STEMMER FRA KANTEN // KRONIK – Vi må ikke glemme de ældre, siger 18-årige Amar Khalil. Hun organiserer, at unge i hele landet besøger plejehjem og demensklinikker og læser højt for beboerne. Hvorfor? For at skabe glæde og mindske ensomhed blandt de ældre, bygge bro mellem generationer, og så lader det til, at litteraturen sætter “skub” i de gamles hjerner. POV har med støtte fra TrygFonden haft tekst-, lyrik- og podcastværksteder for nogle mennesker, der sjældent kommer til orde i den offentlige debat.
Hvorfor er vi så gode til at glemme vores ældre, når de kæmper med at huske os?
Livet er fyldt med historier, både store og små, triste og glade. Vi mennesker er historier i sidste ende. Det er det, vi efterlader i denne verden. Hver enkelt person sidder med hver deres fortælling, så hvorfor ikke lytte til de livsfortællinger, som de ældre har oplevet? Hvorfor ikke lytte og lære, når vi selv skal igennem en tilsvarende fortælling?
Unge i dag har koblet sig fra den ældre generation. De glemmer, hvem der egentlig er årsag til deres eksistens. De glemmer, at disse mennesker har oplevet samme problemer, som de selv ser som ubærlige. De glemmer, når de egentlig burde huske.
“Vi får det sjovere og sjovere efterhånden”, sagde de
Hvad skal man så gøre, når man rent faktisk husker sine ældre, men ens ældre til gengæld glemmer en? Hvad skal man gøre, når ens navn bliver skyggen af et minde, der engang var? Hvad skal man gøre, når ordene forsvinder, når bogstaverne opløses, og kun et tomrum står tilbage i den ældre?
Så søger man tilflugt hos ordene – i litteraturen.
Højtlæsning bygger bro
“Det er så irriterende, når man ikke kan det samme, som andre mennesker kan… og så skal man bare sidde og vente og prøve, og det kan man så ikke ret tit, og så kan man bare gå.”
Dette er ord fra en kvinde med Alzheimers sygdom fra den demensklinik i Fredericia, jeg var så heldig at få lov til at læse højt for. På klinikken læste jeg højt for en gruppe på seks til otte ældre kvinder i alderen 80+. Første gang kvinderne så mig, bød de mig venligt velkommen med forventningsfulde blikke henvendt til denne lille unge pige, som kom med en stak bøger under armen.
Ved samtaler på tværs af det ovale bord blev en bro bygget mellem os. En bro mellem to generationer. Inden længe kunne vi alle på trods generationer mellem os grine, sørge og hygge os, takket været litteraturens skønne ord.
“Vi får det sjovere og sjovere efterhånden,” sagde de. Vi kunne nemlig dele fortællinger på tværs af generationskløften på trods af vores mange forskelligheder. Dette var netop grunden til, at jeg startede projektet, Vores Fælles Historier. Et projekt, hvor unge mellem 15 og 30 år besøger plejehjem og læser højt for de ældre beboere.
Projektet
Hele rejsen startede tilbage i januar 2020, hvor jeg havde lavet en aftale med OK-aktiv, en central enhed, der organiserer aktiviteter for ældre. Jeg tog en bog under armen og besøgte Hvenekilden plejehjem i Odense.
Her sad der seks ældre kvinder i rundkreds, som havde hørt, at et ungt menneske skulle komme på besøg. Besøget blev til to, som blev til tre, og så indså jeg, at dette, lige netop disse smil, denne glæde og denne genfundne optimisme omkring livet, var værd at styrke. Den var værd at vande og lade blomstre.
Vi kan øge deres livskvalitet ved at vise dem, at vi er her til at lytte og lade dem snakke, og at de ved, at der er nogen, der lytter og forstår
Derfor var jeg ivrig for at lade andre unge videregive disse uforglemmelige oplevelser til de mange ensomme plejehjemsbeboere tværs over landet. Vores Fælles Historier bygger bro mellem generationer. Det giver livsglæde.
Den 1. september samme år lancerede jeg projektet, og det er blevet mødt med åbne arme. Antallet af frivillige stiger langsomt. Og kampen slutter ikke her. Mit mål er, at projektet kan nå langt ud, så vi har et ungt menneske på størstedelen af alle Danmarks plejehjem.
Glæde og livskvalitet
At være vidne til, at en kvinde, der i utryghed gnider enderne af sin jakke uroligt mellem fingrene, spærrer øjnene op under højtlæsningen og begynde at snakke om, hvad der gør mest ondt, er et af de mest stolte og rørende øjeblikke i mit liv.
Efter jeg har læst et digt, åbner en af disse kvinder pludselig op og taler om, hvordan hun har det, når hun ikke kan huske noget. Digtet er “Erindringens endeløse sale” fra Pia Tafdrups digtsamling Tjajkovskijs Heste. Og jeg har valgt digtet ud fra dets relevans for mennesker med demens, da det handler om det at glemme.
Den stærke kvinde fortæller sine medmennesker og mig: “Det er, som om der er lukket et låg for, og det kan være en lille, let ting”. Nogle minutter senere tilføjer hun: “Man bliver lidt irriteret på sig selv”.
Det er ikke blot ord fra en hvilken som helst kvinde. Ordene kommer fra en kvinde, som har en sygdom, som simpelthen fører til, at cellerne i hjernen dør. Denne markante ændring i hjernen, som blot bliver værre, vil til sidst medføre, at patienten ikke længere kan genkende sine nærmeste, kommunikere eller tage vare på sig selv.
Middel mod ensomhed
Der er endnu ikke fundet en kurerende behandling for Alzheimers sygdom. Behandlingen i dag er kun symptombehandling, og den kan i bedste fald hæmme sygdomsudviklingen. Og når medicinen ikke med sikkerhed kan hjælpe disse mennesker, så mister vi intet ved at lade dem søge ly andre steder, som eksempelvis under poesiens parasol.
Jeg siger ikke, at litteratur kan kurere disse mennesker, men jeg mener, at vi kan øge deres livskvalitet ved at vise dem, at vi er her til at lytte og lade dem snakke, og at de ved, at der er nogen, der lytter og forstår.
Litteraturen formår at vække noget i deltagernes bevidsthed og ligeledes motivere dem til at sætte ord på deres sygdom, som vi ellers ikke ville have forstået eller opdaget
Litteratur har nemlig vist sig at øge vores evne til at udvise empati, og det er netop derfor, at Syddansk Universitet i Odense nu har et tværfagligt fag på medicinuddannelsen på andet semester, som hedder Narrativ medicin. Formålet med faget er at styrke de kommende lægers evne til at lytte til patientens sygehistorie og udvise empati.
Tager man denne viden til sig, kan man med noget så enkelt som at læse højt for et menneske med Alzheimers sygdom udvise en forståelse og empati, som gør, at dette syge menneske kan føle sig hørt, og at ensomheden langsomt vil svinde hen.
Aktiverer tankeprocesser
“Det kan jeg godt huske, det kan jeg godt huske fra dengang, jeg var barn”, hører jeg ofte fra de ældre.
De mange gange, jeg har læst højt på både plejehjem og demensklinikker, har medført, at jeg er overbevist om, at højtlæsning i en vis grad bidrager positivt på de ældres bevidsthed. Litteraturen formår at vække noget i deltagernes bevidsthed og ligeledes motivere dem til at sætte ord på deres sygdom, som vi ellers ikke ville have forstået eller opdaget.
Derudover har litteraturen været med til at sætte gang i de ældres tankeproces og dermed aktivere hjernen på en måde, som måske ellers ikke ville ske regelmæssigt.
En god gerning
Litteraturen beskæftiger sig med det menneskelige. Den fortæller historier om mennesker og kan derfor bidrage med forståelsen af de menneskelige problemer, mange står alene med. Litteraturen er en del af virkeligheden i den forstand, at den netop er en fortolkning af de erfaringer, mennesker har. Den er en oversættelse af de menneskelige følelser. Folk, der bærer litteraturen som kappe, er i mine øjne helte. At tage en bog under armen og gøre den gode gerning at læse højt for et sygt menneske betyder noget i denne her verden.
Alzheimers sygdom og alle andre demenssygdomme gør, at mennesker, som vi holder af, begynder at glemme. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal glemme dem. Vi må ikke glemme dem, for de kæmper med at huske os!
Stemmer fra kanten
Støttet af midler fra TrygFonden
POV’s team bag projektet:
- Leder: Lotte Ladegaard
- Undervisere: Poul Arnedal, Christine Lind Ditlevsen, Jette Smed, Claus Ankersen, Yasmin Abdel-Hak og Lisbeth Liv Carlsen
Samarbejdspartnere: Modstrøm, Ventilen, Mino Danmark og Ældre Sagen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
