krigens arbejde færdigt. Når en diktaturstat kollapser bliver endnu værre kræfter ofte sluppet fri.
I Indonesien er der frygt for at IS i øjeblikket prøver at slå rødder. Landet har været plaget af bestialske aktioner, hvor hele familier har angrebet politistationer og kirker. Filippinerne er også et land i Sydøstasien, som man frygter at terroristerne vil slå sig ned i. Der mangler dog det nødvendige kaos i både Indonesien og Filippinerne, som er Islamisk Stats operativ, og det er svært at forestille sig, at organisationen skulle kunne genrejse fordums skrækkelige storhed her.
Er krigen mod terror vundet?
Cand.mag. i mellemøststudier, Yasmin Abdel-Hak, har i en anden artikel i POV vurderet, at truslen fra Islamisk Stat stadig er reel i Mellemøsten. IS har investeret meget af deres berygtede kapital i det irakiske samfund, og forsøger på den måde forsøger at infiltrere dele af landet:
”Det anslås, at organisationen efter de militære nederlag i Mosul og Raqqa trak ca. 400 millioner dollar (2,4 milliarder kroner) ud af Irak og Syrien. Mange af disse millioner synes nu at være blevet geninvesteret i blandt andet hospitalsvæsenet og hotelindustrien i Irak. Organisationen har endvidere via stråmænd opkøbt landbrug, gårde og biludlejningsfirmaer i landet, altså helt legitime forretningsmuligheder,” skriver Abdel-Hak og påpeger at “med et svagt statsapparat som det irakiske er det nærmest umuligt at bekæmpe organisationen(IS), hvis den først har slået sine finansielle fangarme ned i irakisk jord.”
Der er stadig uro og bomber uden for Europa, primært i Afghanistan, Irak, i Nordafrika og senest i Indonesien. Lande som Tyskland, England, Belgien og Frankrig har imidlertid ikke været udsat for spektakulære terrorangreb i samme grad som før
Og det er fuldstændigt rigtigt, at store summer er blevet kanaliseret ud i det irakiske samfund, og at det kan give IS en uønsket indflydelse, men det er trods alt næppe en udvikling, som truer Europa direkte med nye angreb.
Der er forskel på at planlægge terroraktioner fra fæstninger i Hamad-ørkenen, til at blive en del af det økonomiske og politiske liv i det civile Irak. Desuden bør man heller ikke være blind for, at IS-folkene bag investeringerne faktisk kan have fået smag for forretningslivet og for de betydelige positioner i irakisk erhvervsliv, de har medført.
Spørgsmålet er er derfor: er vi ved at vinde krigen mod terror i Europa? Er Islamisk Stat for svækket til at true os, og er drømmen om kalifatet i Syrien og Irak endegyldigt knust?
Vi ser ikke længere de store ødelæggende angreb, men mindre, desperate attentater, ikke sjældent udført af psykisk syge personer, ikke af glødende islamister. Frankrigs Præsident Macron har erklæret Islamisk Stat for stort set besejret.
Tør vi håbe på at terrortiderne nærmer sig enden i Europa?
Som der ser ud i øjeblikket, er svaret ja.
Topbillede: https://www.defense.gov/ Soldiers execute a fire mission to support Iraqi security forces during the Mosul counteroffensive in northern Iraq, Dec. 24, 2016. The soldiers are assigned to Charlie Battery, 1st Battalion, 320th Field Artillery Regiment, Task Force Strike, which is supporting Iraqi forces with indirect fire in their fight against the Islamic State of Iraq and Syria. Army photo by 1st Lt. Daniel Johnson
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
