Temabeskrivelse
Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og det presser velfærdssystemet. Der er udsigt til, at udgifterne til pension, sundhedsydelser og pleje vil vokse samtidig med, at der bliver færre og færre på arbejdsmarkedet, til at finansiere velfærden over skatten.
Det betyder, at man fra politisk hold i de senere år gradvist har øget pensionsalderen. Målet er dels at fastholde flere på arbejdsmarkedet, dels at mindske antallet af personer, som skal have pension.
Samtidig er der en løbende diskussion om, hvordan man bedst håndterer det aldrende befolkning. Her er der flere spørgsmål, som presser sig på, for eksempel:
- Hvilke velfærdsprincipper skal være gældende på ældreområdet?
- Hvilke forventninger kan befolkningen have til kvaliteten af ældreplejen?
- Hvordan sikrer man bedst seniorer en god alderdom?
Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor seniorerne også vil udgøre en stadig større del af vælgerne. Det viser sig allerede ved, at Ældre Sagen er Danmarks næststørste medlemsorganisation med over 1.000.000 medlemmer.
Diskussionen om, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til det stigende antal ældre, er derfor et af de vigtigste samfundsmæssige emner i de næste mange årtier. Det gælder både i forhold til politik og økonomi, og fordi konsekvenserne af beslutningerne kommer til at berøre alle i det danske samfund. Enten fordi man selv er – eller forhåbentlig en dag bliver – senior, eller fordi ens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre allerede er det.
Temaet kan anvendes i samfundsfag, psykologi og biologi samt i flerfaglige forløb på tværs af disse fag. Temaet kan eventuelt anvendes sammen med temaet “Et rummeligt arbejdsmarked”.
Faglig anvendelse
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i samfundsfag:
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i psykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i biologi:
- fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion
Temaet kan også anvendes som supplerende stof i relation til:
- sundhed, sygdom og medicin
- aktuelle eksempler med relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat og med lokale og globale perspektiver
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål:
- anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
Fælles arbejdsspørgsmål til alle artikler:
- Skriv en “kronik”, hvor du argumenterer for, hvad der er et godt ældreliv, samt hvilke konsekvenser det har for velfærdsprincipperne for ældreplejen i Danmark
- Lyt til podcasten “Hellere et rynket smil end et glat ansigt – hvordan man holder en aldrende hjerne skarp”, som der er link til i bunden af artiklen
- Redegør for hvordan opfattelsen af sammenhængen mellem alder og sygdomme – som for eksempel demens – har ændret sig i de seneste årtier
- Redegør for hvilken betydning ny læring, fysisk bevægelse, sanseindtryk, sociale relationer, livssyn og kost har i forhold til hjernens tilstand og i forhold til aldring generelt
- Redegør for forholdet mellem genetiske faktorer og sociale/miljømæssige faktorer i relation til at leve et langt liv
- Redegør for hvordan mennesker lærer på forskellig vis, når de er henholdsvis børn og ældre
- Redegør for situationen som førte til, at Dorthe Boss Kyhn først skrev et brev politikerne i hendes kommune, men derefter ventede halvandet år med at offentliggøre det
- Redegør for Dorthe Boss Kyhns vigtigste oplevelser på det plejehjem, hvor hendes forældre boede
- Analysér hvilke sammenhænge der er mellem Dorthe Boss Kyhns oplevelser og Henning Kirks forskningsresultater
- Diskutér hvorfor forholdene på plejehjemmet var som beskrevet af Dorthe Boss Kyhn
- Diskuter hvilket begreb om alder, der ligger bag forholdene på plejehjemmet, hvor Dorthe Boss Kyhns forældre boede
- Redegør for filosofien bag det private demensplejehjem “Dagmarsminde” og aflastningstilbuddet “Søstersanatoriet”
- Analysér hvilke sammenhænge der er mellem filosofien bag – på den ene side – “Dagmarsminde” og “Søstersanatoriet” og – på den anden side – Henning Kirks forskningsresultater
- Diskuter forskellene mellem Dorthe Boss Kyhns oplevelser og filosofien bag “Dagmarsminde” ud fra en socialpsykologisk og/eller en kognitionspsykologisk synsvinkel
- Redegør for hvad forfatteren mener, når hun skriver, at det er i ældreplejen er en “stærkt begrænsede og helt utidssvarende opfattelse af et godt ældreliv”
- Redegør for forfatterens beskrivelse af de normale definitioner på, hvad der er et godt liv, for henholdsvis børn og ældre, samt hvilke betydning det kan have for ældres livskvalitet
- Diskuter hvorfor der i samfundet er en forskel mellem definitionerne for et godt liv for henholdsvis børn og ældre. Du kan inddrage spørgsmålet om, hvilken identitet man normalt forbinder med henholdsvis børn og ældre og/eller hvordan de forskellige definitioner påvirker de ældres og personalets sociale adfærd på plejehjemmene
- Redegør for principperne i den “Personcentrerede omsorg”, og hvordan den adskiller sig fra de dominerende definitioner af, hvad der er et godt liv for ældre
- Redegør for hvilke forhindringer forfatteren siger, at der er for at reformere ældreplejen, samt hvilket løsninger hun anviser
- Redegør for de mærkesager som Ældre Sagen prioriterer i øjeblikket og som fremgår af Ældre Sagens hjemmeside, som der er link under “Supplerende links” nedenfor
- Redegør for hvilke primære aktiviteter Ældre Sagen gennemfører i det daglige. Diskuter om aktiviteterne er i tråd med anbefalingerne fra Henning Kirk i forhold til at få en god alderdom
- Redegør for hvordan Bjarne Hastrup vurderer udvikling for de ældre i de seneste 40 år. Diskutér hvorfor udviklingen har været, som den har
Supplerende links
Artiklen “Slip de gamle kroppe ud i lyset” fra POV International
Artiklen “Omsorgssvigt: Min seje, stærke mor kæmpede” fra POV International
Uddrag fra bogen “Omsorgsmanifestet” bragt i POV International
og