Stram Kurs leder Paludan under politibeskyttelse

Staten har brugt 114 millioner kr. på politibeskyttelse af Stram Kurs – det gavner demokratiet

i Politik & Samfund/Debat af

SAMFUND // KOMMENTAR – Når nu højrefløjen er så forhippet på at få opgjort, hvad muslimsk indvandring koster, er de mon så også interesseret i at vide, hvor omkostningstung en post, det er for den danske stat at politibeskytte Rasmus Paludan og Stram Kurs? Og kan de se, at uanset prisen er begge dele værdifulde for den demokratiske sammenhængskraft i Danmark?

114 millioner. Så mange skattekroner har det danske politi ifølge et Folketingssvar brugt på at beskytte formanden for Stram Kurs, Rasmus Paludan, og andre medlemmer af partiet. Beløbet er alene brugt i indeværende år.

Det ville være nemt at kritisere en så bekostelig post og ønske Paludan hen, hvor peberet gror.

Men blot fordi en beslutning er dyr, er den ikke nødvendigvis en byrde. Det kommer selvsagt an på, hvad pengene bliver brugt til. Og naturligvis skal den danske stat beskytte Paludan, selv om hans meninger og happenings er voldsomt provokerende og graver grøfter – og selvom der er ganske mange sprækker i velfærdssamfundets klippevægge, hvor 114 millioner kroner ville lune. Skattekronerne skal imidlertid spenderes, fordi beskyttelsen af enhver politiker er et værn af det grundlovsfæstede princip om politisk ytringsfrihed.

Ligesom det danske samfund bliver målt på at værne om ytringsfriheden, må det også måles på, hvad det bruger af kroner for at fremme integrationen

Samme logik om, at det omkostningstunge ikke nødvendigvis er en byrde, kunne højrefløjen imidlertid overveje at bruge, når de borgerlige partier ofte påpeger, hvor dyr den ikke-vestlige indvandring er for de danske skatteborgere.

Argumentet er kort sagt, at især muslimsk indvandring er dyr og ikke gavner det danske samfund, men kun fører til problemer og yderligere omkostningstunge byrder. Og når pengene føles spildt, ses indsatsen udelukkende som en belastning for statskassen.

Det koster penge at drive butikken Danmark

Her er det, at jeg ville ønske mig, at højrefløjen magtede at se udgifterne i et mere langsigtet perspektiv. For ligesom værdien af at beskytte den politiske ytringsfrihed bunder i et princip og i ønsket om at leve i et samfund, hvor alle politikere uanset indholdet i deres budskab er trygge og kan føle sig sikre (med andre ord: om langt mere end blot Paludan), så overgår investeringen i ikke-vestlige indvandreres uddannelsesvillighed og muligheder på arbejdsmarkedet i det lange løb også langt de beløb, den indsats koster. Et samfund, hvor alle befolkningsgrupper er integrerede og føler, at de har muligheder på arbejdsmarkedet, er tryggere og har en højere sammenhængskraft.

Der er andre eksempler på, at langsigtede økonomiske investeringer er en gevinst for velfærdsstaten:

SU er en udgift for staten her og nu, mens den unge tager sig en uddannelse, men er en fornuftig forretning, når man ser på de skatteindtægter, den færdiguddannede kandidat indbetaler i løbet af et arbejdsliv.

Ligesom det danske samfund bliver målt på at værne om ytringsfriheden, må det altså også måles på, hvad det bruger af kroner for at fremme integrationen.

Vi skal måle vores samfund på, hvordan vi beskytter, værner om og fremmer, at minoriteter kan udvikle en fredelig og frodig livsførelse på dansk jord – uanset om man som enkelperson er enig eller uenig i deres levevis.

Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan have en dialog om, i hvilket omfang det skal være muligt for Paludan at benytte sig af sin ytringsfrihed. Eksempelvis kan jeg ikke se, hvilket formål det tjener udover at opildne til had og vold, hver gang Stram Kurs-formanden brænder Koranen af i et område, hvor mange med ikke-vestlig baggrund bor. Her kan man argumentere for, at Paludan kan brænde bøger af et andet sted. Ytringsfrihed handler om ytringer – ikke om geografi.

Pointen er, at skattekroner brugt på udgifter, den enkelte måske ikke er enig i eller kan se formålet med – såsom penge til Paludans beskyttelse eller hjælpen til ikke-vestlige indvandrere, der fx skal hjælpes i uddannelse og dermed integreres bedre – begge potentielt gavner og styrker det danske demokrati.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Politik & Samfund

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel