TEATER // ANMELDELSE – Misantropia er ikke bare en modernisering af Molières Misantropen, den er også en inspireret hudfletning af kunstmiljøet og tiden modeluner. Manuskriptet må endnu være varmt fra printeren, for referencerne er helt opdaterede. For slet ikke at tale om stedsspecifikke henvisninger til opførelsen i Valby.
Det må være topmålet af selvironi, når André (misantropen) harcelerer over, at opdateringer af klassiske værker kaldes kunst, når originalen er fuldt så god.
Nogle gange kan man synes, at en ansøger bare har en vildt lækker krop … og what’s in it for me?
I det hele taget er der godt gang i satiren over en kindkyssende kunstverden, hvor folk har svært ved at skelne mellem, hvornår de er kunstnere, og hvornår de er bestyrelsesmedlemmer i en kunstfond. Det vrimler med rematerialiseringer og kunstneriske memes. Nogle gange kan man synes, at en ansøger bare har en vildt lækker krop … og what’s in it for me?
Bor vi i Misantropia?
André er imidlertid ikke villig til at tale andre efter munden og udsætter sig for at blive cancelled. Han risikerer derfor at miste sin elskede Celeste, for hun er optaget af at få foden indenfor, så hun kan få finansieret installationen Art in living.
Om du vil opfatte Misantropia som et sted eller en sindstilstand, må du selv om. Men du gør klogt i at betvivle folks motiver.
Denne anmeldelse blev oprindelig bragt i forbindelse med CPH Stage, hvor Misantropia også spillede foran Teater V.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
