Lisa Homfjord: Kære Røde Kors – jeg undrer mig over jeres seneste indsamlingskampagne

af i Civilsamfund/Debat

DEBAT // ÅBENT BREV –  Kannibaliserer Røde Kors på andre organisationers mangeårige kampe for kvinders rettigheder for egen vindings skyld? Det spørgsmål stiller direktøren for Dansk Kvindesamfunds krisecenter i forbindelse med den seneste indsamlingskampagne fra dansk Røde Kors, som løber af stablen 6. oktober. Lisa Holmfjord har en “rigtig grim mistanke om, at kampagneideen er udsprunget i jeres fundraiserafdeling – ikke fordi at I til jeres gru har erfaret, at ingen taler voldsramte kvinders sag, men fordi I mener at være faldet over en ny fed fundraisingsstrategi – så I kan ringe og bede om støttekroner, når man har skrevet under.

Kære Røde Kors,

Jeg har altid betragtet jer som en vigtig humanitær organisation med moral og etik i højsæde.

Men jeres seneste indsamlingskampagne gør mig i tvivl om det image stadig holder.

For den senere tid er jeg stødt på jeres opslag om voldsramte kvinder på de sociale medier, og de har skabt en vis undren hos mig.

Krisecentrene har i årevis kæmpet for psykologhjælp til voldsramte. Faktisk har Danner allerede foretaget en omfattende underskriftsindsamling samt gjort et stort politisk lobbyarbejde, for at gøre opmærksom på netop behovet for psykologhjælp til voldsramte kvinder.

Det har de gjort på baggrund af mange års krisecentererfaring. Ingen af os der arbejder på krisecenter er nemlig i tvivl om at adgang til psykologhjælp er en god ting. Det har vi været vidende om og kæmpet for i rigtig mange år.

Derfor undrer det mig, at I pludselig ser det som et (nyt) vigtigt emne, som I føler jer forpligtet til også at samle underskrifter til støtte for , så de voldsramte kvinder ‘ikke skal føle sig alene’, som jeg kan se, at I blandt andet skriver i jeres kommentarfelt på Facebook op til kampagnen.

Der kører i mange reklamer for Røde Kors’ indsamlingskampagne i disse dage på sociale medier, her fra Facebook.

Det er præcis her, at min stille undren forvandles til en stadig større nysgerrighed over, hvad jeres reelle intention er.

Kære Røde Kors, er jeg helt på afveje, når jeg afviser jeres indsamlere den 6. oktober?

På hvilken måde mener I, at I kan gøre dette arbejde bedre end os, der til daglig kæmper for kvinder der udsættes for vold?

Jeg har nemlig ikke tidligere hørt jer fremført det emne overfor politikerne. Og jeg kommer via mit arbejde som leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecentre af og til i de samme politiske fora, som jeres talsmænd gør.

På den baggrund er det, at den voksende nysgerrighed går hen og bliver til en rigtig grim mistanke om, at kampagneideen er udsprunget i jeres fundraiserafdeling – ikke fordi at I til jeres gru har erfaret, at ingen taler voldsramte kvinders sag, men fordi I mener at være faldet over en ny fed fundraisingsstrategi – så I kan ringe og bede om støttekroner, når man har skrevet under.

Er jeg helt forkert på den, når jeg mistænker jer for at kannibalisere på andres mangeårige kampe for kvinders rettigheder for egen vindings skyld?

I så fald, beklager jeg.

I mellemtiden kan jeg kun sige, at fokus for jeres landsindsamling den 6. oktober, ikke slækker på min konspirationsteori.

For udover at I indsamler underskrifter/telefonnumre med psykologhjælpoverskriften, har jeres landsindsamling også et klart og tydeligt budskab om støtte til voldsramte kvinder.

Det selvom I hverken driver et krisecenter eller har planer om at videregive de indsamlede penge til de organisationer, der kæmper for voldsramte kvinder hver dag. Og vi har ikke som følge af indsamlingsloven samme mulighed som I har for at foretage denne form for pengeindsamling i den brede befolkning.

Tanken om en indretningsarkitekt smuk. Problemet er bare, at en voldsramt kvinde sjældent har ret mange møbler at indrette med, så medmindre at der følger penge med til inventar, er den indretningsopgave vist hurtigt klaret

Så kære Røde Kors, er jeg helt på afveje, når jeg afviser jeres indsamlere den 6. oktober?

PS: Røde Kors’ indsindsamlinge skal vist være for at give voldsramte kvinder mulighed for en indretningsarkitekt, når de flytter fra krisecenteret.

Den viden har jeg fundet frem til ad omveje, da I ikke skriver dette med samme klarhed. Men hvorom alting er, så er er lige den tanke smuk. Problemet er bare, at hun sjældent har ret mange møbler at indrette med, så medmindre at der følger penge med til inventar, er den indretningsopgave vist hurtigt klaret.

Venlig hilsen
Lisa Holmfjord
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Deltag i debatten om Røde Kors’ indsamlingskampagne på POV’s Facebook-side.


Vil du gerne følge med i debatterne og journalistikken i POV, så sørg for, at du får vores digitale weekendavis hver fredag morgen – POV Weekend kommer ind ad din digitale dør – altså indbakken i din e-mail – hvis du bestiller den her. Og det koster ikke noget.


Topfoto: Lisa Holmfjord.

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om Civilsamfund