
TEATER // ANMELDELSE – Barnets stemme skærer igennem: ”Idioter”. Shakespeare er landet solidt i H.C. Andersens fødeland, når en ung publikummer siger. hvad vi alle tænker om de latterlige figurer i en bestemt scene. Shakes’ Stormen er helt i øjenhøjde med publikum.
En sommeraften i Ørstedsparken sætter en overdådig baggrund for teatertruppen Shakes. Scenografi og skuespillere ankommer cyklende til tonerne af Wagners Valkyrieridt. Og fortsætter med lignende anakronismer i en underholdende og gakket version af Shakespeare.
I det hele taget interageres der med publikum. Vi synger med på Medina-sange, der bare passer smukt ind i (denne version af) Stormen. Lejlighedsvis forfalder Anders Buddes Prospero til at deklamere formfuldendte Shakespeare-blankvers, men både han og vi er klar over, at de smukke ord er teatralske.
Stormen lever op til forventningerne
I det hele taget giver skuespillerne den gas. Svigter en mikrofon, så taler de bare lidt højere. Marie Dalsgaard er måske den, der brænder bedst igennem i dobbeltrollen som ånden Ariel og kong Alfonso (og faktisk formår at være to steder på en gang).

Det er urkomisk og kan nydes helt uden forudsætninger. Det kræver bare, at man bliver introduceret til det. Den danske version af Shakespeare in the Park har udviklet sig til en succes i kraft af mund-til-mund-reklame. Stormen lever op til anbefalingerne.
Stormen er en del af CPH Stage 2023.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her