POV SPORT // VINTER-OL FRA ALLE VINKLER – Overskriftens citat stammer fra Danmarks Idrætsforbunds chef for public affairs, Poul Broberg, der under en debatkonferencen “Vinter-OL fra alle vinkler” gav DIF’s bud på håndtering af menneskerettigheder, ytringsfrihed og forbundets fremtidige internationale strategi.
Egentlig skulle den administrerende direktør for Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm, have repræsenteret DIF ved sidste uges debatkonference om “Vinter-OL fra alle vinkler” i Idrættens Hus, men akkurat som atleterne, så han sig nødsaget til at skærme sig fra virkeligheden og gå ind i den coronafri boble, så han var sikker på at kunne rejse til Kina med det rekordstore hold, Danmark stiller med til OL denne gang.
Antallet skyldes naturligvis, at både kvinderne og mændene har kvalificeret sig i ishockey, og det har ingen af dem gjort tidligere. Det øger budget, antal og fokus en del mere end normalt. Herunder følger en lettere opstrammet, transskriberet udgave af Poul Brobergs, indlæg fra konferencen:
“Vi sender vores atleter til et land, vi måske ikke synes, er det bedste som OL-vært, og set fra DIF’s side, så er det klart, at vi helt grundlæggende har brug for diskussionen, når vi placerer en masse danske atleter i Kina. Det gjorde vi også tilbage i 2008, og diskussionerne er jo desværre nogle af de samme, fordi fremgangen i Kina er ikke til at få øje på, og derfor er det lidt af en gentagelse, af de visioner vi også havde 08 i forhold til at skulle til Kina.
Mere optimisme i 2008
Forskellen var måske, at man dengang havde en smule mere optimisme i forhold til at sige, at OL faktisk kunne være starten på en bedring af situationen. Jeg tror ikke, vi i dag er i den situation, at vi skal rende rundt med alt for mange fine ord om, at nu er det en start på, at virkelig får en fremgang i Kina. Det kunne vi faktisk mere dengang, og det var ikke kun i DIF, det var sådan set anerkendt bredt politisk og af eksperter på Kina, der havde en forhåbning om dengang, at det kunne være starten på en bedring.
Nu kommer vi til at have danskere i aktion hver eneste dag, og derfor får OL en hel anden betydning, også mediemæssigt, end vi tidligere har været vant til
Helt grundlæggende, hvis vi tager det rent ytringsmæssige, så bliver det her også et helt andet vinter-OL end normalt, fordi vi kommer med et historisk stort hold. Normalt er vinter-OL noget, der går lidt forbi Danmark, fordi hvis vi er heldige, har vi et enkelt curlinghold, måske et par skiløbere med, og dermed ikke den samme fokus og opmærksomhed.
Nu kommer vi med 62 atleter, 29 kvinder og 33 mænd, og det er jo fordi vores ishockeyhold har kvalificeret sig på både mande- og kvindesiden. Det gør pludselig, at det hele bliver rigtig stort, men det gør også, at danske atleter i høj grad kommer i ilden over hele perioden. Normalt kan vi have tre-fire dage uden danskere i aktion. Nu kommer vi til at have danskere i aktion hver eneste dag, og derfor får OL en hel anden betydning, også mediemæssigt, end vi tidligere har været vant til.
Hele vores fundament ligger i den internationale strategi, som vi formidlede og publicerede sidste sommer, og deri er der tre stærke grundholdninger, som skal præge vores internationale arbejde. Vi skal arbejdee på at fremme demokratiet, åbenheden og ansvarligheden i idrætten. Det er det, vi går ind i, når vi taler med IOC, det er det, som danske idrætsledere, der arbejder bredt set i vores forskellige forbund. Det er de værdier, der skal præge deres indsats i deres internationale arbejde.
Større ansvar
Så har vi forsøgt i denne nye strategi, og det kan jo altid lyde lidt sært, hvor går grænserne, men der er ingen tvivl om, at vi anerkender, at vi skal at tage et større ansvar, men vi skal finde ud af, hvor vi skal gøre det. Og den måde vi definerer det på i strategien er, at vi skal være i stand til at sige meget klart fra, der hvor idrætten nærmest forværres på grund af menneskerettigheder. Altså, der hvor eventen kommer ind i sig selv og forværrer menneskerettigheder, der skal vi have klart mere holdning, arbejde klart mere proaktivt for, at det ikke må bruges på den måde, og vi I højere grad sikrer os, at det må idrætten simpelthen ikke blive et instrument til. Og det bliver det jo særligt, når vi taler om problematiske lande.
Er det virkelig en dansk idrætsleders opgave at kigge på, at den demokratiske udvikling i Hongkong er noget hø?
Den anden vej er, hvor vi siger, er det egentlig DIF’s opgave, og samarbejdet med Amnesty er helt relevant og helt, som det skal være. Også til at tage det brede synspunkt på, hvad det er Kina, er for noget. Hvad vi skal ned til, og hvad vi ikke skal rende rundt og blåstemple eller klappe på ryggen af, men modsat har vi også bare spurgt i vores strategi:
‘Er det virkelig en dansk idrætsleders opgave at kigge på, at den demokratiske udvikling i Hongkong er noget hø? Er det ikke nogen andre, der skal tage den kamp. Det forfærdelige omkring situationen med uighurerne, er det danske idrætsledere, eller nogle som ved meget mere om det, og som har et meget bedre mandat at stå på end et idrætsmandat, der skal tage den diskussion?’
Vi skal tage diskussionen på idrætsbanen. Den diskussion kender jeg om nogen, vi skal tage diskussionen, om det er tvangsarbejdere eller andre, der har nogle rigtige dårlige forhold, som er med til at bygge de steder, vi skal arbejde på. Den skal vi tage stenhårdt, men er det os der skal tage den, eller den mere brede del, vores politikere, det er også i høj grad dem i Amnesty, der ved rigtig meget om det, og så skal vi forsøge at holde os på vores bane. Vi er med på, at vi er en ramme for den brede diskussion. Det er helt okay. Det forsøger vi at kigge ind i.
Vi har brug for at tale ind i IOC, vi har brug for, at IOC skal tage et ansvar på det område, og det synes jeg også, vi har lagt ind i vores internationale strategi, at der er brug for, at dansk idræt har en meget aktiv dialog med IOC på det her område.
Hvis det stod til os, så var der ikke vinter-OL i Kina. Der var en meget stærk opbakning fra dansk idræts side til Oslo. I kan sikkert ikke huske det, for det er lang tid siden, men Oslo var sådan set rigtig langt i deres ansøgning og er stadigvæk den eneste by i verden, der har haft en demokratisk afstemning blandt landets borger, om de skulle have vinter-OL. Alle andre er jo faldet som fluer, når de har spurgt, om de skulle gå efter et OL. Men i Oslo, dér vandt man faktisk, og dermed havde man borgernes opbakning, men man endte med i sidste ende ikke at have regeringens opbakning, og dermed trak man buddet.
Mangel på glæde og begejstring i Kina
Jeg tror, Oslo havde stået meget, meget stærkt, fordi nok fortæller IOC nu, at det er fantastisk at komme til Kina, og 300 millioner kinesere skal begynde at dyrke vinteridræt, men jeg tror, at IOC rigtig gerne ville have haft OL i en rigtig vintersportsnation, hvor der havde været meget begejstrede folk. Det havde der så ikke været alligevel på grund af Covid 19, men man havde virkelig brug for både efter Pyeongchang og Sochi, hvor man kunne spørge, hvor begejstringen egentlig var for vinter-OL blandt borgerne, så havde man virkelig brug for et Oslo, hvor nordmændene ville gå fuldstændig amok i glæde og begejstring.
Så Oslo havde stået stærkt. Det var der, vi satte vores støtte ind. Desværre stod man så med det, man i det tilfælde med et valg ville kalde pest eller kolera mellem Beijing og Almaty, og jer, der har set den seneste udvikling i Kazakhstan, ville man sige, hold da op, hvis vi skulle have været derned med vores atleter.
Det er et skidt valg, og som vores IOC-medlem Poul-Erik Høyer har været ude at sige, at han stemte på Kina, fordi det var den sikreste måde at få et OL gennemført på, fordi man simpelthen tvivlede på om Kazakhstan havde kompetencerne til at gennemføre et OL.
Det, vi holdningsmæssigt kigger på fremadrettet er, at der simpelthen skal værre større fokus på menneskerettigheder som et kriterium, når man vælger et værtsland. Vi er fuldstændig enig med både Amnesty og en masse andre, der mener, at her bør vi tage et ansvar, og det skal være et større og væsentligere kriterium, når man vælger værtsland.
Derfor er det helt grundlæggende, når man søger, at IOC skal forholde sig til det i fremtidige værtsskaber af OL: Hvordan er menneskerettighedssituationen, og så skal det selvfølgelig trække nedad i den samlede bedømmelse, hvis den situation er ringe. Og det betyder også, at de folk, vi har placeret rundt omkring ved bestyrelsesbordene, der er en klar melding fra DIF og i den dialog vi har med dem om, jamen når de så også sidder og skal vælge, og det her danskerne så har en mulighed for at trykke på knapperne, hvor skal værtsskabet være henne. Der skal det væsentligste parameter for dem også være, inden de trykker på knappen at sige, at vi står på to lige gode bud på det idrætsmæssige, hvis det ene så er problematisk i forhold til menneskerettigheder, så trykker vi på den anden knap, for det er et kriterium for os, når vi vælger.
Det skal selvfølgelig være fuldstændig klart, at der ikke er nogen atleter, der skal frygte for deres liv og levned ved at tage til et idrætsstævne i et land og ytre sig
I forhold til den olympiske bevægelse, så er menneskerettighederne én ting, noget andet er også nogle af de andre værdier, der skal være omkring et stort event. Dér gælder det, som med menneskerettighederne, at hele den facilitetsinvestering, der skal til, skal foregå ordentligt. Den skal foregå under ordentlige forhold. Fordi ellers bidrager idrætten til dårligere frem for bedre forhold, så det er også et af de parametre, vi kigger på.
Det skal selvfølgelig være fuldstændig klart, at der ikke er nogen atleter, der skal frygte for deres liv og levned ved at tage til et idrætsstævne i et land og ytre sig. Og vi har desværre en situation omkring Beijing. Det må vi indrømme. Vi har meldinger om, også fra myndigheder i Danmark, at der desværre kan være udfordringer, hvis vi har en atlet, der stiller sig op i Beijing til en pressekonference og meddeler, at vedkommende ikke synes, at det her er verdens fedeste land. Det er noget hø.
Tæt dialog med IOC
Og der er vi i tæt dialog med IOC, at der skal være fuldstændig klarhed over, at vores atleter ikke skal føle sig begrænset af den del, når de er til stede. Vi har fuld forståelse for, at der er atleter, der tænker sig om en ekstra gang. Især med de meldinger, vi får nu, ingen devices med ind, og Kina er kommet med en løs melding om, at man skal huske som atlet, at man skal leve op til de olympiske idealer og værdier, når man udtrykker sine meninger i Kina. Det er jo elastik i metermål.
Hvad gør vi så helt konkret fra DIF’s side helt overordnet på den lange bane. Det er klart, at menneskerettigheder skal være centralt i fremtidige valg, vi vil meget gerne styrke vores samarbejde med Amnesty. Vi har en aftale nu. Den skal fornyes, vi har nogle områder den kan forbedres på i forhold til fremtiden. Det skal vi have kigget på her i den nærmeste fremtid for at sikre en ny aftale og et nyt indhold i den, der kan række frem.
Vi er helt med på, at der i fremtiden er en del af vores atleter, der bliver briefet. Amnesty gjorde det for nylig med vores vinter-OL-atleter, og vi kommer også til at lægge plads ind til det fremadrettet. Heldigvis viser det sig, at de kommende OL-værtsskaber ikke er de værste lande i verden. Frankrig, Italien, USA og Australien, som det ser ud lige nu.
Og så er vi på vej med at oprette en ekstern dialoggruppe, rådgivningsgruppe, ekspertgruppe, som i høj grad kan komme tættere på at sige, hvordan danske idrætsledere skal agere. Både op til afstemninger om lande, der er problematiske, og også efter, for der er lande, også i fremtiden, der kommer til at vinde de værtsskaber, som danske idrætsledere skal agere i det. Der har vi brug for eksterne eksperter. Vi kommer til at invitere Amnesty, Play The Game og andre dygtige folk, som kan rådgive os godt på det her område.
Hvad gør vi i forhold til Kina? Vi har siddet med den kinesiske ambassadør og drøftet tingene med ham. Det er tætteste, vi fra danske side kan komme på en kinesisk myndighed. Dér har vi klart markeret, at journalister skal have ordentlige arbejdsforhold. Vi regner med, at Kina lever op til det under vinter-OL. Vi regner med, at danske atleter ikke skal føle sig forulempet, være i fare eller på nogen måde få repressalier i forhold til, hvordan de agerer på sociale medier eller i udtalelser til pressen.
Og sidste men ikke mindst havde vi en god dialog med ambassadøren omkring det konkrete tilfælde med Peng Shuai (tidligere tennisspiller, red), hvor vi viser forskellen, fordi ambassadøren stolt siger: ’Prøv at se, hvordan vi håndterede Peng Shuai, er I ikke glade for, at vi har garanteret hendes sikkerhed.’ Og vi prøvede at sige fra vores side, at vi ville nok have undersøgt hendes anklager lidt dybere. Hvis der var atleter fra vores del, der havde meddelt, at de var blevet sexuelt forulempet, så havde vi nok sat en undersøgelse i gang, om det virkelig kunne passe, eller om dem, der var blevet anklaget, hvordan deres situation var. Det havde vi en god diskussion om, om det var den rigtige metode eller ej.
Så har der som sagt været en briefing af både vores atleter og støttepersonale. Fra vores side er der ingen repressalier over for atleter, der vil udtrykke sig. Den del vil DIF aldrig nogensinde gå imod. Men jeg anerkender, at vi står i en særlig situation på det område. Desværre. Vi har et tæt samarbejde med vores nordiske søsterorganisationer, men for at illustrere hvor svært det er, så har finnerne meddelt, at de ikke vil skrive under på nogle meldinger om menneskerettigheder i Kina, fordi det er imod deres interesser. Den finske sportsminister kommer til Kina. Der er ingen, der bliver hjemme derfra.
Så bare i vores lille miljø har vi svært ved at finde en sammenhæng i, hvad det er for en melding, vi kan komme med alene fra Nordens side i forhold til de kommende lege i Beijing. Det er vigtigt for os, at det aldrig bliver den enkelte atlets ansvar. Det er ikke den enkelte ishockeyspillers ansvar, at vedkommende er i Beijing. Det er vores. Det er os, der har understøttet enten den måde, IOC vælger værtsskaber på eller i andre tilfælde, ikke så meget med Beijing, os der har siddet og trykket på knappen. Så er det os, der må tage ansvaret. Det er dansk idræt, der skal tage ansvaret for, at den enkelte atlet er endt i Beijing.”
Og husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
