POV SPORT // VINTER-OL FRA ALLE VINKLER: Den kommende uge vil POV Sport bringe indlæg og holdninger fra involverede parter i Vinter-OL og idræt i det hele taget. Med et kritisk blik på legene i Beijing, der begynder fredag den 4. februar.
Olympiske Lege, sommer eller vinter, er også politik. Ofte endda stormagtspolitik, når de helt store nationer afvikler legene, som de bruger til alt, hvad den kan trække på show off-kontoen over for de andre stormagter. Specielt tilbage i koldkrigsdagene fik den ikke for lidt.
Men det gør den nu også stadig, som Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game giver et indblik i under sit nylige indlæg på Amnesty- og DIF-debatkonferencen i Idrættens Hus. POV Sport har gjort sig den transskriberende ulejlighed at lade alle fem partsindlæg, udgøre et optakts-tema til det kommende vinter-OL i Beijing, der begynder på fredag.
Sportswashing bliver brugt i flæng
Ved debatpodiet var Amnesty, Danmarks Idrætsforbund, Play the Game, der kæmper for gennemsigtighed i sporten og har korruption, sportswashing, doping og andre kontroversielle emner i forbindelse med idrætten på radaren. Derudover deltog socialdemokraternes kultur- og medieordfører, Kasper Sand Kjær, atleterne var repræsenteret af Danmarks sølvvinder i 400 meter hæk ved sommer-OL i Rio i 2016 og nyligt optagede medlem af Hall of Fame, Sara Slott Petersen.
Herunder følger i lettere redigeret form Stanis Elsborgs bidrag til debatten:
“Sportswashing eller i hvert fald Kinas sportslige strategi er en kæmpestor satsning fra Kina i årtier, faktisk snart et halvt århundrede, hvor man har set sit snit til at bruge sporten meget, meget politisk.
Men det er begrebet sportswashing, jeg skal sige lidt om. Her har jeg taget definitionen fra Amnesty Danmark.
Jeg er nok mere tilhænger af det begreb, som hedder ”blød magt”, som faktisk også meget bedre beskriver, hvad det er, Kina har gang i
Problemet er bl.a., at det både er blevet årets ord i Norge, det bruges i flæng af stort set alle medier, men desværre bare ikke med samme definition hver gang. Amnesty lægger vægt på, at det ofte bliver kaldt sportswashing, når sport bliver brugt som en form for PR og propaganda i stater kendt for systematisk undertrykkelse af menneskerettigheder. Den sætning bliver nogle gange glemt, nogle gange bliver den brugt.
Nu har vi nogle fra dagbladene til stede i dag, og det er faktisk lidt forskelligt, hvordan det bliver brugt. Jeg er mere tilhænger af det begreb, som hedder ”blød magt”, som faktisk også meget bedre beskriver, hvad det er, Kina har gang i, nemlig at bruge sporten i sådan en blød magtstrategi, som også går ud over sporten. Fordi jeg tror, hvis man skal forstå Kinas politiske brug af sporten eller andre kultursektorer, så vi nødt til at bringe det her begreb i spil, der beskriver ,at man gerne vil have andre til at gøre, hvad man selv ønsker, og det gør man altså ved at præsentere dem for noget, der er særligt attraktivt.
Manden bag begrebet er politolog Joseph Nye, som også lægger vægt på, at dem, der fortæller den bedste historie, vil få opbakning og indflydelse. Og i virkeligheden er det det, Kina forsøger igennem sporten: At præsentere lige præcis den historie om Kina, som de ønsker at fortælle”.
BEGREBET SPORTSWASHING
”Sportswashing” er et begreb, som beskriver, hvordan sporten bruges af stater, organisationer, firmaer eller personer til at forbedre omdømme og offentlig opfattelse – både nationalt og internationalt. Derfor bliver det ofte kaldt sportswashing, når sport bliver brugt som en form for PR og propaganda af stater, der er kendt for systematisk og alvorlig undertrykkelse af menneskerettighederne.
– Amnesty Danmark
BLØD MAGT
Blød magt er evnen til at »få andre til at ønske, hvad du ønsker« ved at tilbyde dem noget, der er attraktivt for dem. Blød magt bygger på overtalelse og tiltrækning, ved at f.eks. et lands kultur og politiske værdier anerkendes i andre lande.
»Dem, der fortæller den bedste historie, vil få opbakning og indflydelse« skrev Joseph Nye i forbindelse med lanceringen af sin seneste bog.
Dem, der har været til OL, vil nok hurtigt opfatte, at dette billede (på skærm, red.) intet har med Kina eller vinter-OL i Beijing at gøre. Det er fra OL i London i 2012, og det er bare for at illustrere, at demokratisk sindede nationer, som vi nok forbinder os lidt mere med sådan rent værdipolitisk, også kan bruge sportsbegivenheder til at sende nationale og politiske budskaber.
OL i London var nemlig også et stort politisk show med en meget stor hyldest til industrialiseringen (et billede fra åbningsceremonien, red.), men der var selvfølgelig ingen fortælling om det børnearbejde og den forurening, der fandt sted. Der er også en meget stor hyldest til det britiske sundhedssystem, som ikke altid har haft det bedste ry.
Så demokratiske nationer kan også godt bruge sporten politisk, men der er ingen, der kan konkurrere med Kina eller Rusland for den sags skyld, når det gælder brugen af sporten bredt set.
Jeg mødte lige Jakob Høyer fra DBU (kommunikationschef, red.) ude på gangen, som var glad for at komme til et arrangement, hvor DBU ikke skulle nævnes, og det fik mig lynhurtigt lige til at tænke på, at Kina jo også var en del af fodbold-EM sidste sommer, nemlig med de her meget flotte reklamer over hele Parken (billede på screen af kinesiske firma-brands på bander i Parken, red.). Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke er alle kinesiske sponsorer, som er statsejede, men de er i hvert fald statsinfluerede.”
Blød magt-strategi
Og det er nemlig det, som Kina kan. De har en meget velsmurt og veltilrettelagt blød magt-strategi, som går langt ind i sportsverdenen med store sponsorater. Alibaba er jo også storsponsorer af IOC, altså dem, der skal afholde OL om et kort øjeblik, og de har også sponsorater, der rækker langt ind i FIFA og UEFA og deres turneringer.
Det, som er kernen, er, hvordan de har udnyttet sportsbegivenheder politisk til at skabe en særlig historie, som skal imponere os alle. Og der er kronjuvelen indtil videre OL i 2008 i Beijing, som havde en af de flotteste åbningsceremonier, der nogensinde er afholdt. De konkurrerer måske en lille smule med Sotji i 2014, men om ikke andet tjener den som et godt et eksempel på, hvad vi måske kan forvente ved dette års vinter-OL i Beijing.
Nu vil jeg bare give et par eksempler, men I skal se det i en stor ramme fra en tre timers åbningsceremoni, som var spækket med nationale og politiske budskaber.
Noget af det, der var centralt, og som man har fundet ud af både i forbindelse med Beijing-legene i 2008, men også vinter-OL i Sotji i 2014, er faktisk, at når vi sidder og kigger, så er der tale om to versioner af åbningsceremonien.
Ét signal, der bliver sendt ud til de kinesiske statsborgere, og ét, der bliver sendt ud til resten af den internationale verden, herunder selvfølgelig også Danmark. Noget af det, som en specialestuderende ved navn Anna Zoëga fandt ud af om åbningsceremonieni 2008, var, at der var over 100 klip, der var forskellige i forhold til den kinesiske og internationale version.
Den kinesiske version
Dér er det selvfølgelig interessant, hvad der bliver sendt ud til os, men nok mest interessant at finde ud af, hvad forskellene egentlig består af. Én af dem var netop i forbindelse med præsidenten, dengang var det Hu Jintao, som blev vist 23 gange i den kinesiske version og kun syv gange i den internationale version.
Mange af de 100 forskellige klip bestod også i, at man filmede meget intensivt på den her flotte røde VIP-loge, hvor alle de højtstående, kinesiske politikere var repræsenteret sammen med monarker og regeringsrepræsentanter rundt om dem. En anden central ting, som var forskelligt i et geopolitisk øjemed, for det kan de så sandelig også finde ud af at bruge sporten til, det var indmarchen af Hongkong og Taiwan. I den kinesiske version viste man – i stedet for at filme repræsentanter fra Hongkong eller Taiwan – den kinesiske præsident, mens man i den internationale version filmede andre steder hen.
Når vi nu skal se åbningsceremoni om et kort øjeblik i Kina, vil jeg i hvert fald ret hurtig gå på jagt efter, om der også findes en kinesisk og en international version af åbningsceremonien. Så det er også en højest redigeret virkelighed, som seerne vil se, når vi ser åbningsceremonien, og der skal man have for øje, at der er noget, de vil præsentere for omverdenen, og så er det andet billede, de prøver at tegne for den nationale befolkning.
Så hvad der udadtil skulle signalere etnisk integration i Kina, var faktisk det stik modsatte
En anden central del ved Beijing-legene i 2008, er de her 56 kinesiske børn, som skal repræsentere de 56 forskellige etniciteter i Kina. Herunder også uighurerne og tibetanerne. Der har været meget fokus på uighurerne op til vinter-OL i 2022, i 2008 var der knap så meget politisk opmærksomhed omkring uighurerne, selvom de faktisk gjorde alt, hvad de kunne for at gøre opmærksom på, at de også blev behandlet ret hårdhændet af den kinesiske statsmagt dengang. Tibetanerne var der i hvert fald fokus på også forud for 2008.
De her 56 børn fra forskellige etniciteter i Kina fik den ære at bære det kinesiske flag ind under åbningsceremonien. Og det er en af de mest ventede sekvenser i en åbningsceremoni, når flaget kommer ind og skal hejses op til nationalmelodien. Det fik man så børnene til. Senere viste det sig bare, at der var ingen af de her børn, som repræsenterede andre etniciteter end majoritet-etniciteten, nemlig Hankinesere, som udgør 92 procent af befolkningen i Kina.
Så hvad der udadtil skulle signalere etnisk integration i Kina, var faktisk det stik modsatte. Og det prøver man faktisk også politisk set – kort tid efter OL 2008 indførte man en lovgivning, som sagde, at der skulle være etnisk lighed og etnisk integration i Kina, men vi kender også godt de fortællinger, som Amnesty og Human Rights Watch kan berette om, og hvem der ellers laver et godt stykke arbejde omkring det.
Det var 2008. Så hvordan bruger de så det her vinter-OL politisk? Det er de faktisk også rigtig dygtige til, som vi fik en forsmag på ved vinter-OL i Pyeongchang (I Sydkorea, red.). Da er det sådan, at den kommende værtsnation altid har de her otte minutter under afslutningsceremonien, hvor man får lov til at præsentere, hvad man fire år senere kan forvente.
Et nyt Kina
Her udnyttede Kina selvfølgelig muligheden til at præsentere et nyt Kina. I 2008 var det et meget langt, historisk tilbageblik på den traditionsrige kinesiske kulturarv. Det nye Kina er et højteknologisk Kina, og det er ikke mindst et Kina, som er en rumpolitisk stormagt, eller i hvert fald gerne vil være det, så rumpolitikken fyldte rigtig meget som et politisk budskab i overleveringsceremonien i 2018. Og her har vi et kinesisk rumfartøj (på screen, red.), som blev styret af sådan nogle robotter. Ligesom at mange journalister op til OL nu også får serveret maden af selvsamme robotteknologi, som blev brugt her. Så det er gennemført.
Rumteknologien fylder rigtig meget. Mit bud er, selvom jeg ikke er meget for at gætte, at rumteknologien også kommer til at fylde ekstremt meget ved dette års åbningsceremoni. Det kan jeg sige med relativ sindsro, fordi det olympiske og kinesiske emblem og de olympiske maskotter har været med en tur ude i rummet ombord på et kinesiske rumfartøj på månen, og det lavede man en stor seance ud af på TV. Og hyldede at man for første gange havde hentet prøver på månen, og der var OL selvfølgelig også med.
I de officielle videoer er Bing Dwen Dwen ofte i det ydre rum og besøger nogle af de kinesiske rumfartøjer, så jeg tror, at noget af det, vi skal holde øje med, er rumpolitikken, hvor Kina jo er meget, meget ambitiøse og gerne vil have deres egen base på månen, så de kan spille op mod USA og ikke mindst Rusland
Når jeg også med sindsro kan sige, at det vil være en del af åbningsceremonien, er det fordi, at en af de helt centrale dele af et OL, er jo maskotten. Og ved vinter-OL 2022 i Beijing er det foruden at være en panda, så her spiller de også på pandadiplomatiet, som vi jo kender ganske godt i Danmark, så spiller de også på rumpolitikken, for den her panda ”Bing Dwen Dwen” er nemlig også en astronaut, som er kommet fra det ydre rum, og som skal være med til at afholde de olympiske lege for Kina.
Og den spiller en kæmpestor rolle i lanceringen og markedsføringen af legene. I de officielle videoer er Bing Dwen Dwen ofte i det ydre rum og besøger nogle af de kinesiske rumfartøjer, så jeg tror, at noget af det, vi skal holde øje med, er rumpolitikken, hvor Kina jo er meget ambitiøse og gerne vil have deres egen base på månen, så de kan spille op mod USA og ikke mindst Rusland. Og både være stormagt i rummet og i elitesporten, så vi får den her gamle koldkrigsmentalitet tilbage, hvor sport og politik har en masse med hinanden at gøre.”
Like og følg POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
