BYGGERI // DEBAT – Selv om en stor del af byens borgere er bekymrede for miljøet, har København med det nye budgetforlig nu endeligt opgivet at være i det gode selskab af “grønne byer”. I stedet satser hovedstaden på store byggerier, som forurener med CO2 i byggeprocessen – og skaber en by med endnu flere biler, skriver Jeppe Hauberg.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jens Otto Krag opfandt væksttankegangen, “hvis bare kagen bliver større, får alle et større stykke”. Så var der ro på fordelingspolitikken. Vi skulle bare vækste kagen …
Ideen benyttes i dag som argument for, at vi alle vil få det bedre, hvis vi får en bro til Tyskland eller hen over Samsø eller Egholm – eller mere Metro – eller en stor ø midt i Kongedybet, som ødelægger Østersøens fine biologiske balance, når det salte vand holdes tilbage af proppen i Kongedybet.
Eller, at der bygges 2.000+ boliger i det grønne område på Fælleden, der er et værdifuldt rekreativt naturareal i København.
Det minder desværre om en mafia. En byggemafia
København fik for få dage siden et forlig om budgettet for de næste to år, frem til næste kommuneplan. Det største parti, Enhedslisten, er nu uden for indflydelse. Et flertal har besluttet at arbejde for en vækstpolitik uden sidestykke, hvor Lynetteholm og Fælleden skal blive til by. Mange mia. sættes i de kommende år af til sort vækst.
Den forældede sognerådstankegang, som det byggeivrige flertal har trumfet igennem, er i dag suppleret med “one-shop”-firmaer, der både kan tegne, beregne og miljøvurdere, fx Cowi, Sund & Bælt mm. Sammen med I/S By & Havn, ejet af staten og kommunen, kræver det bare en beslutning på et bestyrelsesmøde og en telefonopringning. Så er det i gang.
Københavns kartel-lignende væksttankegang
Det minder desværre om en mafia. En byggemafia. Det kaldes for infrastrukturalisme af forskere – en bro fører nødvendigvis til endnu en bro osv. Det fortalte lektor Kristian Olesen fra Aalborg Universitet på en konference 29.04.2023, hvor fem forskere var kritiske over for vækst-paradigmet.
Vi gav statsstøtte til vindmøller i over 30 år, fordi samfundet ville få gavn af dem. Både udvikling og drift. I dag er det en succes – de er rentable i sig selv. Men kartel-tankegangen, der blev brugt ved udvikling af vindmøller, er skadelig nu, fordi det er enorme projekter, der politisk tromles igennem uden særlig kritik fra miljømyndigheder – eller inddragelse af borgerne i processen.
Det er tvivlsomt, om samfundet og naturen får gavn af de nye øer, broer og tunneler.
De store mafialignende karteller kan dog vokse i processen, og det skal vi så være glade for? Vi skal være stolte af vores broingeniører, der viser, at Danmark kan?
Og se bort fra, at det samfund, der skabes, vil give mere CO2, større gæld, opbruge ressourcerne?
Det fremgår af Planlovens § 1, stk. 2:
6) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Det sker ikke i disse år. 73 % af Københavns borgere er bekymret for konsekvenserne af Lynetteholm. Særligt er borgerne bekymret for konsekvenserne for havmiljø, forurening og klimaaftryk.
Der tromles projekter igennem, trods borgernes tydelige bekymring.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her