LGBT & SPORT // KOMMENTAR – Verdensforbundet for atletik vil tilsyneladende fastholde transkvinders ret til at konkurrere i kvindeklassen i OL og andre internationale stævner, selvom der var stillet noget andet i udsigt, fortæller journalist Dorte Toft. Ifølge et nyt oplæg stilles blot skrappere krav til transkvinders deltagelse, men skærpelsen eliminerer ikke deres fordele, beretter forskere. Oplægget vakte lynhurtigt kritik, og Dansk Atletik vil nu se nærmere på det. World Athletics kan dog, som også det internationale svømmeforbund, Fina, overveje en åben klasse.
OBS: Opdateret 24.03.2023. World Athletics ændrede holdning. Tjek tilføjelse i bund.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Det er galskab.” Så kort var kommentaren på Twitter fra danske Joachim B. Olsen til et nyligt lækket oplæg fra World Athletics om en ”en foretrukken” politik for transkvinders deltagelse i kvinders atletikdiscipliner, også i OL. Verdensforbundet vil fortsat tillade transkvinders deltagelse, om end kravet om nedsættelse af testosteronniveauet skærpes. Den endelige beslutning træffes først i marts.
Olsen, der selv var kuglestøder på topniveau, mener ikke, at biologiske mandekroppe hører til i kvindesport, fordi de udgør en unfair konkurrence.
På Twitter fulgte han op med at fortælle, at den bedste kvinde kun kan støde 14,5 m med en herrekugle. Rekorden hos herrer ligger på godt 23 m. Forskellen i kvinders og mænds fysiologi afspejles også i, at herrekuglen er på 7,26 kg mod kvindernes på 4 kg.
Udmeldingen fra World Athletics fik den britiske kuglestøder Amelia Strickler til at reagere. Strickler, der har vundet to britiske mesterskaber og stiler mod OL i Paris i 2024, mener, at fortsat tilladelse af transkvinder i kvindesport vil gå hårdt ud over elitekvinders muligheder, også hvad angår fremtidig karriere og økonomi:
I BBC’s dækning af Stricklers opråb indgik dels en artikel på nettet, men også dækning på tv. Foruden Amelia Strickler deltog en ofte brugt forsker, når det gælder transområdet, Joanna Harper. Hun betegner World Athletics’ ny oplæg som ‘fornuftigt’.
Harper, der selv er en ældre transkvinde og tidligere løber, står endnu for en ret beskeden publiceret forskning, men konsulteres ofte i relation til transkvinder i kvindesport.
Der er dog flere andre forskere, som i modsætning til Harper ikke ser fornuft i oplægget. Ifølge dem er det ikke nok, at World Athletics i sit nye oplæg forudsætter yderligere nedsættelse af personens testosteronniveau og fordobler perioden, nedsættelsen skal gøre sig gældende i.
Fordi videnskaben efterhånden har gjort det svært at argumentere for, at transkvinders deltagelse i kvinders eliteidræt er fair, skiftes argumentation fra dem, hvor inklusion tæller mest. Nu tales der om ‘meningsfuld konkurrence’ i stedet for ‘fair konkurrence’. Nu tales der om, hvorvidt der er uforholdsmæssigt stor fordel for transkvinder i stedet for, om der er en fordel
Langt størstedelen af den forskning, der i dag foreligger, viser, at nedsættelsen af T-niveauet kun har beskeden effekt. Den fjerner ikke den store fordel, som en mandekrop opnår gennem testosteronbadet under puberteten, bl.a. i form af større muskelmasse, større hjerte, større lunger, større højde, bedre iltoptag, kraftigere knogler, større hænder og større fødder.
Som beskrevet tidligere i POV overgår idrætsmænds præstationer kvindernes med fra 10 procent og opefter, og størst er forskellen i bokseres slagstyrke, nemlig 150 procent. Typisk vil en T-reduktion mindske mænds fordel i muskelmasse og styrke med omkring en femtedel – hvor meget afhænger af den konkrete sportsgren.
Ifølge sportsmedicineren Tommy Lundberg, Karolinska Instituttet i Stockholm, ser det dog ud til, at træning kan afbøde en del af faldet i præstation.
Lundberg har sammen med en kollega klarlagt kønsforskellene i elitens idrætspræstationer. Med World Athletics’ udmelding ser han en bekræftelse af en ny tendens, der går på, at ”målet” i debatten flyttes.
Fordi videnskaben efterhånden har gjort det svært at argumentere for, at transkvinders deltagelse i kvinders eliteidræt er fair, skiftes argumentation fra dem, hvor inklusion tæller mest.
”Nu tales der om ‘meningsfuld’ konkurrence, i stedet for ‘fair’ konkurrence. Nu tales der om, hvorvidt der er uforholdsmæssigt stor fordel for transkvinder i stedet for, om der er en fordel,” siger Tommy Lundberg, hvis forskning selv har bidraget til, at der må tyes til ny argumentation.
Fairness tæller mest for Dansk Atletiks formand
I forbundet Dansk Atletik har den relativt nye bestyrelse, valgt i efteråret 2022, endnu ikke taget stilling til udmeldingen. Emnet kommer imidlertid på dagsordenen ved et seminar i Aarhus næste weekend, så der kan lægges en tidsplan for stillingtagen, oplyser formand Simone Frandsen i en mail til POV.
”Personligt, som kvinde og tidligere eliteudøver, hælder jeg til fairness i sporten, når det drejer sig om konkurrencevilkårene,” tilføjer Simone Frandsen, der har konkurreret i flere atletikgrene, og som er tidligere dansk rekordholder i spydkast.
Transkvinder har i næsten to årtier kunnet deltage i kvinders elitesport. I OL-sammenhæng forudsatte oprindeligt et kirurgisk kønsskifte m.m., men fra 2015 skulle transkvinden blot have nedsat testosteronniveauet til underkanten af, hvad mænd har, i mindst et år før deltagelse
I sommer gav præsidenten for World Athletics, Sebastion Coe, selv klar besked: ”Fairness er ikke til forhandling” og ”biologi trumfer kønsidentitet”. Også derfor vakte organisationens nye udmelding ekstra opmærksomhed i medier verden over.
Coe, der selv som løber vandt tre OL-medaljer, kom med disse udsagn straks efter, at det internationale svømmeforbund Fina, i juni 2022 lukkede for transkvinders deltagelse i elite-kvindekategorierne (de nye regler kan ses her). World Rugby har tidligere stået for samme melding med henvisning til kvinders sikkerhed.
Ifølge Sebastian Coe ville World Athletics straks tage sin egen politik op til revision. Hvad videnskaben siger, vil være det styrende, sagde han.
Det har imidlertid taget lang tid for videnskaben at få fokus på emnet, og transkvinder har i næsten to årtier kunnet deltage i kvinders elitesport. I OL-sammenhæng forudsatte oprindeligt et kirurgisk kønsskifte m.m., men fra 2015 skulle transkvinden blot have nedsat testosteronniveauet til underkanten af, hvad mænd har, i mindst et år før deltagelse.
Den olympiske komité, IOC, satte grænsen til måleenheden under 10 nanomoles pr. liter (nmol/l). Niveauet for mænd ligger typisk fra knapt 10 til godt 30 nmol/l, mens kvinders ligger 0,3 til knapt 3 nmol/l.
Lektor ved Aarhus Universitet, Ask Vest Christiansen, der i flere år stod i spidsen for et netværk af doping-forskere, kalder situationen for en strid mellem ideologi og videnskab
I visse idrætsgrene blev kravet senere reduceret til det halve af hvad IOC krævede, altså til under 5 nmol/l. Men det, der for alvor bragte kaos i reglerne, var, at IOC i november 2021 helt fjernede sit krav om nedsættelse af testosteron.
IOC overlod i stedet beslutningen til hver enkelt af de internationale sportsforbund, og World Athletics går i sit nye oplæg efter en grænse på 2,5 nmol/l i mindst 24 måneder før konkurrencen.
Den olympiske komitée hævdede dog også, at ingen burde gå ud fra som givet [presume], at transkvinder havde fordele – en påstand, der ikke stemmer overens med, hvad videnskaben siger.
IOC fik roser for sin udmelding fra transaktivistisk side, men hård kritik fra andre kredse, og den olympiske komité kom for godt en måneds tid ud med en bearbejdet vejledning, der ikke er så videnskabsbenægtende. Nu opfordrer komiteen til en “afvejning” mellem hensyn til transkvinder og hensyn til kvindesporten.
Kønsidentitet kontra biologi
Lektor ved Aarhus Universitet, Ask Vest Christiansen, der i flere år stod i spidsen for et netværk af doping-forskere, kalder situationen for en strid mellem ideologi og videnskab.
”IOC, for eksempel, baserer sig mere på menneskerettigheder end på fairness. Kønsidentitet trumfede biologi,” siger Vest Christiansen.
I en af de sportsgrene, han selv følger med stor interesse, cyklecross, hvor der konkurreres på veje, marker og stier med forhindringer undervejs, var to i top fem i de amerikanske mesterskaber for kvinder sidste år transkvinder.
Cykelsport er relativt populær blandt transkvinder, og den internationale cykelunion UCI har de samme grænser for T-niveauet, som nu foreslås af atletikforbundet (2,5 nmol/l i 24 mdr).
Aldersmønstret skifter
Ask Vest Christiansen påpeger, at postyret om regler for transkvinders deltagelse også påvirkes af et ændret aldersmønster blandt disse. Tidligere var transkvinderne typisk over deres bedste alder, når de som mænd skiftede køn, og nok vandt nogle af dem i lokale og nationale konkurrencer, og nok kvalificerede nogle af dem sig til OL, men ingen vandt.
Nu ser vi i stigende grad transkvinder i den alder, hvor mænd og kvinder er på vej til toppen sportsligt eller topper, altså de yngre. Den unge, amerikanske svømmer Lia Thomas, der har flotte præstationer i konkurrencer for college- og universitetsstuderende, er det mest omtalte eksempel derpå.
Kvindelige konkurrenter har protesteret og kaldt reglerne for unfair konkurrence, men protesterne er oftest fremsat anonymt, da de protesterende frygter at blive beskyldt for transfobi
De unge transkvinders betydning for biologiske kvinders muligheder har tidligere været beskrevet i POV. Kvindelige konkurrenter har protesteret og kaldt reglerne for unfair konkurrence, men protesterne er oftest fremsat anonymt, da de protesterende frygter at blive beskyldt for transfobi, hvilket i disse år kan få alvorlige konsekvenser for sportsudøveres fremtidsmuligheder.
Majoritet af sportskvinder imod
Men der er også gennemført opinionsmålinger både blandt sportskvinder og i befolkningen, der viser, at et flertal ønsker en klasse, der udelukkende er for biologiske kvinder, og i takt med, at argumentet om fairness har fået større plads i debatten, er flere sportskvinder trådt frem på forskellig vis.
Der blev fx truet med kollektiv udvandring fra et cykelløb, hvor den unge britiske transkvinde Emily Bridges skulle deltage. Som mand havde hun ganske flotte resultater.
Lia Thomas’ resultater i konkurrencer inden kønsskiftet var gode, men ikke tæt på de bedste mandlige svømmere. Thomas, der har 500 m fri som sin stærkeste gren, er heller ikke er på niveau med verdensrekordholderen, Katie Ledecky, der bl.a. har syv OL-guldmedaljer.
Lia Thomas ser ikke transkvinder som en trussel mod kvindesporten. Katie Ledecky har ikke ytret sig om transkvinders deltagelse.
Et spørgsmål om mod og pres
Hvorfor World Athletics ikke følger svømmeforbundet Finas eksempel og udelukker transkvinder fra kvindeklassen kan forskerne Tommy Lundberg og Ask Vest Christiansen ikke give en forklaring på. Deres undren er især stor, fordi præsidenten, Sebastian Coe, i sommeren meldte så klart ud til fordel for videnskaben.
Lundberg selv kender til at være skydeskive for angreb, ligesom flere andre forskere, hvis resultater taler imod transkvinders inklusion. Disse forskere bliver beskyldt for transfobi og dårlig forskning
”Sportens egne kvinder har stadig alt for svært ved at blive hørt og taget alvorligt af beslutningstagerne,” siger Tommy Lundberg. ”Og spørgsmålet er vel, om sportsforbunds ledelse har modet til at følge, hvad biologien og videnskaben siger, når en sådan beslutning typisk vil udløse massive angreb.”
Lundberg selv kender til at være skydeskive for angreb, ligesom flere andre forskere, hvis resultater taler imod transkvinders inklusion. Disse forskere bliver beskyldt for transfobi og dårlig forskning.
I The Guardian antyder avisens sportsjournalist Sean Ingle, et andet motiv end manglende mod.
Han skriver, at den nye udmelding kan hænge sammen med en frygt for at blive sagsøgt, lige som det skete, da World Athletics måtte igennem en dyr retssag foranlediget af et sagsanlæg fra den succesrige løber Caster Semenya, der har et højt testosteronniveau og nægter at nedsætte det.
Semenya voksede op som pige, fordi hun ved fødslen blev registreret som pige grundet fraværet af ydre mandlige kønsdele. Hun har kromosomvariationen 46 XY DSD (Difference in Sex Development), og hun har testosteronproducerende testikler inde i kroppen. Hendes høje testoteronniveau indikerer, at hun har gennemgået en mandlig pubertet.
Caster Semenya har vundet to OL-guldmedaljer og tre VM’er i kvinders 800 meter, og hun er ikke den eneste i kvindesporten. Ved OL i Rio i 2016 , da hun stod øverst på vinderpodiet var både sølv- og bronzevinderen i 800 meter var også født med 46 XY DSD.
DSD-kvinders succes førte til nye regler i atletikkens verden, indført i 2018. Visse mellemdistanceklasser, fra 400 meter til en mil blev lukket dem, medmindre de nedsatte deres testoteronniveau til, hvad der også var gældende for transkvinder. Beslutningen blev truffet, idet man mente DSD-kvinderne havde særlige fordele på de mellemlange distancer.
Det internationale atletikforbund oplyser, at der p.t. er 10 atleter med kromosomafvigelser, der konkurrerer på eliteniveau, og at der siden juli har været set nærmere på yderligere 17 atleter
I de øvrige løbekategorier måles kvindernes T-niveau ikke, og visse med DSD skiftede dertil. Ved OL i Tokyo vandt en af dem, den 18-årige Christine Mboma, således sølv i 200 meter. Hun havde været en af de allerhurtigste kvinder i verden på 400 m-klassen.
Beslutningen, der begrænsede adgangen til mellemdistancer, vakte i visse kredse voldsom kritik og blev kaldt et angreb på Semenyas og de andres menneskerettigheder. Racisme nævnes ofte, da 46 XY DSD-konditioner ses hyppigere på det afrikanske kontinent.
World Athletics vandt retssagen
Caster Semenyas sagsanlæg mod World Athletics ændrede imidlertid ikke på reglerne, men forbundet blev godt en million britiske pund fattigere (8,5 mio. kroner) grundet sagsomkostningerne.
Atletikforbundet oplyser, at der p.t. er 10 atleter med kromosomvariationer, der konkurrerer på eliteniveau, og at der siden juli har været set nærmere på yderligere 17 atleter. Jævnfør oplæg til den nye politik vil reglen om testosteronnedsættelse, nu til 2,5 nmol/l, gælder for kvinder med DSD i alle løbekategorier.
Andre med kendskab til branchen mener imidlertid ikke, at frygten for nye sagsanlæg tæller for det nye oplæg. Relativt hurtigt efter dokumentet fra World Athletics blev lækket og resulterede i skarp kritik, bragte avisen The Times en artikel med andre signaler.
Ny åben klasse?
I avisartiklen fortæller anonyme ”insiders” i forbundet, at der under diskussionen frem til det endelige regelværk, der skal vedtages i marts, vil ske ændringer.
Der antydes, at der vil blive lagt op til en åben klasse i atletik til transkvinder, personer med DSD og mænd.
Der antydes, at der vil blive lagt op til en åben klasse i atletik til transkvinder, personer med DSD og mænd: “Insiders anticipate the end result of the consultation will be the creation of a new, fully-inclusive open category in which both trans and DSD (differences in sexual development) athletes will compete against elite men”, skriver den normalt velinformerede britiske avis.
Kvindeklassen vil altså forblive reserveret for biologiske kvinder. Men selv, hvad der lægges op til nu, altså skærpelsen af krav, vil kunne spænde ben for transkvinders deltagelse i VM i Budapest til sommer og næste års OL i Paris.
Oprettelsen af en åben klasse ligger lidt i tråd med, hvad svømmeforbundet FINA har meddelt i sommer. Det står dog ikke klart, om Finas åbne klasse er mændenes eller en separat klasse.
For nylig har World Boxing Council også meldt ud om en åben klasse for transkønnede, men kampene kan af sikkerhedshensyn kun stå mellem personer af samme biologiske køn.
US Rowing’s uforklarlige beslutning
British Rowing anbefaler tilsvarende sit internationale forbund at få oprettet en ny, åben klasse. Men netop roning leverer samtidig et eksempel på, hvor absurde, de nye regler, som er fremkommet under påvirkning af transideologien kan være.
US Rowing kræver intet juridisk kønsskifte og intet medicinsk kønsskifte. Roeren fortæller blot i starten af sæsonen, hvilket køn, den pågældende roer identificerer sig som og ønsker at konkurrere blandt. Men i the mixed class, hvor der tidligere skulle være et lige antal kvinder og mænd i båden, hedder reglen nu, at 50 procent skal være biologiske kvinder, mens de resterende 50 procent kan være ”any gender”.
Her kan det undre, at US Rowing ikke vil tillade en ‘blandet båd’ med fx to transkvinder og to mænd, når forbundet ellers overordnet mener, at det ikke betyder noget, om man er kvinde eller transkvinde i kvindeklassen.
Diskussionen er næppe overstået og tiden vil vise, hvad World Athletics beslutter sig for vedrørende sin nye olympiske disciplin 4 x 400 m, mixed stafet.
OBS: Tilføjet den 24.3.2023. World Athletics har ændret holdning, grundet “meget begrænset støtte” til det tidligere fremlagte forslag. I går blev meddelt, at transkvinder, der har gennemgået den mandlige pubertet, udelukkes fra elitekvinders discipliner. Organisationen vedtog dog også at nedsætte en ny kommission, der skal se nærmere på sagen. Endnu en vedtagelse gør, at personer med 46 XY DSD variation, som fx Caster Semenya, kun kan deltage i kvindekategorier, hvis de har nedsat testoteronniveauet til 2,5 nmol i mindst 24 måneder før konkurrencen. De gælder for alle atletikkens kvindediscipliner.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
