DNC2024 // REPORTAGE – ”America, hope is making a comeback.” Vi er klar til præsident Kamala Harris. Og hun er klar til jobbet. Sådan var beskeden, da tidligere præsident Barack Obama og førstedame Michelle Obama indtog det demokratiske partikonvent i Chicago tirsdag, akkompagneret af massive klapsalver fra en forsamling, der var euforisk begejstret ved gensynet. Ægteparret skuffede ikke – i de kommende 10 uger vil de gøre alt, de kan, for at få Kamala Harris og Tim Walz valgt.
CHICAGO – Når man sammenligner de to store partier i Amerika, er forskellene til at tage og føle på. I karikaturen har vi at gøre med våbenglade, mestendels hvide og religiøse mænd med kortere eller ingen uddannelser, der gerne vil lukke grænsen på den ene side, og klimaangste kvinder/feministiske aborttilhængere med hang til chiaprodukter og kålsmoothies på den anden.
I virkelighedens verden er karikaturen selvsagt overfladisk og vildledende, uanset at der ligger sande tendenser bag alle karikaturer. Når man vandrer rundt i Chicagos gader og går til møder i DNC (det demokratiske partikonvent), kan man dog ved selvsyn konstatere en stor forskel mellem de to partier:
Diversiteten er langt mere udtalt end under RNC (det republikanske partikonvent) i Milwaukee for få uger siden. 30 procent af de demokratiske delegerede er sorte, 17 procent er LGBTQ, 17 procent er latinos, og 21 procent er under 36 år
Der er langt flere ikke-hvide delegerede, især sorte, og diversiteten er langt mere udtalt end under RNC (det republikanske partikonvent) i Milwaukee for få uger siden. 30 procent af delegerede er sorte, 17 procent er LGBTQ, 17 procent er latinos, og 21 procent er under 36 år ifølge oplysninger, som DNC har givet til medierne. Tidligere præsident Jimmy Carter (99) er i øvrigt den ældste delegerede, og den yngste, Isaac Winkler, fra guvernør Tim Walz’ hjemstat Minnesota, fylder først 18 år tre dage før valget.
Ikke så mange sjove hatte ved DNC – store forskelle mellem de 2 partier
Samtidig er der desværre for os, der blot ser på, mindre knald på udklædningstrangen hos Demokraterne; kort sagt ser vi mindre cosplay og færre pailletter, sjove hatte og vilde kjoler ved DNC, end vi gjorde hos Republikanerne, der traditionelt går all in med alt fra heldragter og bodysuit-agtige kjoler med Trumps ansigt på og flag samt kæmpe karnevalsagtige gevandter.
Det er imidlertid statistisk korrekt, at højtuddannede stemmer demokratisk i langt højere grad, end lavtuddannede gør. Og at man populært sagt bliver mere og mere republikansk, jo længere ude på landet man bor.
At der også er en betydelig racekomponent, er uomtvisteligt. Joe Biden fik ”kun” 87 % af de sorte vælgeres stemmer i 2020 (mod hhv. 95 % og 93 % til Obama fra samme vælgergruppe i 2008 og 2012. Hillary Clinton fik 89 % i 2016). Republikanerne har traditionelt deres højborg blandt de hvide vælgere. Og hvis Kamala Harris skal vinde, har Demokraterne brug for en tilsvarende tårnhøj mobilisering blandt de afrikansk-amerikanske vælgere. Det er et must.
I meningsmålingerne ser det ud, som om Harris er på rette vej – både overordnet set og blandt kernevælgerne, de sorte, kvinderne og de unge. Men partiet tager ingen chancer. Alle ved godt, at valget p.t. balancerer på en knivsæg, og ingen tror, at ”den bare er hjemme”, uanset at humøret er højt.
Ingen er mere populære i partiet end ægteparret Obama
Så derfor gør partiet, hvad det kan, for at trække på de sorte kendisser, der findes, og i politiske kredse er der ingen over eller blot ved siden af Barack og Michelle Obama, USA’s 44. præsident og hans førstedame, der i vore dage kun sjældent blander sig i det amerikanske politiske liv.
Ifølge amerikanske medier har både Michelle og Barack Obama lovet at give den fuld gas frem mod valget den 5. november, og det gear- og kursskifte startede i går
Især siges Michelle Obama at være led og ked af politik, og da hun holdt tale tirsdag aften, var det 4 år siden, hun sidst var på podiet ved DNC. I mellemtiden har hun ikke været on the campaign trail på noget tidspunkt, mens Barack Obama af og til har givet en hjælpende hånd til sit gamle parti.
Men det ændrer sig nu. Ifølge amerikanske medier har både Michelle og Barack Obama lovet at give den fuld gas frem mod valget den 5. november, og det gear- og kursskifte startede i går. De er efter sigende virkelig begejstrede for både Harris og Walz.
Aftenen var også på forhånd udnævnt til at være The Night of the Obamas, hvor USA’s 44. præsident og hans hustru ville levere stafetten med adgang til Det Hvide Hus videre til Kamala Harris, hed det, og de to skuffede ikke forventningerne blandt deres over 5.000 fans i salen.
Michelle Obama: ”Mon det er et ’sort job’ at være i Det Hvide Hus?”
Michelle Obama talte først, og hun gik til stålet. Der var ikke noget tilbage af hendes gamle oneliner om at ”when they go low, we go high”.
Ud over at hun talte varmt om Kamala Harris både som menneske og som en kvalificeret politiker, gik meget af tiden med at advare mod Donald Trump, en mand, som ”udspyer had og beklager sig”, når han ikke får det, som han ønsker sig. En mand, som i Michelle Obamas retorik aldrig gør noget for andre, men altid handler til egen fordel.
Trump kunne ikke acceptere, at ”to hårdtarbejdende, succesrige og højtuddannede mennesker i Det Hvide Hus kunne være sorte”
Michelle Obama
Hun talte videre om, hvordan Trumps retorik emmede af racisme, og hun lagde ikke skjul på, at Trumps mange advarsler mod ægteparret Obama efter hendes mening bundede i, at Trump ikke kunne acceptere, at ”to hårdtarbejdende, succesrige og højtuddannede mennesker i Det Hvide Hus kunne være sorte”.
Hun tilføjede med en reference til noget, Trump sagde forleden om, at indvandrerne tog ”sortes job” (hvormed han klart mente ”lavtlønsjobs”): ”Who’s going to tell him that the job he’s currently seeking may be one of those black jobs.”
Se den del af talen her:
Efter Michelle Obamas tale kom turen til hendes mand, der med sine egne ord nok er ”den eneste, der er dum nok til at optræde lige efter Michelle Obama”. Efter en ordentlig krammer på scenen, var præsidenten klar til at tale i sin egen gamle hjemby, Chicago.
Obama: Trump er en gammel mand, der beklager sig i ét væk
Men hvor hans hustru serverede ”red meat” for de ekstatiske delegerede, var Obama mere klassisk politisk og brugte en rum tid hen over den 35 minutter lange tale til at tale om de fundamentale værdier, som USA er bygget på, og understrege, at Demokraterne skal bruge tid på at række ud til og gøre sig umage med at forstå de mennesker, der ikke er enige med dem i et og alt.
Den tidligere præsident er bredt anerkendt for at være en fremragende retoriker, og han skuffede ikke, da han undervejs også genbrugte sine egne gamle slogans. Han fik både sagt, at han var ”fired up and ready to go”, og til mængdens begejstring omformulerede han også sit gamle kampråb til ”yes she can”.
Obama kaldte Trump for en 78-årig milliardær, der ikke kan stoppe med at brokke og beklage sig
Obama, der nok er den mest elskede nulevende politiker i partiet, havde tilsyneladende kigget en smule i guvernør Tim Walz’ playbook, da han gik i kødet på Trump med humor.
Obama kaldte Trump for en 78-årig milliardær, der ikke kan stoppe med at brokke og beklage sig over sine problemer. ”Since he rode down his golden escalator nine years ago. It’s been a constant stream of gripes and grievances,” sagde han og tilføjede, at det faktisk er blevet værre nu, hvor han er ”bange for at tabe til Kamala”.
Den tidligere demokratiske præsident bemærkede også Trumps ”uforklarlige hang til at anvende barnlige øgenavne om folk og skøre konspirationsteorier” samt en ”weird obsession with crowd size”. Det sidste sagde Obama, mens han holdt sine hænder blot få centimeter fra hinanden, hvilket fik mængden til at knække sammen i latter.
Se talen her med introduktionen fra Michelle Obama:
Frihed – en demokratisk mærkesag
Demokraterne har dygtigt kapret frihedsbegrebet fra Republikanerne, der ellers i årtier har haft retorisk og politisk monopol på dette i USA elskede kernebegreb.
Demokraterne bruger det fx som ”frihed til selv at bestemme over egen krop” (læs: kampen for fri abort), ”frihed fra statens indblanding i vores privatliv og soveværelser” (samme kamp for fri abort) og ”frihed til selv at bestemme over, hvem vi elsker uden skelnen til race, eller hvad vi tror på” (læs: retten til homoseksuelle ægteskaber, men også et indirekte budskab om tolerance over for seksuelle og religiøse minoriteter i al almindelighed).
Den uafhængige senator Bernie Sanders, hvis hovedmål i livet altid har været at omdanne USA til en kopi af den danske velfærdsstat, tordnede vanen tro mod ”corporate greed” og erklærede krig mod Big Pharma, Big Oil og Big Tech
Aftenen blev indledt med det traditionsrige Roll Call, hvor alle stater uddeler deres delegerede i bedste Eurovision-stil. I år var det symbolsk, eftersom alle staterne havde afgivet deres stemmer elektronisk i starten af august. Det var de nødt til, fordi staten Ohio lukker for muligheden for at komme på stemmesedlen tidligere end andre stater, og dermed kunne partiet ikke vente til efter konventet med at angive navnene på deres præsident og vicepræsident.
Se afslutningen her med Minnesota og Californien, der fik lov til at slutte festen, fordi det er Tim Walz’ og Kamala Harris’ hjemstater – alle Roll Calls blev akkompagneret af musik fra staten:
Af andre prominente talere var Doug Emhoff, Kamala Harris’ mand, der bl.a. erklærede, at han ”elskede” Kamala Harris’ berygtede latter i en varm og veltilrettelagt tale samt Illinois’ guvernør, der er hovedrig arving af hotelkæden Hyatt, J.B. Pritzker, hvis morsomste replik udløste klapsalve en masse:
”Donald Trump thinks we should trust him on the economy because he claims to be very rich. Take it from an actual billionaire, Trump is rich in only one thing: stupidity.”
Den uafhængige senator Bernie Sanders, hvis hovedmål i livet altid har været at omdanne USA til en kopi af den danske velfærdsstat, tordnede vanen tro mod ”corporate greed” og erklærede krig mod Big Pharma, Big Oil og Big Tech.
”Mine holdninger kritiseres for at være radikale, men jeg skal fortælle jer, hvad der er radikalt,” sagde Sanders, hvorefter han remsede en række af Trumps prioriteter op. Han understregede også til store klapsalver, at det er ”nødvendigt at stoppe krigen i Gaza lige nu … at få vedtaget en våbenhvile og få de resterende israelske gidsler hjem.”
Se talen her:
Hvad med Demokraternes politik?
Men hvis man træder et skridt tilbage og glemmer de mange tusinde Gaza-demonstranter udenfor, der i øvrigt holdes langt væk fra United Center, hvor konventet foregår, hvad kan man så udlede af konventet, der formelig emmer af positivitet og jubeloptimisme (i øvrigt ikke ulig RNC i juli, hvor deltagerne også var overbeviste om, at deres kandidat ville vinde valget)?
Først og fremmest kritiseres Demokraterne for udelukkende at køre deres valgkampagne på, at Harris vil være den første sorte og sydøstasiatiske kvinde i Det Hvide Hus samt på en bølge af memes og good vibes – en kritik, som især Republikanerne har været ude med riven efter, men som flere mediekommentatorer også har advaret om.
Kritikken handler altså groft sagt om, at man ikke kan føre en valgkamp, hvis substans er en lettelse over, at man endelig har en ung og spændstig kandidat, der gør sig godt på sociale medier, og som er populær blandt især de unge vælgere.
Demokraterne har dog konkrete politikker på programmet. Harris viderefører mange af de prioriteter, som Joe Biden har startet, til gavn for den brede middelklasse økonomisk, både med hensyn til løn og arbejdsforhold, lavere medicinpriser og fortsat forpligtelse til sundhedsreformen Obamacare eller ”The Affordable Care Act”, som den formelt kaldes.
Harris har derudover fremlagt en økonomisk politik, der først og fremmest har vakt opsigt, fordi den foreslår et forbud mod price gouging (når firmaer hæver priserne på urimelig vis, fx på basale varer efter naturkatastrofer eller for at score urimelige profitter). Hun har dog også fokuseret på tiltag om opførelse af flere sunde og billigere boliger, fortsat sænkelse af omkostningerne til medicin samt bedre muligheder for børnepasning. Se dem her:
Derudover er Harris og Walz også klare i spyttet – naturligvis – når det drejer sig om fri abort, anti-diskrimination af enhver art og bevarelsen af borgerrettigheder, et emne, som især ligger Harris på sinde, og som hun altid har kæmpet for.
Men hvad så med de emner, Republikanerne især fremhæver i deres kritik af, at Harris og Walz er ekstremt liberale (læs: venstreorienterede)? – Især indvandring og problemerne ved grænsen samt kriminalitet.
Om det sidste henviser Harris til sin lange karriere som en hård statsanklager, mens Walz pure afviser, at han var for lang tid om at indsætte nationalgarden efter urolighederne, der fulgte efter mordet på George Floyd.
Når det gælder indvandringen, har Demokraterne tilsyneladende – hvis man skal dømme efter det, begge kandidater fremhæver, som også blev gentaget af senatsleder Chuck Schumer tirsdag, da han holdt tale – besluttet sig for at holde sig til devisen om, at det bedste forsvar er et angreb.
Så i stedet for at svare på kritikken af masseindvandringen langs sydgrænsen, koncentrerer Demokraterne sig om at kritisere præsident Trump for at have blokeret for vedtagelsen af den aftale hen over midten, som Senatet vedtog i foråret, men som blev afvist i Repræsentanternes Hus, efter Trump udstedte et de facto veto.
Herefter gennemførte præsident Joe Biden vedtagelsen via et dekret. Det var, som Harris og andre fremhæver, den hårdeste stramning af udlændingepolitikken i årtier. Og den kom altså i stand på trods af Trumps blokering, hvilket Demokraterne har brugt som ”bevis” på, at Trump ikke er interesseret i at løse indvandringsproblemet, men kun bruger det som et emne i sin egen valgkampagne for at styrke sit kandidatur.
Groft sagt sidder Trump på vælgerne på landet, og Harris på dem i byerne. Så er der stort set kun forstæderne tilbage. Og her stemmer mændene overvejende republikansk, mens kvinderne svinger mere
Et andet spørgsmål er, om Harris kan appellere mere til uafhængige midtervælgere i forstæderne, nu basen er i hus, så at sige. Det var især her – samt i Midtvestens arbejderklasse – at Hillary Clinton tabte valget i 2016.
Groft sagt sidder Trump på vælgerne på landet, og Harris på dem i byerne. Så er der stort set kun forstæderne tilbage. Og her stemmer mændene overvejende republikansk, mens kvinderne svinger mere frem og tilbage. Her håber Demokraterne på, at Harris’ køn, hendes indstilling til fri abort samt miljø- og klimalinjen hos Demokraterne vil få flere kvinder til at ”komme hjem” til Demokraterne, mens Walz er udset til at appellere til arbejderne i svingstaterne i Midtvesten.
Hvordan vil Harris og Walz håndtere Gaza-protesterne?
Og så er der Gaza. Det er nærmest blevet normen for demokratiske politikere, at de bliver afbrudt af demonstranter, der kræver en mere aggressiv holdning fra USA over for Israel om krigen. Hvordan Harris håndterer protesterne, har politiske implikationer.
Demokraternes strateger har bag nedrullede gardiner i D.C. diskuteret, om de fleste af demonstranterne er vælgere, der kan vindes, eller radikale agitatorer, der aldrig vil stemme på dem under nogen omstændigheder.
Men der er arabiske amerikanere og muslimske vælgere, især i svingstaten Michigan, som har truet med at blive hjemme, medmindre Harris skærper partiets profil og øger presset på Israel for at forhandle en våbenhvile. Hun har allerede været mere åben i sin kritik af premierminister Benjamin Netanyahu, men det er fortsat uklart, om hun vil bryde med Bidens politiske linje.
”Ved I hvad? Hvis I vil have, at Donald Trump skal vinde, så sig det. Ellers taler jeg.” Et par dage senere viste hun mere tålmodighed, da pro-palæstinensiske demonstranter afbrød hende, og sagde til dem: ”Jeg respekterer jeres stemmer
Harris har allerede stået over for protester ved sine vælgermøder. I en tale tidligere på måneden reagerede hun skarpt på afbrydelserne:
”Ved I hvad? Hvis I vil have, at Donald Trump skal vinde, så sig det. Ellers taler jeg.” Et par dage senere viste hun mere tålmodighed, da pro-palæstinensiske demonstranter afbrød hende, og sagde til dem: ”Jeg respekterer jeres stemmer.” Hun tilføjede: ”Jeg har været klar i mælet: Nu er det tid til at få en aftale om våbenhvile og få gidselaftalen på plads.”
Om det er nok, og om hun har brug for at fremlægge en mere samlet udenrigspolitik før valget om 10 uger, er uklart. Trump har ikke nogen egentlig samlet udenrigspolitik ud over et ønske om kæmpe ekstra toldsatser på importerede varer og et stop for hjælpen til Ukraine samt en mere kritisk holdning til Nato. Harris kunne vælge at nøjes med at skærpe tonen over for Israel og ellers overtage Bidens linje – et kompromis, givet at der ikke er meget tid, og især sandsynligt, fordi amerikanske valg aldrig afgøres på andet end indenrigspolitikken.
Og fordi vi ved, at POV’s læsere ikke kan få nok af den amerikanske valgkamp (ikke mindst hvis man er nået igennem hele denne long read), slutter vi festen med satire-programmet The Daily Show, der tager DNC under kærlig og kritisk behandling her. Og det er både ironisk og ret festligt:
Følg den amerikanske valgkamp – læs USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
